Bliv kredschef i [xxxxx], Kreds Syddanmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi søger en kredschef til [xxxxx] Kreds Syddanmark, som kan lede vores kredskontor. Du får ansvar for at sikre gode arbejdsvilkår og faglig udvikling af kredsens medarbejdere, så vi fortsat er sygeplejerskernes foretrukne fagforening. Som vores nye kredschef bliver du ansvarlig for kredsens samlede administrative aktiviteter.

DSR Kreds Syddanmark repræsenterer over 16.000 medlemmer, som arbejder bredt på både hospitaler, kommunale institutioner, statslige organisationer og private virksomheder. Kredskontorets hovedopgave er at bistå de tillidsvalgte med at støtte medlemmerne i arbejdet for gode løn- og arbejdsvilkår, fremme faglig udvikling samt varetage medlemmers interesser gennem rådgivning, forhandling og medlemsservice. Kontoret fungerer som centrum for både den daglige drift og de strategiske initiativer, der skal skabe et stærkt og engageret sygeplejefællesskab i kredsen.

DSR's værdigrundlag: [xxxxx] (DSR) er sygeplejerskernes faglige og forhandlingsberettigede organisation. Vores vision er “Sygeplejerske – for livet”. Vi står stærkere sammen for livet som sygeplejerske, vi bidrager til at redde liv, forebygge sygdom og fremme sundhed, og vi styrker faglighed og profession gennem hele arbejdslivet. Vision og værdier | [xxxxx] arbejde som kredschef

Som kredschef i [xxxxx] Kreds Syddanmark får du en central lederrolle med det overordnede ansvar for kredskontorets daglige drift samt personaleansvaret for vores 21 medarbejdere. Du sætter retningen for et arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes faglige udvikling og engagement er i fokus, og hvor alle bidrager til at styrke medlemmernes interesser og vilkår.

Du bidrager aktivt til at styrke en fælles vi-kultur i kredsen, så de faglige konsulenter, administrationen og den politiske ledelse oplever sig som én samlet organisation med et fælles ansvar.

Du har et skarpt strategisk overblik og evner at omsætte organisationens mål til konkrete tiltag og resultater. Du formår at prioritere opgaverne og sætte klar retning for kontorets arbejde. Med din solide erfaring inden for personaleledelse tager du et tydeligt ansvar for at skabe og fastholde en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere med forskellige faglige baggrunde motiveres og udvikles til at arbejde sammen om fælles mål. Du kommunikerer klart og åbent – både mundtligt og på skrift – og formår at skabe engagement, lede gennem forandringer samt håndtere uenigheder på en konstruktiv måde.

Du arbejder tæt sammen med den politiske ledelse om at omsætte politiske visioner til praksis. Det kræver, at du har indsigt i politiske processer og kan sikre, at beslutninger bliver implementeret effektivt i organisationen. Du er ansvarlig for at gøre strategien til virkelighed – både lokalt i kredsen og i samspil med resten af [xxxxx].

Kredsbestyrelsen fastlægger det overordnede budget, mens du har det daglige ansvar for økonomien og sikrer, at ressourcerne bruges bedst muligt til gavn for medlemmerne. Du vil desuden stå i spidsen for udviklingsinitiativer, der øger arbejdsglæden blandt medarbejderne og forbedrer kvaliteten i den service, vi tilbyder medlemmerne – blandt andet gennem brug af nye teknologiske muligheder.

Hvad vi søger hos dig

  • Solid erfaring med at lede mennesker, herunder forskellige fagligheder i en organisation
  • Erfaring med ledelse i politisk styrede organisationer, samt samspillet mellem ledelse, drift og politik
  • Evne til at skabe engagement og motivation blandt medarbejdere
  • Er en tydelig leder med stærke analytiske færdigheder
  • Erfaring med at omsætte politiske drøftelser til konkret handling i samarbejde med relevante aktører
  • Evne til at jonglere mellem langsigtede mål og daglige opgaver
  • Kendskab til sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen er en fordel, men ikke et krav
  • Videregående uddannelse og relevant erfaring ift. stillingen
  • Praktisk erfaring med projektledelse og organisationsudvikling

Hvad vi tilbyder

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med engagerede medarbejdere og tillidsvalgte.

Du kommer til at lede et team af kompetente kolleger, der brænder for sygeplejerskernes sag og har stor faglig stolthed. Teamet består af to servicemedarbejdere, en bogholder, to administrative medarbejdere, ti faglige konsulenter, en journalist, en politisk konsulent, en socialfaglig konsulent, en administrativ teamleder og en souschef.

Som kredschef får du indflydelse på, hvordan vi udvikler organisationen fremover. Vi prioriterer åben dialog, gensidig respekt og anerkendelse af hinandens bidrag. Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor forskellige perspektiver værdsættes, og hvor der er plads til nye ideer.

Stillingen giver dig mulighed for at være med til at forme, hvordan DSR Kreds Syddanmark navigerer i fremtidens sundhedsvæsen.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, etnisk baggrund og religiøst tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV senest den 17. maj 2026 via linket forneden.

Vi forventer, at første runde af ansættelsessamtaler afholdes den 26. maj 2026, og anden samtalerunde afholdes den 4. juni 2026. Der vil i forbindelse med rekrutteringen anvendes test via eksternt firma, hvilket du skal være indstillet på.

Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kredsforkvinde Helle Kruse Hansen, [xxxxx] Kreds Syddanmark på tlf.nr. [xxxxx].

Fakta om kredsen

Kreds Syddanmark har en politisk ledelse bestående af en forkvinde, tre næstforkvinder og en kredsbestyrelse på 21 medlemmer og dækker 22 kommuner, 4 sundhedsråd, 4 hospitaler (heraf 2 universitetshospitaler) samt 5 sygeplejeskoler – på tværs af kommunalt, privat og statsligt område.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Afdelingsleder
  • Søndag den 17. maj 2026

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. maj 2026 844
24. maj 2026 868
23. maj 2026 861
22. maj 2026 824
21. maj 2026 823
20. maj 2026 808
19. maj 2026 784
18. maj 2026 778
17. maj 2026 884
16. maj 2026 895
15. maj 2026 848
14. maj 2026 875
13. maj 2026 843
12. maj 2026 819
11. maj 2026 788
10. maj 2026 837
9. maj 2026 880
8. maj 2026 842
7. maj 2026 817
6. maj 2026 770
5. maj 2026 754
4. maj 2026 744
3. maj 2026 736
2. maj 2026 741
1. maj 2026 723
29. april 2026 730
28. april 2026 710
27. april 2026 649
26. april 2026 647
25. april 2026 650