Bliv udbudskonsulent i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Bliv udbudskonsulent – og vær med til at opbygge Danmarks forsvar

Vil du arbejde med jura og kontrakter, der ikke bare ender i en skuffe – men bliver til udstyr, som danske soldater bruger i virkeligheden?

Hos [xxxxx] (FMI) leder vi efter nye kollegaer, der vil være med til at sikre, at Forsvaret har det rigtige materiel – når det gælder.

FMI søger udbudskonsulenter, der skal understøtte med de juridiske og kommercielle forhold i anskaffelser, herunder gennemførsel af udbud, konkurrenceudsættelser og forhandlinger, og som drives af at være med til at rådgive om dette. Vi arbejder med opgaver, der har direkte betydning for Danmarks sikkerhed – og du vil hurtigt opleve, at dit arbejde gør en forskel.

Vi søger flere udbudskonsulenter som har interesse for udbuds- og kontraktretten og ikke mindst forsvarsområdet. Da vi har flere ledige stillinger, søger vi både erfarne udbudskonsulenter og kollegaer, som har begrænset eller ingen erfaring med det. Vigtigst for os er, at du, uagtet erfaring, har mod på at lære, kan lide at rådgive, drives af at være i en politisk styret organisation og kan se dig selv indgå i en række forskellige projekter, hvor du har et ansvar ift. juraen og kommercielle vilkår.

Om os
Du bliver en del af Sourcing Divisionen – en af Danmarks største indkøbsorganisationer. I Sourcing Divisionen er vores opgave at anskaffe materiel og IT til soldater og civilt ansatte i Forsvaret i fred, krise og krig samt til Beredskabsstyrelsen. Lige nu søger vi kollegaer til de to sektioner Land & Joint Capabilities i Ballerup.

Som udbudskonsulent er vi med til at understøtte de juridiske og kommercielle perspektiver i en anskaffelse. Lige nu har vi travlt med at opruste, hvorfor dagene sjældent ligner hinanden, og hvor opgaverne er meget forskelligartede.

I vores team i Ballerup:

  • Er vi 27 kollegaer med forskellige baggrunde og kompetencer - fælles er, at vi supplerer og hjælper hinanden for at nå i mål med opgaverne.
  • Har vi en uformel tone, og vi prioriterer det sociale sammenhold, også når det går stærkt.
  • Vi prioriterer i høj grad den faglige sparring og kompetenceudvikling.
  • Vi kan garantere et meningsfuldt job, hvor du udvikler dine kompetencer.

Om stillingerne

Som udbudskonsulent i vores sektion bliver du en del af et team, der arbejder med at anskaffe materiel til Hæren og Beredskabsstyrelsen, hvilket spænder bredt lige fra udrustning, våben, sanitetsmateriel og køretøjer m.m. Vi arbejder med anskaffelser både under udbudsloven og forsvars- og sikkerhedsdirektivet.

Din primære opgave vil være at indgå aftaler, der understøtter Forsvarets operative behov. I FMI arbejder vi i høj grad projektorienteret, hvorfor du vil indgå i et tværfagligt fællesskab på de konkrete anskaffelser med ingeniører, jurister og militærfaglige eksperter, der hver dag samarbejder om at sikre de bedst mulige løsninger til Forsvaret.

Du kommer til at:

  • Deltage i gennemførelse af udbud og konkurrenceudsættelser.
  • Gennemføre forhandlinger.
  • Udarbejde notater og juridiske vurderinger.
  • Yde rådgivning og notatskrivning vedr. udbuds- og aftaleret samt kommercielle forhold såvel som strategiske forhold i forhold til de konkrete anskaffelser.
  • Være med til dialog med leverandører og markedsafdækning.
  • Sikre at aftalerne indgås indenfor de givne juridiske og kommercielle rammer.

Du bliver oplært i opgaverne og får ansvar i takt med, at du udvikler dig.

Om dig

Vi forstiller os, at du har en juridisk baggrund såsom cand.jur, cand.merc.jur eller lignende. Det er vigtigt for os, at du enten har erfaring med udbudsretten og kan sammentænke strategiske, juridiske og kommercielle forhold, eller at du er villig til at lære det. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabet, men det er ikke et krav.

Som person har du helhedsforståelse, kan lide at arbejde struktureret, samt har gode samarbejds- og planlægningsevner. [xxxxx] er en styrelse, hvorfor du skal kunne se dig selv navigere i et komplekst proceslandskab og i en politisk styret organisation.
Vi lægger stor vægt på, at du er en holdspiller og klar på at støtte og sparre med dine kollegaer. Forsvarets operative virke og behov ændrer sig fra dag til dag, og det er vigtigt, at du har mod på at gå nye veje og se muligheder og trives i et miljø med højt tempo og skiftende opgaver.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsesstedet er Lautrupbjerg 1-5 i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef, Rikke Løber-Meincke på tlf. [xxxxx]eller Sektionschef Sofie Rosenbeck Lysemose på tlf. [xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Liv Rasmussen på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er 4. maj 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Stillingen er til besættelse den 1. september 2026 eller snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om [xxxxx]
[xxxxx] (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bud", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Bud
  • Ballerup
  • Mandag den 04. maj 2026

Lignende jobs

  • Servicemedarbejdere med overvældende overskud

    -- Servicemedarbejdere med overvældende overskud-- Enestående service [xxxxx]s gæster vil møde medarbejdere, der forstår at skabe betagende oplevelser. Og det skal de have. Derfor leder vi .
    • Bud
    • København K
    Få mere info
  • Servicemedarbejder under 18 år

    Kunne du tænke dig at arbejde med salg og kundeservice, hvor din fornemste opgave er at gøre hvert besøg til en god oplevelse for vores kunder? Så læs videre her, og grib muligheden for et spændend..
    • Bud
    • Søborg
    Få mere info
  • Servicemedarbejder under 18 år

    Kunne du tænke dig at arbejde med salg og kundeservice, hvor din fornemste opgave er at gøre hvert besøg til en god oplevelse for vores kunder? Så læs videre her, og grib muligheden for et spændend..
    • Bud
    • København S
    Få mere info
  • Servicemedarbejder under 18 år

    Kunne du tænke dig at arbejde med salg og kundeservice, hvor din fornemste opgave er at gøre hvert besøg til en god oplevelse for vores kunder? Så læs videre her, og grib muligheden for et spændend..
    • Bud
    • Valby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som bude i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte bud i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bude.

Dato Alle jobs som bude
25. maj 2026 2
24. maj 2026 2
23. maj 2026 1
22. maj 2026 1
21. maj 2026 1
20. maj 2026 1
19. maj 2026 1
18. maj 2026 1
17. maj 2026 2
16. maj 2026 2
15. maj 2026 2
14. maj 2026 1
13. maj 2026 1
12. maj 2026 1
11. maj 2026 1
10. maj 2026 1
9. maj 2026 3
8. maj 2026 3
7. maj 2026 3
6. maj 2026 3
5. maj 2026 3
4. maj 2026 3
3. maj 2026 3
2. maj 2026 3
1. maj 2026 3
29. april 2026 3
28. april 2026 3
27. april 2026 3
26. april 2026 3
25. april 2026 3