Vil du have en hverdag, hvor du selv driver opgaverne – og hvor beboerne kender dig? Trives du med ansvar, variation og en hverdag, der ikke er planlagt ned i mindste detalje?
Så er det dig, vi leder efter.
Boligforeningen AAB søger en engageret ejendomsfunktionær til driftscenter Ballerup. Dit primære arbejdssted bliver i afdeling 51 i Taastrup – en velfungerende afdeling med 147 lejemål.
Om jobbet
Du får en hverdag med frihed under ansvar. Du planlægger i høj grad selv din dag – men du står også på mål for, at tingene bliver løst.
Du bliver en del af et mindre team på to personer i afdelingen og samtidig en del af et større driftscenter hvor vi hjælper hinanden.
Sådan kan en arbejdsdag se ud:
Du starter dagen med en runde i afdelingen og sikrer, at udearealer og fællesområder ser ordentlige ud
En beboer henvender sig med en udfordring – du tager dialogen og finder en løsning
Du løser en mindre praktisk opgave i en opgang eller et fællesareal
Du arbejder med de grønne områder – fx beskæring, oprydning eller vedligehold
I afholder tavlemøde, hvor i sammen finder løsninger på længerevarende udfordringer
Du følger op på opgaver og koordinerer med flere håndværkere
Dine primære arbejdsopgaver:
Lettere håndværksmæssige opgaver
Beboerservice og daglig kontakt
Pasning og vedligeholdelse af grønne områder
Renholdelse af udearealer
Vedligeholdelse af fællesarealer
Affaldshåndtering
Vi forestiller os, at du:
Tager ansvar og arbejder selvstændigt
Har grønne fingre og interesse for udendørs vedligeholdelse
Arbejder selvstændigt og er god til at prioritere dine opgaver
Er god til mennesker – også når der opstår udfordringer
Har sans for service og kvalitet
Har kørekort til bil og gerne erfaring med mindre maskiner/traktor
Vi tilbyder:
En varieret hverdag med mulighed for indflydelse på egne opgaver
Et stærkt fællesskab på tværs af afdelinger
En uformel og direkte omgangstone
Sundheds- og behandlingsforsikring
37 timers ansættelse ekskl. frokost
Løn efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og ESL
Vil du være med til at få hverdagen til at fungere for beboerne i afdeling 51?
Så send din ansøgning senest 17. maj 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 og 22.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af driftscenter Sylvester Kelly mellem 09:00-10:00 i hverdage.
Statistik over udbudte jobs som ejendomsfunktionær
Herunder ser du udviklingen i udbudte ejendomsfunktionær over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ejendomsfunktionær.