Laborant til Amagerværket

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

I laboratoriet på Amagerværket mangler vi en ekstra laborant til at hjælpe os med at varetage vores opgaver med at analysere biomasse, aske og vand samt hjælpe med at vedligeholde og optimere kraftværkets processer.

Laboratorieopgaver på et spændende kraftværk
Da vi er et akkrediteret laboratorie, vil du blive en del af vores QA-arbejde, hvor laboranterne i samarbejde med kemikerne sørger for, at kvaliteten af arbejdet holdes højt. Du vil varetage en række opgaver, som varierer fra rutinemæssige driftsopgaver på vores anlæg, som skift af pH-målere, ionbyttere og kemikalier på vores online målere, til undersøgelser på vores almindelige laboratorium, hvor du vil indgå i arbejdet med eksempelvis brændsels-, vand- og mineralproduktsanalyser.

Som laborant får du en afvekslende hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter, at du:

  • Udfører analyser af brændsler (kalorimeter, XRF, TGA, CHN, IC, ICP, og sigtning)
  • Udfører analyser af vand (titrering, spektrofotometer, og pH)
  • Udfører analyser af mineralprodukter (XRF og sigtning)
  • Registrerer og afrapporterer analyseresultater
  • Udfører QA-arbejde, såsom validering af analysemetoder
  • Yder driftssupport til kontrolrummet
  • Vedligeholder onlinemålere, såsom pH, ilt, natrium, SiO2 og NH4+

Vi lægger vægt på personlighed, samarbejde og optimering
Som laborant på Amagerværket vil du komme til at samarbejde med mange forskellige afdelinger både på værket og i resten af [xxxxx]. Derfor er det vigtigt, at du er hjælpsom og god til at skabe kontakt til mange forskellige typer af kolleger. Du skal kunnetrives i et livligt kraftværksmiljø og motiveres af at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde.

Derudover har vi løbende laborantpraktikanter i vores lille team, så du skal være indstillet på at deltage i oplæringen praktikanterne

Du er indstillet på at udføre mange forskellige former for arbejdsopgaver, som også kan være fysisk krævende, eksempelvis i forbindelse med skift af trykflasker. Du arbejder struktureret og har en positiv tilgang til opgaveløsningen og trives på en arbejdsplads med varierende opgaver, hvor alle bidrager.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er interesseret i dit fag og miljøet omkring dig
  • Er nysgerrig og opsøgende
  • Tager initiativ og forpligter dig til opgaver
  • Er god til at samarbejde

6 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af teamet Laboratorie, som består af tre laboranter og to kemikere. Vi lægger vægt på trivsel og et sundt arbejdsmiljø, da vi mener, det er vigtigt for et bæredygtigt arbejdsliv. Hos os får du plads til et bæredygtigt arbejdsliv med fokus på både fysisk og psykisk trivsel.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Sådan bliver du vores nye kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage dit CV senest den 22. maj 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende os dit CV, hvor du gerne må tilføje et afsnit om din motivation for jobbet. Du kan få tips til at skrive CV og motivation her

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Jacob Kudal på tlf. [xxxxx].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 30.04.2026
  • Laborant
  • København S
  • Fredag den 22. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som laboranter i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.

Dato Alle jobs som laboranter
25. maj 2026 2
24. maj 2026 2
23. maj 2026 2
22. maj 2026 4
21. maj 2026 4
20. maj 2026 4
19. maj 2026 4
18. maj 2026 3
17. maj 2026 3
16. maj 2026 3
15. maj 2026 3
14. maj 2026 3
13. maj 2026 3
12. maj 2026 2
11. maj 2026 2
10. maj 2026 4
9. maj 2026 4
8. maj 2026 4
7. maj 2026 4
6. maj 2026 4
5. maj 2026 4
4. maj 2026 4
3. maj 2026 4
2. maj 2026 4
1. maj 2026 4
25. april 2026 1