Vi søger en Product Manager, som kan være med til at sætte den kommercielle retning for vores produktportefølje inden for varmepumper og energitekniske løsninger.
Du får en central rolle i at udvikle og prioritere produkter og services, der både skal skabe værdi for kunderne og understøtte en sund forretning. Rollen handler ikke kun om produktudvikling, men i høj grad om at træffe de rigtige valg: hvad vi tilbyder, hvordan løsningerne positioneres, og hvordan vi udvikler dem i takt med markedet og OKs samlede produktportefølje.
Markedet for energitekniske løsninger udvikler sig hurtigt, og både kundernes behov, teknologien og de kommercielle muligheder er i bevægelse. Derfor får du ansvaret for at eksekvere på eksisterende planer, og du bliver en vigtig spiller i at definere retningen.
Om rollenSom Product Manager får du ansvaret for produktstrategi, roadmap og kommerciel produktudvikling inden for Energiteknik. Du skal sikre, at vores produktportefølje hænger sammen – både i forhold til kundernes behov, markedets udvikling og den forretning, vi driver.
Rollen kræver, at du kan navigere i krydsfeltet mellem marked, økonomi, teknik og drift. Det handler ikke nødvendigvis om at have alle svarene selv, men om at kunne skabe retning, prioritere indsatser og samle de rette mennesker omkring beslutningerne.
Du kommer blandt andet til at arbejde med at:
- udvikle og drive produktstrategi samt roadmaps
- definere value propositions, målgrupper og anvendelsescases
- opbygge indsigt i marked, konkurrenter og regulering inden for varmepumper
- arbejde med business cases, produktøkonomi og løbende performanceopfølgning
- prioritere udviklingsinitiativer ud fra markedspotentiale, økonomi og ressourcer
- drive go-to-market-arbejde for nye og eksisterende løsninger
- sikre sammenhæng mellem produkt, salg, marketing, IT, drift og support
Du får et tydeligt mandat inden for dit produktområde og bliver ansvarlig for strategi, prioritering og produktresultater. Det er dig, der sætter retningen, ejer business cases og træffer produktbeslutningerne.
I hverdagen arbejder du tæt sammen med en Produktspecialist, som omsætter beslutninger og prioriteringer til implementerede løsninger og sikrer, at produkterne fungerer i praksis – både kommercielt og operationelt.
Rollen har mange samarbejdsflader. Du kommer blandt andet til at arbejde tæt sammen med:
- salg om kundebehov, markedsinput og salgsunderstøttelse
- marketing om positionering, kampagner og go-to-market
- IT om forretningskrav, prioriteringer og udviklingsbehov
- drift, support og kundeservice om kvalitet, feedback og kundeoplevelse
- OKs eksisterende team af Product Managers
Om digDu har erfaring med produktledelse og trives i en rolle, hvor du både skal analysere, prioritere og skabe retning. Du motiveres af at forstå markedet og kundernes behov, men har samtidig blik for økonomi, drift og den praktiske virkelighed.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring som Product Manager eller fra en tilsvarende rolle
- er metodestærk inden for Product Management
- har arbejdet kommercielt med energiteknik, varmepumper, HVAC eller beslægtede områder
- har stærk forretningsforståelse og erfaring med business cases og prissætning
- arbejder datadrevet og bruger indsigt aktivt i dine beslutninger
- er god til stakeholder management og tværgående samarbejde
- skaber struktur, retning og fremdrift i komplekse processer
Det er en fordel, hvis du har branchekendskab, projekterfaring og har arbejdet i større virksomheder.
Vi lægger også vægt på, at du kan skabe klarhed, når mange hensyn er i spil, og at du kan samle mennesker omkring fælles prioriteringer og beslutninger.
Om osI OK arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe de bedste løsninger for kunderne, og vi tror på, at de bedste løsninger bliver skabt i fællesskab. Derfor får du en hverdag med stor kontaktflade og mulighed for at præge både produkter, samarbejder og måden, vi arbejder på.
Vi er en aktiv spiller i den grønne omstilling og et område i udvikling, hvor retning og prioriteringer løbende udvikler sig i takt med markedet. Det giver frihed og indflydelse – men kræver også nysgerrighed, initiativ og evnen til at skabe fremdrift sammen med andre.
Lyder det som noget for dig?Vil du være med til at udvikle og prioritere energitekniske løsninger, der skaber værdi for både kunder og forretning – og motiveres du af at arbejde tæt på strategi, marked og beslutninger? Så hører vi gerne fra dig.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Bo Overgaard på
[xxxxx]