Jobsearch.dk i dag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

[xxxxx] søger erfaren skatterådgiver på partnerniveau eller med partnerpotentiale

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

[xxxxx]s Skatteafdeling oplever fortsat vækst, og derfor søger vi en erfaren skatterådgiver til vores team. Har du solid erfaring med skatterådgivning af ejerledere og deres virksomheder? Og har du ambitioner om at blive partner indenfor en overskuelig tid, eller er du allerede på partnerniveau, er det måske dig, vi leder efter.Der er tale om en karrierestilling med spændende udviklingsmuligheder. Afdelingen består i dag af 16 medarbejdere, hvor størstedelen er placeret på hovedkontoret i Aalborg. Rollen er placeret i Aalborg, men for den rigtige kandidat, er vi åbne overfor andre muligheder.

Bliv en del af [xxxxx]


Du bliver en del af et ambitiøst skattefagligt team i rivende udvikling, hvor samarbejde, vidensdeling og høj faglig kvalitet er i fokus. Vi arbejder bredt med både nationale og internationale kunder og yder rådgivning til virksomheder indenfor alle brancher og størrelser.Vi har en ambition om at være blandt de stærkeste skattefaglige afdelinger i branchen, og vi går altid efter løsninger, som skaber værdi for vores kunder.Vores afdeling er kendetegnet ved, at vi har forskellige faglige profiler og kompetencer, men fælles for os alle er, at vi synes at det er sjovt og spændende at gå på arbejde hver dag. Vi har en flad struktur, et stærkt fællesskab og værdsætter både en høj faglighed, ordentlighed og et arbejdsliv i balance.Stillingen vil som udgangspunkt indebærer rejseaktivitet til vores øvrige kontorer i Aarhus, København, Randers, Hadsund, Hadsten og Viborg.

Dine ansvarsområder:


  • Ledelse og faglig udvikling
  • Overordnet kundeansvar for egen protefølje og leverance af rådgivning
  • Faglig sparring og kvalitetssikring af teamets leverancer
  • Bidrage aktivt til forretningsudvikling og vækst
  • Opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer på ledelsesniveau

Dine opgaver vil være selvstændig rådgivning om skattemæssige forhold for danske og internationale virksomheder med fokus på selskabsskat og omstruktureringer. Du kommer særligt til at rådgive om selskabsmæssige skatteforhold, generations- og ejerskifter samt internationale forhold.Du bliver en del af lederteamet i afdelingen, hvor det forventes, at du tager ansvar for både sparring med afdelingens medarbejdere, og bidrager til indfrielse af afdelingens ambitioner. Du har et fagligt format, der sikrer kvalitet i opgaveløsningen, og et personligt format, der er funderet på integritet, anerkendelse og nysgerrighed på udviklingen i skatteretten.Du vil deltage i kundemøder med partnere og ledende revisorer og deres kunder, deltage i udvikling af informationsmateriale samt intern undervisning af vores revisorer. Desuden vil du indgå og bidrage til vores internationale samarbejdspartner MGI. På sigt kan det desuden være muligt at deltage i faglige udvalg på vegne af [xxxxx].

Kan du gøre en mærkbar forskel i vores team?


Du har minimum 7 års erfaring fra en lignende stilling på Director eller Partnerniveau. Du brænder for skat og i særdeleshed rådgivning til og servicering af ejerledede virksomheder.Du har en baggrund som Cand.merc.jur., Cand.jur., Statsautoriseret revisor eller anden relevant baggrund. Vi forestiller os, at du i dag arbejder i en skatteafdeling i et revisions- eller advokatfirma, eller at du arbejder med selskabsskattemæssige forhold i en større virksomhed eller hos Skattestyrelsen. Ud over skattemæssige kompetencer, så ser vi gerne, at du har indsigt i selskabsretten og interesse for at være afdelingens fyrtårn på dette område. Du har erfaring med rådgivning om danske og internationale forhold.Som person er du kendt for din høje faglighed, dit drive og ledelses- og samarbejdsevner. Du får hverdagen til at lykkes via dit overblik, din involvering af andre samt din proaktive tilgang til opgave - og problemløsning. Desuden er du analytisk og struktureret i din tilgang, samtidig med at du tager ejerskab for såvel faglighed og den gode medarbejder - og kundeoplevelse. Du er naturligvis flydende i skrift og tale på engelsk, da vi løbende er i kontakt med vores internationale netværk og ofte løser opgaver på engelsk.

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, kan vi til gengæld tilbyde:


  • En stilling med høj grad af ansvar og alt efter din erfaring og baggrund, mulighed for enten at bliver partner fra dag ét eller vokse ind i rollen
  • Fokus på work/life balance
  • Et fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet og vidensdeling er i centrum
  • Fleksibilitet, flad struktur og stor indflydelse på egne opgaver
  • En karrierevej med løbende udvikling, sparring og klare mål
  • Gode kollegaer som vil hinanden både socialt og fagligt

Om [xxxxx]


[xxxxx] er en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder med mere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Randers, Hadsund, Hadsten, Viborg, Aarhus og København. Vi er en moderne, dynamisk og effektiv organisation, der hver dag arbejder på at skabe værdi for vores kunder – og trivsel for vores medarbejdere.

Vil du være en del af [xxxxx]?


Fortæl os, hvem du er, og hvad der driver dig – så tager vi dialogen om dine karrieremuligheder i [xxxxx]. Vi indkalder kandidater til samtale løbende, indtil vi har fundet den rette til stillingen.Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skattechef og Partner Jens Pedersen (jpe@[xxxxx].dk eller[xxxxx]eller HR-chef Marlene Krogh (mkr@[xxxxx].dk eller[xxxxx]for en uforpligtende snak.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Finansmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er aktiveret på vores service den 15.6.2026.

Fakta om jobet

  • 15.06.2026
  • Finansmedarbejder
  • Fredag den 10. juli 2026