Vi søger en kollega med fokus på driftstegninger i Revit til afdelingen Byggeri og Projekt på
[xxxxx]. Der er tale en projektansættelse på et år. Tiltrædelse er pr. 1. august 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer/uge.
I Byggeri og Projekt stræber vi efter at skabe de bedste rammer for vores hospitaler på
[xxxxx]. Det betyder for os, at vi vil være en dygtig bygherre, der stiller de rigtige spørgsmål og opstiller de rigtige krav. Vi sætter en ære i at føre projekter igennem alle faser fra plan, projektering, udbud, udførelse, byggeledelse og idriftsættelse.
Vi er et specialiseret team af dedikerede medarbejdere, der lægger vægt på et godt kollegialt miljø, hvor sammenhold, fleksibilitet, selvstændighed, gå på mod og teamspirit er vigtige elementer i dagligdagen. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, med gode arbejdsrammer, frihed under ansvar, flexordning, humør og mulighed for at uddanne og videreudvikle sig.
Om stillingenEr du dygtig til at håndtere tegneprogrammer, herunder særligt Revit, holder du af udfordringer – store som små, og trives du med en travl hverdag, så søger vi en dygtig og engageret medarbejder til Tegnestuen i Byggeri og Projekt.
Du vil få berøring med mange aktører og du skal derfor kunne gå selvstændigt i dialog med dine kollegaer i afdelingen, hospitalet, rådgivere og leverandøre.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Udarbejde driftsmodeller og tegningsmateriale (ARK ift. rum og brand og MEP ift. teknikrum og forsyningsområder)
- Opdatere og vedligeholde vores ca. 350 driftsmodeller for ARK og MEP (ventilation, afløb, el osv.) i 3D Revit
- Opdatere og vedligeholde tegningsmateriale og driftsmodeller på fælles drift- og vedligeholdelsesplatform (Dalux FM)
- Indarbejde input fra teknisk afdeling og omsætte til tegninger i driftsmodeller
- Omsætte input og indarbejde modtaget As-build materiale fra projektledere og eksterne rådgivere i driftsmodeller
- Deltage i fælles koordinering af opgaver på tegnestuen, følge op på egne aftaler og at deadlines overholdes
Det er en fordel, men ikke en nødvendighed, at du har en bred faglig forankring indenfor hospitalsbyggeri.
Om den rette ansøgerVi forventer, at du:
- Har en baggrund som teknisk designer, konstruktør eller tilsvarende.
- Kan anvende og udarbejde tegningsmateriale i Revit
- Har kendskab til digitalisering og BIM-principper, herunder Molio tegningsstandarder.
- Er udadvendt. Jobbet har en stor kontaktflade, så det er vigtigt, at du har let ved at tale med mennesker.
- Du skal være struktureret og systematisk, have overblik og kunne motiveres af at "sætte flueben".
- Er bekendt med de byggetekniske fag, herunder arkitektur, brand og gerne tekniske installationer
- Har et godt humør, er positiv og udadvendt – og tåler en humoristisk omgangstone.
- Du skal kunne skrive og tale dansk.
Om afdelingenByggeri og Projekt står som bygherre ift. byggeprojekter, vedligehold og renoveringer af
[xxxxx]s bygninger i Skive, Viborg, Hammel og Silkeborg. Afdelingen har også ansvar for at forvalte, hvordan
[xxxxx]s kvadratmeter (knap 250.000 m2) skal anvendes, herunder lokalerokader og de helhedsplaner, der overordnet styrer disse opgaver. Vi vedligeholder
[xxxxx]s tegningsarkiv, arbejder løbende med digitalisering, bæredygtigt byggeri, bygningssyn, mv. Vi projektleder også udviklingsopgaver på
[xxxxx] ifm. nogle af vores byggeprojekter.
Afdelingen refererer til sundheds- og hospitalsledelsen, og indgår organisatorisk i et hospitalsfællesskab på
[xxxxx].
Se mere om Byggeri og Projekt på vores hjemmeside: Byggeri og Projekt -
[xxxxx] - Fagperson
[xxxxx]Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx]
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx]
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektleder Marianne Skov Damsgaard på mobil +[xxxxx]eller projektchef Jeppe Juul Hansen på mobil +[xxxxx].
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 25. maj 2026. Samtaler forventes afholdt d. 28. og 29. maj 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.