Piccoline / Piccolo til receptionsteam

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Har du kvalitetssans, god energi og lyst til at yde høj service? Motiveres du af at arbejde med mennesker, og er du smilende, hjælpsom og imødekommende?

Stillingen
Som Piccoline / Piccolo hos ALK vil du opleve et afvekslende arbejde med alt fra administrative opgaver til de mere praktiske. Du vil få en stor kontaktflade i organisationen, idet dine opgaver løses i samarbejde med forskellige afdelinger og medarbejdere.

Vi tilbyder et spændende og lærerigt deltidsjob, hvor du får mulighed for at få erhvervserfaring, som du kan drage nytte af i dit videre uddannelsesforløb. Du vil indgå i vores receptionsteam 15 – 20 timer om ugen, fordelt på 3 dage.

I receptionsteamet vil du være en del af vagtplanen i både bemanding af receptionen og besvarelse af opkald på hovedomstillingen. Du vil også varetage en del administrative opgaver, som bestilling af kontorartikler, print-og kopieringsopgaver og besvarelse af mails. Praktiske opgaver vil blandt andet være ugentlig gennemgang af mødelokaler og depoter, hvor visse standarter skal overholdes. Herudover vil der løbende komme andre ad hoc-opgaver som receptionen hjælper til med.

Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt, er god til IT, grundig og detaljeorienteret.

Vores team består af engagerede og hjælpsomme kollegaer med god energi, hvor lysten til at bidrage til et godt arbejdsmiljø er i højsædet. Vores hverdag er fyldt med mange og alsidige opgaver, samtidig med, at vi med et smil altid giver vores kollegaer en hjælpende hånd.

Din profil
Vi forestiller os, at du har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Jobbet kræver ikke erfaring med lignende opgaver, så det vigtigste er, at du har lysten til at lære nyt.

Du skal trives med at yde god service og have en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Du er imødekommende, har ordenssans og er meget omhyggelig med dit arbejde. Vi lægger vægt på, at du er klar til at yde en engageret indsats samt udviser initiativ og gå-på-mod.

Jobbet kræver, at du kan lide at håndtere mange forskelligartede opgaver og er i stand til løbende at prioritere. Du skal være stabil og ansvarsbevidst, samt være komfortabel med at kommunikere på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt. Du skal have flair og interesse for IT, så du kan begå dig i vores forskellige systemer, og være rutineret i brugen af Office pakken.

Bliv en del af ALK
ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Hos ALK er det dine evner, ambitioner og dedikation, der hjælper os med at forbedre livet for patienter med allergi over hele verdenen. Vi tilbyder dig et unikt indblik i hverdagen i en global medicinalvirksomhed, der er drevet af ambitionen om at være det førende allergifirma i verden og giver dig muligheden for at arbejde med kompetente kollegaer i et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø, med gode og udfordrende arbejdsopgaver og et godt teamsamarbejde, med plads til alle. Du vil blive en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og viden udvikling.

Vi kan tilbyde en særdeles god kantineordning, en personaleforening med mange muligheder, en favorabel sundhedsordning, god pensionsordning og en attraktiv timeløn. Vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm, hvor receptionen er placeret i hovedbygningen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, så du kan blive trænet og være klar til at træde ind i feriebemandingen over sommeren.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team. Du kan læse mere om vores virksomhed på [xxxxx]
Send os dit CV og en kort motiveret ansøgning, senest den 22. maj 2026.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så vent ikke med at sende os din ansøgning. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder, Christina Tiscoe på telefon +[xxxxx].

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 12.05.2026
  • Kontorassistent

Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter

Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.

Dato Alle jobs som kontorassistenter
25. maj 2026 75
24. maj 2026 75
23. maj 2026 75
22. maj 2026 75
21. maj 2026 73
20. maj 2026 71
19. maj 2026 69
18. maj 2026 69
17. maj 2026 73
16. maj 2026 73
15. maj 2026 79
14. maj 2026 77
13. maj 2026 72
12. maj 2026 68
11. maj 2026 66
10. maj 2026 99
9. maj 2026 112
8. maj 2026 111
7. maj 2026 108
6. maj 2026 108
5. maj 2026 106
4. maj 2026 104
3. maj 2026 108
2. maj 2026 105
1. maj 2026 107
29. april 2026 114
28. april 2026 109
27. april 2026 107
26. april 2026 107
25. april 2026 105