Stor erfaring med kommunikation og administration

Denne jobsøger er GuldBruger og kan kontaktes gratis af alle virksomheder
Mine kompetencer spænder vidt - lige fra administration og kommunikation til undervisning og projektarbejde. Mine spidskompetencer ligger dog inden for tekstforfatning, idet jeg er en rigtig sprognørd med en kreativ og grammatisk korrekt pen. Jeg udarbejder tekster af højeste kvalitet til vejledninger, pressemeddelelser, nyhedsbreve, artikler og sociale medier - også på engelsk.

Udover kommunikation beskæftiger jeg mig med planlægning og koordinering af større arrangementer såsom kurser og messer. Jeg har bl.a. planlagt og skrevet materiale til et 7-timers kursus (udbudt i samarbejde med Miljøstyrelsen) og efterfølgende stået for undervisningen på cirka 15 forskellige kursussteder.

Jeg er nysgerrig efter at lære nyt, og jeg nyder at søge information og tilegne mig viden, som jeg kan bruge i mit arbejde. Det er vigtig for mig at have muligheden for at udvikle mig fagligt, uanset om det omhandler mindre administrative opgaver eller større projekter.

Mine sociale kompetencer er gode – hvilket kommer til udtryk både i forhold til teamwork med mine kollegaer og i kontakten med samarbejdspartnere og kunder. Jeg er meget smilende og imødekommende, og værdsætter et godt grin.