Alsidig jurist til Niels Brock

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du arbejde med jura, der understætter læring og mennesker? Vi søger en jurist, der hjælper organisationen sikkert gennem alt fra elevsager, aktindsigt til GDPR og kontrakter.

Om stillingen
Niels Brock søger en alsidig og bredt funderet jurist, der varetager funktionen som organisationens juridiske ekspert. I hverdagen bliver du en vigtig, juridisk sparringspartner for organisationens øverste ledelse og en tæt samarbejdspartner for kolleger på tværs af skolen.

Stillingen rummer en varieret opgaveportefølje, hvor de væsentlige opgaver omfatter:

  • Håndtering af elevklager, herunder bistå den pædagogiske ledelse i sagsbehandlingen
  • Tovholder på persondataforordningen
  • Koordinering og opbygning af ESDH-system
  • Udarbejdelse af processer vedr. aktindsigtssager i forbindelse med at skolen bliver omfattet af offentlighedsloven
  • Håndtering af aktindsigtssager fra vurdering til svar og dokumentation
  • Bistå HR med juridisk rådgivning
  • Gennemgang af og sparring om kontrakter, herunder kontrakter og aftaler med internationale samarbejdspartnere

Om dig
Du har et godt overblik, trives med mange snitflader og kan omsætte jura til brugbare løsninger. Du arbejder struktureret, planlægger sikkert og følger op, så opgaver kommer i mål, også når der er flere deadlines i spil.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til offentlig forvaltning og sagsbehandling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, og ansættelsen sker som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst for akademikere staten. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.

På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har i den forbindelse mulighed for at søge om nedsat tid på 10% uden lønreduktion.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 25. maj 2026. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. august 2026.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via nedenstående link.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Anne Hyrup Madsen på ahm@brock.dk. Du kan læse mere om Niels Brock og vores organisation her.

Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 10.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.

Læs mere om os på www.nielsbrock.dk
  • 04.05.2026
  • Jurist
  • Mandag den 25. maj 2026

Statistik over udbudte jobs som jurister

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Dato Alle jobs som jurister
25. maj 2026 630
24. maj 2026 633
23. maj 2026 629
22. maj 2026 627
21. maj 2026 632
20. maj 2026 633
19. maj 2026 638
18. maj 2026 622
17. maj 2026 623
16. maj 2026 622
15. maj 2026 626
14. maj 2026 647
13. maj 2026 645
12. maj 2026 615
11. maj 2026 608
10. maj 2026 605
9. maj 2026 614
8. maj 2026 604
7. maj 2026 596
6. maj 2026 589
5. maj 2026 561
4. maj 2026 555
3. maj 2026 555
2. maj 2026 541
1. maj 2026 547
29. april 2026 542
28. april 2026 533
27. april 2026 531
26. april 2026 521
25. april 2026 524