GAME Denmark (13 jobannoncer)

GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer gennem gadeidræt for børn og unge. GAME etablerer nyskabende faciliteter og uddanner unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt.

GAME arrangerer træninger og turneringer i street basket, gadefodbold, dans og parkour for børn og unge i udsatte boligområder over hele Danmark samt i gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Aalborg og Viborg. Det er unge frivillige GAME Playmakers, der driver de lokale street events og træninger.

GAME arbejder også i Libanon, Somaliland, Jordan og Ghana og er på vej i Tunesien og flere lande i EU.