Erfaren socialrådgiver med talent for at bygge bro på tværs af sektorer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Vil du være med til at sikre gode tværsektorielle overgange for unge og [xxxxx] på vores nye ungdomspsykiatriske ambulatorium? Så er det dig vi mangler!

Bliv en del af B298 fra starten

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden vokser – og derfor har vi lige åbnet et nyt ambulatorium for unge i alderen 14-17 år. Vi bor i nyrenoverede og lyse lokaler på Sydvestvej i Glostrup, med planlagt flytning til Rigshospitalet i sommeren 2026.

Vi er startet op helt fra bunden: nye lokaler, nye kollegaer, nye arbejdsgange og nye idéer. Det betyder, at du får mulighed for at sætte dit præg – både på afsnittets organisering og på den måde, vi møder de unge og deres [xxxxx] på.

På ambulatoriet udreder og behandler vi unge med et bredt spektrum af psykiatriske lidelser som fx depression, OCD, angst, ADHD, autisme, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. 

I tråd med 10-års planen for psykiatrien ønsker vi at sikre sammenhængende og meningsfuld behandling, som tager udgangspunkt i de unges og pårørendes perspektiv, funktionsniveau og ønsker for fremtiden.

Vil du være en del af et team, hvor erfaring møder nysgerrighed? Vi har både specialister med mange års viden, samt kolleger der er helt nye i faget. Lige nu er vi i alt 8 medarbejdere, men vi vokser hele tiden og når ambulatoriet er fuldt bemandet, forventer vi at være 35-40 ansatte.

“Vi ønsker, at vores medarbejderes arbejdsglæde, udvikling og motivation er høj, og at medarbejderne oplever, at de gør en forskel for de unge og deres [xxxxx]. Det vil vi gøre vores bedste for at støtte op om”

-  afsnitsledelsen: Jonas, Louise og Dorte.

Hvad bliver din rolle?

Du kommer til at fungere som afsnittets specialist i det tværsektorielle samarbejde. Du bidrager med din viden om sociallovgivning i konferencer og ved daglig sparring og undervisning af dine kollegaer.

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være at:

  • Koordinere samarbejde i forhold til socialforvaltning, PPR, UU-vejledere samt andre institutioner herunder i døgninstitutioner/anbringelsessteder, hvis patienten er anbragt.

  • Administrativt arbejde herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer.

  • Vejledning af forældre og patienter i socialfaglige spørgsmål.


Du vil komme til at have en bred vifte af arbejdsopgaver, som vil stille krav til dine evner til at veksle mellem tæt tværfagligt samarbejde og selvstændigt monofagligt arbejde.

I løbet af en dag, vil du kunne opleve at skulle bidrage med det socialfaglige perspektiv ved en tværfaglig konference, være mødeleder og referent ved et netværksmøde, tale med kommunale sagsbehandlere mhp. at koordinere indsatser, udarbejde en underretning og vejlede en forælder i samarbejdet med kommunen/ den sociale lovgivning.

Uanset arbejdsopgavens art, så vil du komme til at trække på din viden og erfaring fra det kommunale myndighedsarbejde, og den viden du opbygger om børne- og ungdomspsykiatri.

Dine nærmeste kollegaer bliver psykologer, læger, sygeplejersker og sekretærer i afsnittet.

Monofagligt kommer du til at indgå i fagligt og socialt fællesskab med centerets erfarne, dygtige og engagerede socialrådgivergruppe på i alt 37 socialrådgivere.

Vi kan tilbyde dig

  • Et spændende speciale hvor du har en central rolle i forhold til at skabe kontakt til patientens hjemkommune og koordinere samarbejdet med kommunen.

  • Et stabilt og tydeligt ledelsesteam, bestående af både en overlæge, oversygeplejerske og afsnitsledende psykolog, der ønsker at udvikle specialet fremover

  • Indflydelse og medansvar i udviklingen af et nyt ambulatorium

  • En arbejdsdag hvor vi vil prioritere at inspirere hinanden til et godt læringsmiljø og et støttende fællesskab

  • Et højt fagligt niveau med fokus på forskning og undervisning

  • Faglig sparring og supervision med centerets øvrige socialrådgivere. Vi tilbyder desuden tæt monofaglig sparring i introduktionsperioden og siden hen ad hoc.


Vi forventer

  • Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler (ufravigeligt krav).

  • Praksiserfaring som socialrådgiver på myndighedsområdet med børn/unge.

  • Gode samarbejdsevner både ift. dine daglige kollegaer, vores tværsektorielle samarbejdspartnere og [xxxxx]ne.

  • Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.


Du skal være selvstændig og have en god portion faglig selvtillid. Du skal være lydhør ift. [xxxxx]nes og afsnittets behov, samtidig med du også selv skal være opsøgende ift. hvor du kan bidrage med din socialfaglighed.

Klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og /eller voksenpsykiatri vil være en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en 37 timers stilling med tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale.

Der er ikke aften eller weekendarbejde.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte:

  • Louise Hyldborg Lundstrøm, afsnitsledende [xxxxx] Vrublovsky Tingsgård, afsnitsledende [xxxxx] Thomas, [xxxxx] socialrådgiver Bettina Skovmand, [xxxxx] tlf. [xxxxx]

  • Socialfaglig koordinator Mette Kathrine Mertz [xxxxx]

    Du kan også læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 14.11.2025
  • Socialrådgiver
  • Glostrup
  • Onsdag den 03. december 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Dato Alle jobs som socialrådgivere
13. november 2025 1
12. november 2025 1
11. november 2025 1
10. november 2025 1
9. november 2025 1
8. november 2025 1
7. november 2025 1
6. november 2025 1
5. november 2025 1
4. november 2025 1
3. november 2025 1
2. november 2025 1
1. november 2025 1
31. oktober 2025 1
30. oktober 2025 2
29. oktober 2025 2
28. oktober 2025 2
27. oktober 2025 2
26. oktober 2025 2
25. oktober 2025 2
24. oktober 2025 2
23. oktober 2025 3
22. oktober 2025 3
21. oktober 2025 3
20. oktober 2025 2
19. oktober 2025 2
18. oktober 2025 2
17. oktober 2025 2
16. oktober 2025 2
15. oktober 2025 2
14. oktober 2025 2