Medarbejder til landbrug søges til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skærbæk

Har du lyst til at gøre en forskel for indsatte i Danmarks Fængsler, hvor vi har fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet? Så er denne stilling måske noget for dig.

Sydvestjyllands fængsel og arrest søger pr. 1. september 2026, eller efter nærmere aftale, en landbrugsfaglig medarbejder med det grønne bevis til en fuldtidsstilling til landbruget i [xxxxx].

Om stillingen:
Vi tilbyder et spændende arbejde med masser af udfordringer og engagerede og fagligt dygtige kolleger. Meningsfuld beskæftigelse under afsoningen af en fængselsstraf er et af de resocialiserende tiltag, som du skal være med til at tilbyde den indsatte.

Fængslets landbrug er ét af disse beskæftigelsestilbud, hvor der i det daglige arbejde med landbrugsdrift sættes fokus på kompetenceløft af de indsatte. Det betyder blandt andet, at du som værkmester i den daglige drift skal sikre, at de indsatte tilegner sig kompetencer til beskæftigelse i landbrug, park og vedligehold. Landbruget drives økologisk med en besætning på 140 sortbrogede malkekøer og 200 hektar jord, samt skovareal på 60 hektar.

Som en del af beskæftigelsen vil du indgå i et team af værkmestre med samme og andre fagligheder. Du vil have din primære arbejdsplads i landbrug, park og vedligehold, men må forvente, at du, som en del af en større institution tillige, vil skulle påtage dig øvrige arbejdsopgaver relateret til institutionens samlede drift.

Du vil blive ansat som tjenestemand med stillingsbetegnelsen værkmester eller værkmester på prøve.

Såfremt du ikke er uddannet fængselsbetjent eller værkmester, vil du under ansættelsen skulle gennemføre den 2-årige uddannelse til værkmester.

Vi tilbyder en spændende uddannelse med mange udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet. Uddannelsen er med fuld løn.

De daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af:

  • Beskæftigelse af de indsatte
  • Motivation, støtte og fastholdelse af de indsatte i et arbejdsforløb
  • Tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper om de indsattes afsoningsforløb
  • Sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere og fængselsbetjente

Vi forventer, at du:

  • Er faglært landmand, landbrugsmedhjælper eller har grønt bevis
  • Har lyst til at bruge din faglighed til at beskæftige, vejlede og undervise indsatte
  • Da institutionen har et ønske om at sætte øget fokus på den grønne omstilling, vil det være en fordel, at du har erfaring inden for dette område
  • Har erfaring med - og lyst til - at arbejde med økologi hovedsagligt med malkekvæg og med markbrug
  • Har kendskab til daglig brug af dyreregistrering
  • Motiveres gennem arbejde med mennesker og resocialisering
  • Er indstillet på - og har evner for - tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper
  • Er initiativrig, alsidig, fleksibel og arbejder løsningsorienteret
  • Har et positivt menneskesyn
  • Har kørekort

Vi tilbyder:

  • Et arbejde, hvor du er med til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave
  • Et arbejde, hvor du bliver udfordret både fagligt og personligt
  • En afvekslende hverdag i et fagligt dynamisk team

Om os:
[xxxxx] har både åbne fængselspladser og lukkede pladser, og der vil være opgaveløsning på tværs af disse.

I [xxxxx] er der plads til 214 indsatte og vi er ca. 125 medarbejdere. Fængslet har 14 ansatte værkmestre. Derudover er der tilknyttet 1 enhedschef og 1 enhedsleder til beskæftigelsen som blandt andet også indeholder en fængselsskole.

Sydvestjyllands fængsel og arrest består udover [xxxxx] også af Esbjerg Arrest.

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til tjenestemandsloven og den til enhver tid gældende aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler.

  • Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
  • Tjenestestedet er Sydvestjylland fængsel og arrest, [xxxxx], Renbækvej 12, 6780 Skærbæk.
  • Stillingen er ledig til besættelse den 1. september 2026, hvis du skal starte som værkmester-elev og gerne tidligere, hvis du allerede er værkmester.
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Om Uddannelsen:
Værkmestre i Danmarks Fængsler tilhører den uniformerede gruppe, og du skal derfor gennemgå en 2-årig uddannelse som værkmester, hvor der størstedelen af tiden arbejdes i [xxxxx]. Derudover vil der være skoleophold på Danmarks Fængslers Uddannelsescenter i Møgelkær.
Der er løn under hele uddannelsen.

Du skal være opmærksom på de særlige optagelseskrav til uddannelsen som værkmester, hvor der foretages både en fysisk test og personligt interview om egnethed. Den fysiske test vil foregå i Nr. Snede og Enner Mark.

Du kan læse mere om optagelseskrav og jobbet som værkmester i Danmarks Fængsler her: Bliv værkmester | Om uddannelsen

Ansøgning:
Du søger stillingen via linket "søg stillingen".

Ønsker du at søge stillingen, skal du uploade din ansøgning og dit CV samt dokumentation for din uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest d. 17. maj 2026.

Hvis du i forvejen er tjenestemand skal du senest den 22. maj 2026 uploade en bedømmelse fra din chef.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden en eventuel ansættelse, skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedsleder Dan Hausø tlf. [xxxxx] eller enhedschef Maria Nehrkorn på tlf. [xxxxx].

Yderligere information om værkmesteruddannelsen kan rettes til [xxxxx]

Ønsker du flere oplysninger om Danmarks Fængsler kan du se mere her: Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

DU SØGER STILLINGEN VIA DETTE LINK [xxxxx]

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Landbrug", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Skærbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 02.05.2026
  • Landbrug
  • Skærbæk
  • Søndag den 17. maj 2026

Lignende jobs

  • Vikarstilling: Vikar søges til Røj Landbrug

    Vi har et sohold som står og mangler en dygtig og engageret m/k til et vikariat. Vi ønsker hele tiden at udvikle os og forbedre de gode resultater vi allerede har. Vi mangler lidt ekstra hjælp .
    • Landbrugsmedarbejder
    • Lunderskov
    Få mere info
  • Fodermester / Leder til moderne rugeægsproduktion ...

    Vil du have ansvar, udvikling og en central rolle i en fremtidssikret produktion?Så har du nu muligheden for at blive en del af en veldrevet og moderne rugeægsproduktion med ca. 46.000 høns, be..
    • Landbrugsmedarbejder
    • Aabenraa
    Få mere info
  • Fodermester/Leder i rugeægsproduktion

    Vil du have ansvar, udvikling og en central rolle i en fremtidssikret produktion? Så har du nu muligheden for at blive en del af en veldrevet og moderne rugeægsproduktion med ca. 46.000 høns, b..
    • Landbrugsmedarbejder
    • Aabenraa
    Få mere info
  • Interesserer du dig for dyr? Så tag dit sabbatår h...

    Skal du have en pause i studierne, Så kan du komme ud og være med til at lave de gode fødevarer. Vi er et team af forskellige typer. som passer moder dyrene og de små grise i de første uger ef..
    • Landbrugsmedarbejder
    • Christiansfeld
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som landbrugsmedarbejder i Skærbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte landbrug i Skærbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal landbrugsmedarbejder.

Dato Alle jobs som landbrugsmedarbejder
17. maj 2026 1
16. maj 2026 1
15. maj 2026 1
14. maj 2026 1
13. maj 2026 1
12. maj 2026 1
11. maj 2026 1
10. maj 2026 1
9. maj 2026 2
8. maj 2026 2
7. maj 2026 2
6. maj 2026 2
5. maj 2026 1
4. maj 2026 1
3. maj 2026 1