Skoleleder til Gåsetårnskolen i Vordingborg søges

Indrykket: 22.7.2020

Vordingborg Kommune, Vordingborg

Skoleleder til Vordingborg kommunes største skole søges.

Da den nuværende skoleleder har valgt at gå på pension søger vi hendes efterfølger.

Skolen ligger centralt i Vordingborg og består af 4 matrikler, med hver sin afdelingsleder tilknyttet.

Der er ca. 1200 elever på skolen.

Der er tilknyttet skoleklub til alle matrikler.

Skolen har gennem de senere år arbejdet på at forbedre elevernes resultater både fagligt og trivselsmæssigt.
Skolen er kommet langt, men der mangler stadig et stykke vej, for at vi er der, hvor vi gerne vil være.
Elevernes faglige udbytte og deres daglige trivsel skal derfor være en gennemgående prioritering i de indsatser skolen skal arbejde med.

Det bliver også en prioritering, at arbejde med medarbejdernes oplevelse af at høre til en fælles skole, selv om den er fordelt på flere matrikler.
Medarbejderne er meget engagerede i den daglige undervisning og i skolens generelle udvikling.

Skolebestyrelsen er aktiv, og arbejder meget med skolens principper.

Du refererer til dagtilbuds- og skolechefen og Gåsetårnsskolen er en del af det fælles skolevæsen, hvor der er 4 øvrige distriktsskoler, og du bliver en del af et stærkt lederteam, som vil Vordingborg kommunes skolevæsen, og som arbejder meget med udviklingen af dette.

Vi står overfor en række udfordringer med et faldende elevtal de kommende år, så det er afgørende, at du kan lede forandringer, se nye veje og forstår kompleksiteten i en skoles drift, både pædagogisk og økonomisk.

Vi forventer, at du er en stærk kommunikator, at du kan sætte retning for medarbejdere, og lede gennem dine afdelingsledere og, at du skaber en endnu stærkere skole, som kan bidrage til at flest mulige unge får en god folkeskolegang, med gode fremtidsmuligheder.

Vi forventer, at du kan samarbejde med de øvrige skoler, som alle bidrager til udviklingen, at du kan arbejde på tværs i organisationen, både når det handler om skoleudvikling og den generelle kommunale udvikling, at du forstår at se muligheder i skolens hverdag. Du skal have en sikker hånd, når det handler om drift og økonomisk styring af en stor skole.

Vi giver dig til gengæld en skole med potentiale, en god kommune at arbejde i og gode kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte:
Chef for Dagtilbud og Skoler
Charlotte G. Nielsen
Mail: [email protected]
Tlf. 29 13 15 64

Ansøgningsfrist onsdag den 12.8.2020.

Vi forventer at afholde samtaler den 20.8..2020 Hvis du går videre efter første samtale vil du blive orienteret om det videre forløb.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Vordingborg Kommune...
Ansøgningsfrist Onsdag den 12. august 2020
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.