Jobsearch.dk i dag

Elektronikfagtekniker til National Distribution Authority i Korsør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Korsør

Er du elektronikfagtekniker og har mod på at arbejde på en af Danmarks mest unikke arbejdspladser og indgå i et engageret og erfarent team - Så har du muligheden for at blive vores nye kollega.

Om os
National Distribution Authority ligger på Noret i Korsør og indgår organisatorisk i Krypto-, Kort- og Publikationssektionen, som er en del af Supply Chain Divisionen under Operativ Støtte Kommando ved Forsvarskommandoen.

National Distribution Authority er Danmarks fordelingscentral for kryptomateriel og –koder. Vi fungerer som Danmarks Central Office of Records for alt Krypto-, TEMPEST- og andet klassificeret materiel i hele Forsvarsministeriets koncern, ved andre ministerier, institutioner samt en række civile myndigheder.

Vi modtager, registrerer og oplægger koder (nøgler), publikationer og materiel fra udenlandske fordelingscentre. Tilsvarende varetager vi fra danske producenter ligesom vi fordeler nationalt producerede nøgler, publikationer og materiel til National Distribution Authority kundegrundlag i henhold til en overordnet godkendt fordeling. Vi gennemfører auditering, regnskabskontrol og konsulentvirke hos vores kunder.

I organisationen indgår 22 medarbejdere, der varetager kryptoforvaltning, lager, fordeling, regnskab, teknisk service, kodeproduktion, udvikling og analyse, kundeservice samt kontrol og auditering. Vi er flere forskellige faggrupper med mangeartede opgaver i et uhøjtideligt miljø, der dog tager afsæt i militær sikkerhed og bestemmelserne for kryptoforvaltning.

Om stillingen
Som vores nye elektronikfagtekniker bliver du en del af Danmarks eneste nationale reparationsfacilitet for kryptoudstyr. Du kommer til at indgå i et erfarent og engageret værkstedsteam, hvor tempoet kan være højt, og hvor faglig sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Du får et selvstændigt ansvar for teknisk support, eftersyn, vedligeholdelse og reparation af kritisk nationalt materiel inden for klassificerede systemer. Opgaverne spænder bredt og omfatter både elektronik-, IT- og kommunikationsudstyr, herunder krypto-udstyr som radioer og computere.

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Teknisk service: Test, diagnosticering, afprøvning, reparation og vedligeholdelse af nationalt udstyr under Krypto, ETZ og Tempest
  • Support og brugerkontakt: Yde teknisk support og vejledning til brugende enheder via telefon, mail eller ved besøg samt føre en konstruktiv dialog med brugerne for at finde de bedst mulige løsninger
  • Dokumentation: Udarbejde tekniske rapporter, brugervejledninger samt dokumentere arbejde via forsegling, logføring og reparationshistorik
  • Data- og softwarehåndtering: Sikring og redning af data, installation af software samt oprettelse af disk-images, hvor det er muligt
  • Samarbejde og udvikling: Indgå i tæt samarbejde med værkstedets øvrige medarbejdere og bidrage med løsningsforslag i dialog med kolleger og værksteds-/lagerleder
  • Specialopgaver og projekter: Deltage i projektopgaver i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Om dig

Du er uddannet elektronikfagtekniker, eller har lignende uddannelse. Du er fagligt stolt og kvalitetsbevidst og arbejder systematisk og omhyggeligt. Du trives med både selvstændigt ansvar og teamwork.

Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse for og gerne kendskab til SAP samt kan dokumentere dit arbejde korrekt
  • Er brugerorienteret og i stand til at føre en professionel og konstruktiv dialog med vores brugere
  • Arbejder målrettet, leverer høj kvalitet og overholder aftalte leveringstidspunkter
  • Er nysgerrig, selvstændig og motiveret for løbende at udvikle dine faglige kompetencer i et service- og løsningsorienteret miljø
  • Kan begå dig på engelsk (minimum 9. klasses niveau); kendskab til tysk er en fordel
  • Har kørekort kategori B og er villig til lejlighedsvis at medvirke ved transport af kryptomateriel
  • Er fleksibel, samarbejdsorienteret, omstillingsparat og bidrager til et godt arbejdsmiljø med godt humør

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed og en uformel omgangstone, og vi forventer, at du aktivt bidrager hertil. Det er desuden afgørende, at du kan efterleve og håndhæve givne sikkerhedsbestemmelser.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 08:00 – 15:30 (til 15:00 om fredagen). Der er selvfølgelig mulighed for fleksibilitet. Dit faste tjenestested vil være Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Daniel Farvin Pedersen på telefon[xxxxx]eller på mail [xxxxx] eller Ronni Brandt Seifert på telefon[xxxxx]eller på mail: [xxxxx]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 25. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSKOMMANDOEN

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Elektriker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Korsør.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Elektriker
  • Korsør
  • Mandag den 25. maj 2026

Lignende jobs

Elektriker – frihed under ansvar og erhvervsopgave...
Du bliver en del af en familie på 11, som holder..
Område Jyllinge
Type Elektriker
Åbn
Erfaren Elektriker søges til Vestsjælland
Erfaren elektriker søges til VestsjællandEr du faglært elektriker med solid erfaring og lyst til at arbejde med spændende og varierende opgaver? Har du kompetencer inden for elarbejde? Så har vi j..
Område Midt-og Vestsjælland
Type Elektriker
Åbn
Elektriker søges til serviceafdeling
Elektriker søges til organisation/virksomhed på Midt-og Vestsjælland
Område Midt-og Vestsjælland
Type Elektriker
Åbn
Elektriker til Pharma-industrien - Kalundborg
[xxxxx] A/S◀ søger elektrikere med interesse for PharmaHar du erfaring med styring, regulering og idriftsætning af procesanlæg? – Eller har du lyst til at lære det? Så er du måske den næste .
Område Kalundborg
Type Elektriker
Åbn

Statistik over udbudte jobs som elektrikere i Korsør

Herunder ser du udviklingen i udbudte elektriker i Korsør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal elektrikere.

Dato Alle jobs som elektrikere
19. juni 2026 1
18. juni 2026 1
17. juni 2026 1
16. juni 2026 1
15. juni 2026 1
14. juni 2026 1
13. juni 2026 2
12. juni 2026 2
11. juni 2026 2
10. juni 2026 2
9. juni 2026 2
8. juni 2026 2
7. juni 2026 2
6. juni 2026 2
5. juni 2026 2
4. juni 2026 2
3. juni 2026 2
2. juni 2026 2
1. juni 2026 2
31. maj 2026 2
30. maj 2026 2
29. maj 2026 2
28. maj 2026 2
27. maj 2026 2
26. maj 2026 2
25. maj 2026 2
24. maj 2026 2
23. maj 2026 2
22. maj 2026 1
21. maj 2026 1
20. maj 2026 1