Jobsearch.dk i dag

Virksomhedskonsulent til Ungeløftet – Job og Erhverv, Jobcenter Fredericia

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Brænder du for at skabe muligheder for unge – og for at bygge stærke relationer til lokale virksomheder? Så søger vi en virksomhedskonsulent til Ungeløftet, der vil være med til at bringe unge tættere på job og uddannelse gennem målrettede virksomhedsindsatser.

Om stillingen
Som virksomhedskonsulent får du en central rolle i Ungeløftet, hvor du skal indgå i indsatserne IPS og Flere Unge Skal Med. Du arbejder med unge i alderen 18–29 år uden uddannelse og ofte med komplekse udfordringer. Din opgave er at skabe adgang og match til arbejdsmarkedet igennem virksomhedsvendte indsatser via netværk, Virksomhedsservice og en tæt dialog med både unge og virksomheder.

Vi har store ambitioner, og vi tror på, at alle unge har ressourcer og talenter, som de kan bruge til at finde deres vej til et selvstændigt liv med fodfæste i meningsfyldte fællesskaber, uddannelse og job. Derfor er vi optaget af, hvad der skaber værdi for de unge via en tæt og inddragende dialog.

Du bliver en del af Jobcenter Fredericias afdeling Job og Erhverv, hvor vores Virksomhedsserviceteam er organiseret, og hvor der er et tværfagligt miljø med engagerede kolleger og stærkt fokus på samarbejde, faglig sparring og udvikling. Til dagligt vil du herudover arbejde tæt sammen med kollegaerne i myndighedsafdelingen Job og Uddannelse.

Læs mere om ungeløftet her: [xxxxx] primære opgaver
  • Opsøge og samarbejde med lokale virksomheder om ansættelser, lønnede timer og virksomhedsrettede tilbud til unge.
  • Matche unge og virksomheder – med blik for både kompetencer, motivation og eventuelle skånebehov.
  • Etablere og udvikle relationer til virksomheder med fokus på jobåbninger for unge.
  • Understøtte unge i deres jobsøgning, CV-arbejde og afklaring af muligheder på arbejdsmarkedet.
  • Dokumentere forløb, udarbejde opfølgninger og sikre god administrativ kvalitet i jobcenterets IT-systemer.
  • Samarbejde tæt med kollegaer i afdelingen Job og Uddannelse samt Virksomhedsservice.

Din profil
Vi søger en opsøgende og relationsstærk virksomhedskonsulent, der motiveres af at skabe konkrete resultater for unge.


Du har


  • Relevant mellemlang uddannelse
  • Erfaring med virksomhedsrettet arbejde, gerne fra beskæftigelsesområdet
  • Indsigt i ungeindsatser og gerne erfaring fra jobcenter eller anden aktør
  • Kendskab til lokalt erhvervsliv og arbejdsmarkedet
  • Stærke kommunikative og relationsskabende kompetencer
  • Struktur, administrativt overblik og lyst til både samarbejde og selvstændighed
  • Kørekort og adgang til egen bil.

Vi tilbyder


  • En meningsfuld rolle i en national indsats for unge
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og fokus på sparring
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver
  • Et miljø med ambitioner, udvikling og tæt samarbejde med lokale virksomheder.

Udtalelser fra dine kommende kolleger
"Som en del af Job og Erhverv sidder du sammen med 32 kolleger i et storrumskontor, hvor sparring og inspirerende samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi er et hus med høj trivsel, præget af humor, omsorg og hjælpsomhed." — Virksomhedskonsulent Britt N.

"Vi vægter fællesskab og hjælper hinanden med at udvikle gode løsninger for både borgere og virksomheder. Du bliver en del af et team med fokus på faglig og personlig udvikling, hvor alle bidrager – både til daglige opgaver og større arrangementer som jobmesser. Vi er ambitiøse, fleksible og har en stærk holdånd." — Virksomhedskonsulent Anne Sofie H.

Vil du vide mere
Kontaktafdelingsleder i Job og Erhverv Malena Thusanth, [xxxxx],afdelingsleder i Unge og Uddannelse Jeanette Lindberg, [xxxxx], faglig koordinator Louise Sterndorff, [xxxxx]eller virksomhedskonsulent Charlotte Zarling, [xxxxx].

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

[xxxxx] er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 2. juni 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
[xxxxx] benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på [xxxxx]

Video i ansøgning
Vi modtager gerne en videohilsen sammen med dit ansøgningsmateriale, hvor du har mulighed for at uddybe din motivation for rollen som virksomhedskonsulent hos os – det er selvfølgelig helt frivilligt.

Videoer, der uploades af ansøgere, skal altid være i MP4-format.
Man kan ikke uploade en video fra eks. en iPhone, den skal konverteres til MP4-format.

Ansøgningsfrist
25. maj 2026.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Karriererådgiver", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Karriererådgiver
  • Fredericia
  • Tirsdag den 30. juni 2026

Lignende jobs

Jobkonsulent søges til Ramsdal Gruppens afdeling i...
Brænder du for at skabe jobåbninger til jobsøgende? Har du et godt virksomhedsnetværk i lokalområdet? Kan du motivere jobsøgende i en retning, som matcher deres kompetencer og ønsker? Er du stærk i..
Område Vejle
Type Karriererådgiver
Åbn

Statistik over udbudte jobs som karriererådgiver i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte karriererådgiver i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal karriererådgiver.

Dato Alle jobs som karriererådgiver
26. maj 2026 2
25. maj 2026 2
24. maj 2026 2
23. maj 2026 2
22. maj 2026 2
21. maj 2026 2
20. maj 2026 2