Stud.jur. til Corporate / M&A i Hellerup – HortenDahl Advokatpartnerselskab

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brænder du for juraen, og har du lyst til et udfordrende studiejob, hvor transaktioner, selskabsret og kommerciel rådgivning mødes i praksis – og hvor tempoet og ambitionsniveauet er højt?

Vi søger en faglig stærk og nysgerrig stud.jur. til vores Corporate afdeling i Hellerup. Her får du mulighed for at understøtte den faglige og kommercielle udvikling inden for nogle af de mest spændende områder i erhvervslivet med fokus på køb og salg af virksomheder og ejendomme, investeringer, omstruktureringer og selskabsretlige forhold.

Du bliver en del af et dygtigt team med fokus på høj faglighed, gode relationer og forretningsudvikling. Afdelingen rådgiver danske og internationale klienter inden for bl.a. private equity, venture capital, fast ejendom, energi og andre regulerede brancher.

Opgaverne er alsidige og kræver, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger og omsætte jura til praktiske løsninger. Du bør have en solid interesse for selskabsret, obligationsret og kommercielle forhold samt lysten til at arbejde med komplekse transaktioner og strategisk rådgivning.

HortenDahl kan tilbyde dig

Du bliver en del af en stærk og proaktiv afdeling, hvor du fra start får ansvar og bliver en aktiv del af opgaveløsningen i tæt samspil med erfarne jurister og nogle af branchens dygtigste profiler. Vi lægger vægt på et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med stærke relationer, plads til grin i hverdagen og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Samtidig bliver du en del af et fællesskab og sociale aktiviteter på tværs af HortenDahls fem lokationer, hvor engagement og initiativ bliver set og værdsat.

Jobbet som stud.jur. består af

  • at udarbejde selskabsdokumenter til stiftelser, kapitalændringer og ledelsesændringer
  • at bistå ved køb og salg af virksomheder samt andre transaktioner
  • at foretage juridiske og kommercielle informationssøgninger
  • at udarbejde kortere juridiske notater og præsentationer
  • at indsamle, strukturere og organisere dokumenter i forbindelse med due diligence-processer og datarum
  • at håndtere registreringer og ændringer hos Erhvervsstyrelsen
  • at være med til udførelsen af konkrete opgaveløsninger sammen med kontorets jurister
  • at selvstændigt løse forskellige opgaver

Din profil

Du er minimum på 3. semester af dit jurastudie og har bevist at du kan levere på et højt fagligt niveau. Du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret i tæt samspil med dine kolleger, og du motiveres af at løse opgaver hurtigt, effektivt og korrekt.

Du har en stor interesse for Corporate / M&A, kommer med god energi, et naturligt drive og stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Derudover har du solide engelskkundskaber, flair for IT og kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften – samtidig med at du bidrager med et glimt i øjet og en god portion humor.

Vi forventer, at du kan arbejde 2 dage om ugen, men med mulighed for at arbejde mere i ferie- og eksamensfrie perioder. Til gengæld tilbyder vi fleksibilitet i eksamensperioder.

Kultur og kollegaer

Hos HortenDahl bliver du en del af vores nye fælles kultur, hvor tillid, høj faglighed, store ambitioner og god energi skal kendetegne alle forretningsaktiviteter.

De omkring 410 engagerede kollegaer fordelt på vores fem lokationer i Danmark lægger vægt på, at det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde – både i den daglige opgaveløsning og i forbindelse med de mange sociale arrangementer.

Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, ansvarlighed og faglig nysgerrighed er centrale værdier, og hvor du får mulighed for at udvikle dig i tæt samarbejde med erfarne advokater og rådgivere.

Du kan læse mere om HortenDahl på HortenDahl Advokatpartnerselskab.

Vi vil gerne høre fra dig

Deadline for ansøgning er den 28. maj, men send os hurtigst muligt din ansøgning, CV og karakterbeviser, hvis du matcher ovenstående, da vi løbende indkalder kandidater til samtale. Vi modtager ikke ansøgninger via mail.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til HR Business Partner Maja Renee Dausgaard på tlf. 5234 4010.

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge stillingen.

Statistik over udbudte jobs som jurister

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Dato Alle jobs som jurister
28. maj 2026 647
27. maj 2026 633
26. maj 2026 637
25. maj 2026 630
24. maj 2026 633
23. maj 2026 629
22. maj 2026 627
21. maj 2026 632
20. maj 2026 633
19. maj 2026 638
18. maj 2026 622
17. maj 2026 623
16. maj 2026 622
15. maj 2026 626
14. maj 2026 647
13. maj 2026 645
12. maj 2026 615
11. maj 2026 608
10. maj 2026 605
9. maj 2026 614
8. maj 2026 604
7. maj 2026 596
6. maj 2026 589
5. maj 2026 561
4. maj 2026 555
3. maj 2026 555
2. maj 2026 541
1. maj 2026 547
29. april 2026 542
28. april 2026 533