Pædagog søges til 37 timer i døgnbolig

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 11.11.2020

Vordingborg Kommune, Vordingborg

Har du lyst til at være en del af Center for Socialpædagogik, hvor vi med værdighed og faglighed, hver dag støtter mennesker med nedsat funktionsevne, til at leve det liv de ønsker og evner? - så er denne stilling oplagt til dig. Vi søger nemlig en ny kollega til døgnboligen Rødegårdsvej i Præstø.

Samarbejde på tværs i et godt arbejdsmiljø
Du kommer ind i en personalegruppe, hvor det er vigtigt at kunne samarbejde med dine kollegaer i en hektisk og spændende hverdag med gode muligheder for sparring og faglig udvikling.

Stillingen er på 37 timer og arbejdstiderne er fordelt på henholdsvis morgen, aften og hver anden weekend.

Kompetenceudvikling
Vi går meget op i, at der løbende er muligheder for opkvalificering af kompetencer. Du tilbydes kurser indenfor relevante områder; Neuropædagogik, medicinhåndtering, forflytning mm.

Borgernes trivsel i fokus
Rødegårdsvej er en del af Center for Socialpædagogik, og her arbejdes der ud fra værdier og visioner om, at udøve respekt for det enkelte menneske samt at støtte op om basale og sociale behov i hverdagen. Det er vigtigt at borgerne oplever og møder et professionelt personale, der i et helhedsorienteret perspektiv viser vejen til mulighederne for øget livskvalitet.

Du har følgende kompetencer:
  • Du er fleksibel, og tager initiativ med ansvar for at følge op på det igangsatte.
  • Du er omstillingsparat og har god humor.
  • Du er imødekommende, tydelig og omsorgsfuld.
  • Du har kørekort.
  • Du er uddannet pædagog.

Vi tilbyder:
  • et center og en arbejdsplads i udvikling
  • en ledelse med tillid til medarbejderne
  • et godt og dynamisk arbejdsmiljø
  • faglig sparring og udviklingsmuligheder
  • et tæt pårørende samarbejde
  • en arbejdsplads hvor sundhed prioriteres højt.

Døgnboligen
Rødegårdsvej er beliggende i Præstø og der bor pt 25 beboere. Det er et moderne husbyggeri med gode rammer for beboerne, heri til individuel fordybning og gode muligheder for at dyrke det sociale i fællesarealerne. De fleste som bor i enheden har behov for støtte døgnets 24 timer, efter individuelle interesser, med forskellige former for ressourcer og ud fra en Neuropædagogisk tilgang der tilgodeser den enkeltes særejede egenskaber. Borgergruppen rummer mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, hvor forflytning og personlig hygiejne er stor og en naturlig del af personales hverdag.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 26. november. Samtalerne vil blive afholdt d. 30. november og ansættelsen vil være snarest muligt derefter.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Er der behov for yderligere information kan Teamleder Nura Reko kontaktes på tlf. 51 29 32 29

Ansøgningsfrist Torsdag den 26. november 2020
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.