Jurist med ekspertise inden for sundhedsjura søges til Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse i Danmarks Fængsler, Fæ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Danmarks Fængsler står midt i implementeringen af en omfattende strafreform med markant styrkelse af både sundhedsområdet og det psykosociale område.

Danmarks Fængsler har et stort og vedvarende fokus på sundhedsområdet og på løbende at udvikle og iværksætte nye tiltag for at kvalitetssikre og optimere sundhedsbehandlingen. Dette stiller høje krav til sammenhængen mellem jura, drift og sundhedsfaglig kvalitet.

Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse udvides på den baggrund med en jurist, der skal bidrage til at sikre høj faglig kvalitet, compliance i sundhedsindsatsen og samtidig understøtte en kompleks drift i tæt samspil med praksis på tværs af fængselskredsens institutionerne.

Om stillingen og opgaverne
Du vil indgå i Teamet for Sundhed, psykosociale indsatser og særlige målgrupper, hvis hovedopgave er at omsætte og udvikle de strategiske og faglige mål i overensstemmelse med gældende lovgivning, retningslinjer og faglige standarder. Dette sker i tæt samspil med fængsler, arrester, samarbejdspartnere og Styrelsen for Danmarks Fængsler.

Som jurist vil du få en central rolle i krydsfeltet mellem jura, drift og sundhedsfaglig praksis. Du vil få et tæt samarbejde med Sundhedsenheden, der står for den sundhedsfaglige behandling af de indsatte i fængsler og arrester bl.a. om høringer, vejledninger, juridiske afklaringer m.m. Du vil også få et tæt samarbejde med Herstedvester Fængsel, der varetager specialiseret psykiatrisk behandling af indsatte med bl.a. forvaringsdomme.

Du vil løbende indgå i tværgående arbejdsgrupper og have et opgavefællesskab med dine kolleger i Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse, institutionerne, Fængselskreds Vest og Styrelsen for Danmarks Fængsler. Stillingen forudsætter således erfaring med og evne til at balancere mellem varetagelsen af konkrete såvel som generelle sager.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af at

  • Understøtte Sundhedsenheden med juridisk rådgivning.
  • Understøtte kvalitetssikring og systematisk opfølgning på sundhedsindsatser gennem inddragende og udviklende processer, herunder sikre overholdelse af gældende lovgivning inden for sundhedsområdet, patientrettigheder, journalføring og behandlingsansvar.
  • Bidrage til håndtering af konkrete sager, herunder klagesager, tilsynssager og henvendelser fra andre myndigheder.
  • Identificere og håndtere risici i forhold til compliance og patientsikkerhed.
  • Udarbejde og implementere retningslinjer, procedurer og arbejdsgange i samarbejde med dine kolleger.
  • Bidrage til retsudvalgsbesvarelser, høringer, notater, besvarelser til Folketingets Ombudsmand, aktindsigter mv.
  • Bidrage til løsning af kontorets generelle juridiske problemstillinger i samspil med kontorets anden jurist.
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø med trivsel og stærkt tværfagligt samarbejde med sparring og feedback både internt og eksternt.

Om Kontoret
Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse har til opgave at bidrage til de strategiske og faglige mål ved at bistå med udvikling, understøttelse, koordinering og opfølgning på de kriminalitetsforebyggende indsatser, der udføres i institutionerne i Fængselskreds Øst. Endvidere har kontoret til opgave at understøtte det centrale niveau relevant.

Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver, herunder socialfaglige indsatser, tværsektorielt samarbejde, samarbejde med civilsamfundet, pårørendesamarbejde, psykosociale indsatser, rusmiddelbehandling, sundhed (somatik og psykiatri), selvmordsforebyggelse, seksualkriminelle, uddannelse og beskæftigelse, kognitiv færdighedstræning, ungeområdet og meget mere.

Kontoret består af fire teams, tre souschefer og en kontorchef, der vægter et tæt tværfagligt samarbejde højt.

Om dig
Du er stærk i krydsfeltet mellem jura og praksis og har en god forståelse for, hvordan juridiske rammer omsættes til drift i en kompleks organisation. Du arbejder struktureret og analytisk og har evne til at bevare overblikket i opgaver med mange interessenter og høje krav til kvalitet.

Du trives i en rolle, hvor du både skal rådgive, udfordre og understøtte, og hvor du skal kunne skabe tillidsfulde relationer på tværs af fagligheder og niveauer. Du er proaktiv og har øje for udviklingsmuligheder.

Vi ser derudover gerne, at du har

  • en juridisk kandidatuddannelse (cand.jur.)
  • erfaring med sundhedsret og det psykosociale område
  • erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • forståelse for offentlig forvaltning og myndighedsudøvelse
  • særdeles gode færdigheder inden for kommunikation og formidling - både mundtligt og skriftligt
  • erfaring med klagesager, tilsyn eller compliancearbejde er en fordel.

Vi tilbyder
Du får en alsidig og udviklende stilling med stor grad af selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen af sundhedsindsatsen i kredsen. Du bliver en del af et tværfagligt stærkt miljø i Kredskontoret. Dine kolleger er engagerede medarbejdere med høj faglighed og kompetencer inden for alle fængselsfaglige områder, og der er et åbent og humoristisk arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at vores travle hverdag følges af en god omgangstone og hjælpsomhed over for hinanden, og et fokus på, at der for den enkelte medarbejder er en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet samt efter principperne om Ny Løn.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Kredskontoret i Fængselskreds Øst, Kirstineberg 4, 2100 København Ø.

Da Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse understøtter alle kredsens institutioner, må du forvente at skulle deltage i møder mv. på tværs af kredsens institutioner. Der stilles tjenestebil til rådighed. Det er et krav, at du har kørekort, kategori B.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.

Søg stillingen
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest tirsdag den 12. maj 2026.

Vi forventer at afholde første og anden samtaler i uge 21, 22 og 23.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Kriminalitetsforebyggelse Julie Bergholt Andersson på tlf. [xxxxx]eller souschef Hanne Nørby på tlf. [xxxxx].

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Jurist
  • København Ø
  • Tirsdag den 12. maj 2026

Lignende jobs

  • Bliv en stærk juridisk rådgiver som stud.jur. i Da...

    Udfordr din faglige viden og udvikl dine juridiske kompetencer som vores nye student i [xxxxx] Ansættelsesret og kvalitet i medlemsoplevelser er vores passion – er det også din?[xxxxx] er et fagli..
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Vikarstilling: [xxxxx] søger jurist/seniorjurist t...

    [xxxxx] er i gang med at søsætte en nyskabende og innovativ digital transformation, og vi søger derfor en jurist med et højt fagligt niveau og et kommercielt mindset, der sammen med resten af .
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist til [xxxxx]

    Er du jurist, og vil du hjælpe os med at styrke forbrugernes rettigheder? [xxxxx] søger en kollega til spændende juridiske opgaver inden for bl.a. forbrugerrådgivning, juridisk sparri..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Studentermedhjælper til aktindsigtsteamet i Jura, ...

    Har du interesse for forvaltningsret, aktindsigt og juridisk sagsbehandling. Trives du med at arbejde struktureret og selvstændigt, og motiveres du af at omsætte juridisk teori til praksis? Så er d..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Dato Alle jobs som jurister
30. maj 2026 5
29. maj 2026 5
28. maj 2026 5
27. maj 2026 5
26. maj 2026 6
25. maj 2026 5
24. maj 2026 5
23. maj 2026 5
22. maj 2026 5
21. maj 2026 6
20. maj 2026 7
19. maj 2026 5
18. maj 2026 6
17. maj 2026 5
16. maj 2026 5
15. maj 2026 5
14. maj 2026 7
13. maj 2026 8
12. maj 2026 6
11. maj 2026 8
10. maj 2026 9
9. maj 2026 10
8. maj 2026 9
7. maj 2026 10
6. maj 2026 10
5. maj 2026 9
4. maj 2026 11
3. maj 2026 9
2. maj 2026 9
1. maj 2026 9