Forenede Service (5 jobannoncer)

Forenede koncernen blev stiftet i 1959 under navnet: De Forenede Rengøringsselskaber A/S af de to energiske brødre Peer og Poul Krogh. Forenede A/S har siden starten i 1959 udviklet sig til en af Nordens førende servicekoncerner inden for områderne Facility Service og Health Care. Forenede koncernen er fortsat ejet af familien Krogh.

Forenede Service er Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed og tilbyder tjenester inden for følgende serviceområder: rengøringsservice, kantineservice, kontorservice samt bygningsvedligeholdelse og arealpleje.

Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vælger du at arbejde i Forenede Service, er du sikret både overenskomstmæssigt og arbejdsmiljømæssigt gennem de aftaler, som vi har indgået med arbejdsmarkedets parter og via vores arbejdsmiljøcertificering.
Vi beskæftiger cirka 3.380 medarbejdere fra over 90 forskellige lande, og vi søger altid efter kompetente medarbejdere, som kan være med til at servicere vores kunder.