Arkæolog til sagsbehandling af arkæologiske undersøgelser i Slots- og Kulturstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Falster

Brænder du for bevaring og sikring af Danmarks kulturarv? Er du interesseret i sagsbehandling i dialog med museer og bygherrer?

Slots- og Kulturstyrelsens enhed for Fortidsminder og Verdensarv søger en fuldmægtig til administration af arkæologiske undersøgelser og øvrig sagsbehandling.

Om jobbet

Du bliver en af fire medarbejdere i et team, der primært tager sig af bygherrefinansierede arkæologiske undersøgelser, herunder tilskudsvurdering og administration. Vi er fleksible og hjælper hinanden på tværs af teams, så der kan indimellem indgå andre opgaver inden for forvaltning af kulturarven, fx vedrørende in situ-bevaring ved frikøb og arkæologiske strategier.

Du kommer til at arbejde med:

  • Arkæologisk sagsbehandling
  • Tilskudsadministration
  • Ministerbetjening
  • Øvrige myndighedsopgaver afhængig af dine kompetencer.


Vi tilbyder

Muligheden for at arbejde med det landsdækkende overblik over de arkæologiske undersøgelser og væsentlige fortidsminder. Vi har brug for en fagligt stærk kollega med et godt overblik over kulturhistorien fra stenalderbopladser til nyere tids kulturlag. Du skal derudover have viden om kulturlandskabets udvikling siden oldtiden og interesse for den faste kulturarv som myndighedsområde.

I Fortidsminder og Verdensarv arbejder vi efter museumslovens kapitel 8 og 8a, dvs. landarkæologiske undersøgelser, havbundens fortidsminder, dispensation og tilsyn med beskyttede fortidsminder samt tilsyn med beskyttede sten- og jorddiger. Enheden er også nationalt anker for rigsfællesskabets verdensarvssteder og arbejdet med tentativlisten.

Gensidig vidensdeling, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø er en vigtig del af arbejdskulturen, og vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområderne i vores lokaler, som er beliggende centralt i Nykøbing Falster. Atmosfæren er god, og tonen venlig og uformel, også selv om vi har en travl hverdag.

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse fx inden for forhistorisk arkæologi eller middelalderarkæologi. Vi forventer, at du har kendskab til museumsloven og interesse for Slots- og Kulturstyrelsens forvaltning heraf samt erfaring med administration af bygherrefinansierede arkæologiske undersøgelser på land.

Du ønsker at styrke dine kompetencer inden for administrationen af det landarkæologiske område, og er du ikke en trænet embedsmand i forvejen, hjælper vi dig med at blive det.

Vi forventer, at du:

  • har flair for IT og digitalisering, herunder databaser og GIS
  • har gode samarbejdsevner og sociale kompetencer
  • har initiativ, handlekraft og er god til at planlægge
  • har stærke formidlingsevner både mundtligt og skriftligt, og kan argumentere overbevisende


Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en midlertidig ansættelse på fuld tid som fuldmægtig indtil 31. december 2027 med mulighed for forlængelse. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Akademikerne.

Information og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef Morten Stenak på tlf. [xxxxx], mail [xxxxx] eller specialkonsulent Hoda el-Sharnouby på tlf. [xxxxx], mail [xxxxx]

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på [xxxxx]

Ansøgning sendes via nedenstående link senest den 3. maj 2026. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde 1. samtale torsdag den 7. maj og 2. samtale onsdag den 13. maj 2026 i Fejøgade 1, Nykøbing Falster.

Om Center for Kulturarv

Fortidsminder og Verdensarv er i alt 18 medarbejdere, der sammen med enhed for Bygningsfredning og Arkitektur udgør Center for Kulturarv. Center for Kulturarv arbejder med fredning af bygninger, fortidsminder, arkæologi, arkitektur, UNESCO Verdensarv og med rådgivning af kommuner om planlægning.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Geograf/geolog", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Geograf/geolog
  • Nykøbing Falster
  • Søndag den 03. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som geografer/geologer i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte geograf/geolog i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal geografer/geologer.

Dato Alle jobs som geografer/geologer
10. maj 2026 1
9. maj 2026 1
8. maj 2026 1
7. maj 2026 1
6. maj 2026 1
5. maj 2026 1
4. maj 2026 1
3. maj 2026 1
2. maj 2026 1
1. maj 2026 1
29. april 2026 1
28. april 2026 1
27. april 2026 1
26. april 2026 1
25. april 2026 1