Vil du arbejde tæt med andelsboligforeninger og være en vigtig finansiel sparringspartner for deres bestyrelser? Og vil du samtidig være en del af et stærkt lokalt erhvervsteam i Aarhus? Så er du måske, vores nye kollega.Som seniorerhvervsrådgiver i Lokalbank Aarhus får du mulighed for at kombinere lokalt engagement med specialistviden inden for andelsboligforeninger. Vi er ikke som de fleste banker - det vil du mærke i hverdagen, hvor relationer, nærvær og faglighed er i centrum.
Vær med til at skabe værdi for andelsboligforeninger
Med sammenlægningen af vores to banker får du en unik mulighed for at udvikle og styrke vores position inden for finansiering og rådgivning af andelsboligforeninger.
Målet er klart: Vi vil være den foretrukne finansielle partner for andelsboligforeninger i Aarhus - både når det gælder drift, udvikling og langsigtede investeringer.
Dine vigtigste opgaver:
- Rådgive og udvikle en portefølje af andelsboligforeninger med fokus på finansiering, vedligeholdelsesplaner og økonomisk struktur.
- Opbygge langvarige relationer til bestyrelser og administratorer og sikre trygge, gennemtænkte løsninger.
- Være proaktiv i forhold til nye muligheder hos både eksisterende og potentielle kunder.
- Indgå i tæt samarbejde med specialister på tværs af koncernen for at sikre høj kvalitet i rådgivningen.
- Deltage aktivt i relevante netværk og miljøer omkring ejendomme og boligforeninger.
Er det dig, vi leder efter?Vi søger en rådgiver, der motiveres af at arbejde tæt med kunder og skabe langsigtede løsninger - gerne med erfaring inden for ejendomsfinansiering eller andelsboligområdet.
Det er en fordel, hvis du:
- har erfaring med andelsboligforeninger eller ejendomsfinansiering,
- er tillidsskabende og komfortabel i dialog med bestyrelser,
- arbejder struktureret og har solid forretningsforståelse,
- er nysgerrig og har lyst til at specialisere dig yderligere,
- bidrager positivt til teamet med godt humør og engagement.
Til gengæld tilbyder vi en rolle med stor faglig dybde, ansvar og mulighed for at blive en nøglespiller inden for et vigtigt kundesegment samt gode udviklingsmuligheder i en stærk finansiel koncern.
Dit nye team
Du bliver en del af et erhvervsteam med 21 kolleger i Lokalbank Aarhus, hvor vi har en uformel tone og høj faglighed.
Vi holder til på Europaplads, hvor du også arbejder tæt sammen med kolleger fra bl.a. Storkunder, Regional Kredit og Private Banking. Det giver dig solide sparringsmuligheder og adgang til specialviden - til gavn for dine kunder.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte mig, lokalbankdirektør Kim Groth på tlf.
[xxxxx], hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på
[xxxxx] ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Tøv ikke med at søge, da vi løbende inviterer til samtaler og ansætter, når rette match er fundet.