Vikarstilling: Rekrutteringspartner (barselsvikar)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - København S

I [xxxxx] har vi en vision om at skabe bæredygtige byer. Vores medarbejderes engagement og færdigheder er vores vigtigste redskab, når vi skal udfolde visionen. Det kalder på en attraktiv arbejdsplads og et dygtigt talent acquisition team, som kan tiltrække og rekruttere de rette mennesker – nu og i fremtiden.

For at komme i mål med vores mange spændende opgaver, søger vi nu en rekrutteringspartner til et barselsvikariat. Vikariatet er på 12 måneder med opstart den 1. august 2026.

Drive rekrutteringsprocessen fra A-Z
Du bliver rekrutteringspartner for områderne Vand & Spildevand og Forsyningsstrategi & Vind, hvor du får det overordnede ansvar for rekrutteringsprocesser fra A-Z for både medarbejder- og lederrekrutteringer. Din primære rolle bliver at rådgive cirka 50 ledere i at gennemføre professionelle, kompetencebaserede rekrutteringsforløb, herunder sikre en god kandidatoplevelse og en veltilrettelagt onboarding.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Udarbejdelse af jobanalyse, profilafklaring og rekrutteringsstrategi i samarbejde med den ansættende leder
  • Udarbejdelse og publicering af stillingsopslag
  • Search af kandidater via LinkedIn Recruiter
  • Gennemførelse af interviews samt tilbagemeldinger til kandidater på personlighedstesten Saville Wave
  • Formidling af rekrutteringsdata og relevante emner på kvartalsvise chefmøder

Rekrutteringspartner med gode samarbejdsevner
Din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring er ikke så vigtig for os. Vi lægger vægt på, at du motiveres af at finde og tiltrække de rette kandidater og trives i en rolle med bredt samarbejde med ledere på alle niveauer.

Derudover forventer vi, at du:

  • Arbejder struktureret og har opmærksomhed på detaljer
  • Er god til at samarbejde, hjælper og træder til, når der er behov
  • Benytter feedback til at løfte dig selv og dine omgivelser
  • Tager initiativ og sikrer fremdrift i rekrutteringerne
  • Er certificeret i ét eller flere testværktøjer– hvis du ikke er certificeret i Saville Wave, bliver du det ved opstart
  • Har gode formidlingsevner på dansk, både skriftligt og mundtligt

Da dine rekrutteringer primært vil være inden for håndværker-, ingeniør-, maskinmester- og projektlederprofiler, er erfaring med disse målgrupper en fordel.

Vi ser frem til at byde dig velkommen
Du bliver en del af HR Rekruttering & Onboarding, hvor du får otte engagerede kolleger, der alle arbejder med rekruttering, onboarding og employer branding. Vi tror på, at vi er bedre sammen end hver for sig, og vi vægter derfor tid med hinanden, god sparring og vidensdeling højt. Vi arbejder fra flere lokationer for at være tæt på forretningen og har gode rammer for hjemmearbejde, som vi oplever, er med til at give plads til et bæredygtigt arbejdsliv.

Spørger du din kommende kollega, rekrutteringspartner, Lene Christophersen, tilføjer hun:

”Du får en masse dygtige kolleger, som du kan sparre med om opgaverne. Vores baggrund og faglighed spænder bredt, og så er vi gode til at mødes til sociale arrangementer også uden for arbejdstiden.”

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Sådan bliver du vores kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 26. maj 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, hvorfor du ikke skal skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.

Vi afholder 1. samtaler den 1. og 2. juni og 2. samtaler den 8. juni.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Birgitte Hjerrild Staudorf-Falensteen på telefon[xxxxx].

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 05.05.2026
  • HR-medarbejder
  • København S
  • Tirsdag den 26. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
26. maj 2026 3
25. maj 2026 3
24. maj 2026 3
23. maj 2026 3
22. maj 2026 3
21. maj 2026 3
20. maj 2026 3
19. maj 2026 3
18. maj 2026 3
17. maj 2026 3
16. maj 2026 3
15. maj 2026 3
14. maj 2026 3
13. maj 2026 3
12. maj 2026 3
11. maj 2026 4
10. maj 2026 5
9. maj 2026 5
8. maj 2026 5
7. maj 2026 5
6. maj 2026 5
5. maj 2026 6
4. maj 2026 4
3. maj 2026 4
2. maj 2026 4
1. maj 2026 4
29. april 2026 4
28. april 2026 4
27. april 2026 3
26. april 2026 3