[xxxxx] søger erfaren kommunikationsrådgiver til Grønland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

FOR VERSION PÅ GRØNLANDSK KLIK HER

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem krisestyring, politik og strategisk myndighedskommunikation – i en tid hvor samfundssikkerhed står centralt i Grønland?


Vi søger en erfaren og selvstændig kommunikationsrådgiver, der kan rådgive grønlandske myndigheder på højt strategisk niveau og samtidig selv producere stærke, præcise og myndighedsnære kommunikationsprodukter.

Stillingen er midlertidig for 1 år og med arbejdssted i Nuuk.

Om [xxxxx]

[xxxxx] har i tæt samarbejde med relevante sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det drejer sig om cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser. Vores ambition er at integrere beredskab, krisestyring og resiliens på tværs af sektorer, så samfundet står stærkere – både i hverdagen og under kriser.

Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Ministeriet bistår, efter ønske fra Grønlands Selvstyre, med en række eksperter inden for beredskab og sikkerhed. Stillingen som kommunikationsrådgiver indgår i denne indsats.

Om stillingen

Grønlands regering (Naalakkersuisut) ønsker at styrke kommunikationsindsatsen inden for samfundssikkerhed og beredskab.

Du bliver ansat i departementet i [xxxxx] (MSSB) med dagligt arbejdssted i Departement for Natur og Miljø (PAN), hvor beredskabsområdet er forankret i Grønland. Du får en central rolle i det grønlandske tværministerielle samarbejde og bliver en fast del af Krisestabens arbejde.

Stillingen kræver, at du kan navigere sikkert i et politisk og administrativt miljø og rådgive og bistå grønlandske myndigheder på højt niveau – herunder samarbejde med Arktisk Kommando, Rigspolitiet, departementschefer og Naalakkersuisoq. Samtidig forventes det, at du omsætter strategiske beslutninger til konkret kommunikation. Du skal kunne gå fra drøftelse i Krisestaben til selv at skrive pressemeddelelsen, planlægge borgermødet og producere videomaterialet.

Dine primære opgaver bliver:

Strategisk rådgivning:

  • Kommunikationsrådgivning til Krisestaben.
  • Rådgivning af departementschefen i PAN og sparring om Naalakkersuisuts kommunikation.
  • Bidrag til positionering, timing og risikovurdering i aktuelle sager.

Tværgående koordinering:

  • Koordinering af presseindsatsen på tværs af departementer.
  • Sikring af budskabsmæssig sammenhæng og rettidig kommunikation.
  • Strukturering af samarbejdet med eksterne rådgivere, hvis relevant.
  • Vedligehold og udvikling af pressesamarbejdet.

Operativ produktion og eksekvering:

  • Produktion af video med Naalakkersuisoq som afsender.
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser, talepunkter, Q&A’er, debatindlæg og baggrundsnotater.
  • Planlægning og gennemførelse af borgermøder.
  • Udvikling af kampagnemateriale og borgerrettet kommunikation.

Der vil være behov for din fleksibilitet i forhold til merarbejde og skiftende arbejdstider.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, alternativt som journalist, og kan dokumentere resultater og erfaringer der modsvarer de store krav, der er i stillingen.

Du har flere års dokumenteret erfaring fra en offentlig myndighed, et ministerium, en styrelse eller en større organisation med politisk kompleksitet.

Derudover forventer vi, at du:

  • har dokumenteret erfaring med strategisk kommunikationsrådgivning på ledelsesniveau,
  • kan rådgive politisk og administrativ ledelse med sikker dømmekraft,
  • har indgående forståelse for krisekommunikation og myndighedsrollen,
  • kender mediernes logikker og arbejder sikkert i presselandskabet,
  • kan veksle mellem rådgivning og produktion,
  • har erfaring med tværgående koordinering i komplekse organisationer,
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket under pres,
  • skriver klart og præcist på dansk, tager ejerskab for leverancerne og sikrer, at beslutninger omsættes til færdige og anvendelige produkter og
  • er samarbejdsorienteret, professionel og bidrager konstruktivt – også når tempoet er højt.

Og så er det en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandlende systemer i det offentlige (fx F2) samt kendskab til krisestyringssystemer og myndighedssamarbejde.

Kendskab til grønlandsk sprog, kultur samt det grønlandske samfund er en fordel men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Dit ansættelsesområde er [xxxxx] med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Nuuk, Grønland.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende relevant overenskomst for medarbejdere i statens tjeneste i Grønland.

Forventet tiltrædelse er snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsen er midlertidig for 1 år.

Der er tale om en fuldtidsstilling (40 timer ugentligt).

Rejseaktivitet til Danmark vil indgå i stillingen.

Der vil blive anvist tjenestebolig til stillingen samt dækket udgifter til flytning efter cirkulære om aftale om flyttegodtgørelse for statens tjenestemænd i Grønland. Andre vilkår vil blive aftalt efter tilbud om ansættelse, afhængig af relevant overenskomst.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jakob Østerbye på telefon +[xxxxx].

Din ansøgning

Send ansøgning, CV og eksamensbeviser senest den 3. maj 2026. Du søger via ”Søg stillingen” i opslaget og udfylder ansøgningsformularen.

Vi planlægger løbende at afholde samtaler.

[xxxxx] opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Kommunikationsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 03. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
25. maj 2026 0
24. maj 2026 0
23. maj 2026 0
22. maj 2026 0
21. maj 2026 0
20. maj 2026 0
19. maj 2026 0
18. maj 2026 0
17. maj 2026 0
16. maj 2026 0
15. maj 2026 0
14. maj 2026 0
13. maj 2026 0
12. maj 2026 0
11. maj 2026 0
10. maj 2026 0
9. maj 2026 0
8. maj 2026 0
7. maj 2026 0
6. maj 2026 0
5. maj 2026 0
4. maj 2026 0
3. maj 2026 0
2. maj 2026 0
1. maj 2026 0
30. april 2026 0
29. april 2026 0
28. april 2026 0
27. april 2026 0
26. april 2026 0
25. april 2026 0