Målrettet, empatisk og udviklingsorienteret

Denne jobsøger er GuldBruger
Jeg har foretaget et karriereskift og gennemført en kandidatgrad i generel pædagogik. Mit formål med uddannelsen var at kvalificere mig bredt til erhvervsmæssige opgaver med fokus på menneskers faglige og personlige udvikling – herunder udviklingsprocesser der kan understøtte disse. Det er derfor min ambition at sætte mit uddannelsesniveau komplementerende i spil i forhold til min erhvervserfaring.
Fra min stilling som konsulent i Væksthuset har jeg erfaring med at balancere samarbejdet med borger, sagsbehandler, virksomheder og egen organisation.
Fra min erhvervsmæssige baggrund i Post Danmark har jeg en bred erfaring med HR-opgaver - herunder rekruttering, organisationsudvikling og undervisning på interne uddannelser. Jeg er vant til at møde både medarbejdere, ledere og chefer i en god og åben dialog. Det er naturligt for mig at arbejde tværfagligt og opnå resultater i fællesskab.