Salgsassistent hos Nimb

Piccoline, Servicebranchen eller pædagogmedhjælper - men er åben for alle mulige job på fuldtid.

Jeg hedder Christine, er 20 år og vil beskrive mig selv som aktiv, frisk, ambitiøs og social. Jeg dimitterede i sommeren 2018 fra Gl. Hellerup Gymnasium (samfundsfaglig linje), og har i mellemtiden arbejdet og rejst rundt i verden. Nu søger jeg nye udfordringer, inden start på en videregående uddannelse i sommeren 2020. Jeg søger job på fuldtid, da jeg planlægger et sabbatår mere. Som person er jeg meget imødekommende, mødestabil og jeg gør altid mit bedste. Jeg er meget pålidelig og er altid klar til nye opgaver. Ellers er jeg meget serviceminded, effektiv og god til at bevare overblikket i stressede situationer. Derudover har jeg også en sans for detaljen og er et ordensmenneske, som ikke er bange for at tage fat.