Kontorelev til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Hvidovre!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Hvidovre

Bliv en del af Cyberdivisionen – og vær med til at styrke Danmarks digitale forsvar
Hvidovre | 2-årig elevuddannelse | Opstart 1. september 2025

Vil du have en uddannelse, der betyder noget?

Forestil dig et sted, hvor dine administrative evner ikke bare holder styr på kalenderaftaler – men bidrager til Danmarks sikkerhed. Hvor du lærer din administrative kunnen fra bunden, får ansvar undervejs og bliver taget seriøst som en del af holdet.

Det er præcis dét, du får som kontorelev med speciale i offentlig administration i Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Om os

Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse – dem der sørger for, at Forsvaret har det rette udstyr, de rette IT-systemer og den nødvendige sikkerhed. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, administration og samfundsansvar.

Hos os møder du:

  • Et stærkt fagligt miljø med både civile og militære kolleger
  • En kultur med plads til grin, forskellighed og læring
  • Kollegial opbakning og fokus på trivsel – også når tempoet er højt

Hos os er elever en investering, der er med til at sikre fremtiden.

Om stillingen

Du bliver ikke sat i et hjørne med kopiopgaver. I stedet får du gradvist ansvar og en hverdag med varierede opgaver, fx:

  • Administrative opgaver og koordinering
  • Planlægning og mødeforberedelse
  • Lettere sagsbehandling
  • Ad hoc-opgaver, hvor din nysgerrighed og struktur kommer i spil

Kort sagt: Du opbygger et solidt administrativt fundament, du kan bygge videre på resten af din karriere.

Din elevtid – kort fortalt

Din uddannelse varer 2 år og kombinerer teori og praksis:

  • Skoleophold på Niels Brock
  • Praktik hos os i Hvidovre
  • Rotation i tre forskellige afdelinger, så du får bred erfaring

Du får indblik i, hvordan en stor offentlig organisation fungerer – og bliver klædt på til en fremtid inden for offentlig administration.

Om dig

For at være kvalificeret, kræves en bestået uddannelse indenfor:

  • EUX Business
  • STX, HF eller HTX (inklusive 5 ugers EUS-forløb)
  • HHX

Du behøver ikke kunne det hele – det lærer vi dig. Det vigtigste er, at du har lysten.

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig, engageret og motiveret
  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • Har mod på at tage initiativ og lære nyt
  • Har interesse for offentlig administration

Du bliver en succes hos os, når du tager ejerskab for din uddannelse og går til opgaverne med kvalitet og gåpåmod.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 16.446,72 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 23.193,36 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Josefine Remmer på[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Liv Malene Rasmussen på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er 15. april 2026
1. samtale: uge 17
2. samtale: uge 18

Stillingen er til besættelse den 1. september 2026.

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen.

Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Læs mere på [xxxxx] [xxxxx] eller følg os på Instagram @fmi_dk.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Kontorassistent
  • Hvidovre
  • Onsdag den 15. april 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.

Dato Alle jobs som kontorassistenter
9. maj 2026 1
8. maj 2026 1
7. maj 2026 1
6. maj 2026 1
5. maj 2026 1
4. maj 2026 1
3. maj 2026 1
2. maj 2026 1
1. maj 2026 1
29. april 2026 1
28. april 2026 1
27. april 2026 1
26. april 2026 1
25. april 2026 1