pierre.dk Autolakering A/S (3 jobannoncer)

pierre.dk Autolakering A/S er på få årtier blevet den største og mest moderne autolakeringsvirksomhed i Europa i kraft af høj kvalitet og en kontrolleret vækst.

Virksomheden blev grundlagt i 1985 af autolakerer og iværksætter Pierre Legarth, der i en alder af kun 19 år realiserede sin drøm og etablerede Pierre Autolak i en garage på 100 kvadratmeter i Vamdrup.

Men Pierre Legarth havde kædeambitioner og planer for fremtiden, og målet blev hurtigt defineret: Virksomheden skulle levere ”markedets højeste kvalitet – til tiden!” kombineret med en strategi om kontrolleret vækst.

I 1998 blev pierre.dk første gang kåret som Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen og efterfølgende modtager af en lang række erhvervsmæssige priser og anerkendelser.

​I dag har pierre.dk Autolakering over 300 medarbejdere som er fordelt på omkring 40 afdelinger spredt ud over hele Danmark, og maler for en lang række af Danmarks største bilhuse og værksteder.