Rekrutteringsfirma

Økonomiansvarlig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gram

Professionalisme – Uformelt arbejdsmiljø – Varierende opgaver

Jobbet

Du er én af de få profiler, der trives med ansvaret for den samlede bogføring og samtidig motiveres af et bredt spænd af spændende opgaver.

Økonomifunktionen er placeret både i Arnum og Kolding, og med reference til ejerne får du ansvaret for den samlede bogføring, lige fra bogføring og debitor-/kreditorstyring i Navision/Power BI, over afstemninger, fakturering og lønadministration, til indberetninger, herunder bl.a. moms.

I samarbejde med ejerne bliver du katalysator for at udarbejde resultat- og likviditets budgetter, og så skal du samtidig være det vågne øje for, at virksomheden overholder den gældende lovgivning. Du vil have et løbende samarbejde med revisorerne og står ligeledes for udarbejdelse og klargøring af materiale til selskabets revisorer i forbindelse med årsafslutning.

Herudover skal du assistere med en række ad hoc-opgaver inden for administration, HR, rapportering og systemoptimering. Du bliver en vigtig ressource i forhold til valg af fremtidig ERP-system.

Kvalifikationer

Du er en erfaren og selvkørende regnskabsmedarbejder, der trives med at arbejde selvstændigt, og du er vant til at løse dine opgaver i en høj og sikker kvalitet. Ligeledes har du en relevant teoretisk uddannelse, eventuelt været forbi et revisionskontor, og din praktiske erfaring har du måske høstet i en anden produktionsvirksomhed af samme størrelse.

Det vigtige er, at du er en selvkørende profil med styr på fagligheden. Du besidder en høj grad af ansvarlighed, ordenssans og præcision, ligesom du naturligvis har et udadvendt, robust, men også vindende væsen. Og så tør du udfordre ”Sådan har vi altid gjort”.

Du tilbydes

Et spændende administrativt job, hvor du både kan udfordre og udvikle dig selv i takt med, at virksomheden udvikler sig. Du kan sætte dit præg på nye rutiner, få ansvar, stå på egne ben og samtidig møde dine udfordringer i et solidt og godt miljø, hvor du aldrig kommer til at stå alene.

Virksomheden er en dynamisk og meget innovativ arbejdsplads, som står på et solidt fundament, både målt på økonomi og markedspotentiale. Kulturen er præget af en uformel og ligefrem omgangstone, hvor frihed under ansvar og lysten til at skabe noget er bærende elementer. Du er således en profil, der har lyst til at komme med på en rejse og samtidig nyder denne i et godt og givende fællesskab.

Der er tale om en stilling på 32-37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Virksomheden

[xxxxx] søger på vegne af LEDON A/S. Da Leo Donbæk i 1969 stiftede LEDON var det ud fra ønsket om at gøre en forskel for børns leg. Han ville skabe sjove og udviklende kvalitets­legepladser med holdbarhed og sikkerhed i top. Det er den filosofi, virksomheden stadig arbejder ud fra i dag. LEDON ledes i dag af 3. generation med Simone Donbæk i spidsen.

LEDONs produktion har siden 1984 været placeret i den sønderjyske by Arnum. Over de seneste 50 år har LEDON haft stor vækst og udvikling. Hvad der startede med Leos enkeltmandsværksted, hvor han stod med sin høvl og lavede legeredskaber, er med tiden blevet til en voksende virksomhed. Nu har virksomheden over 25 medarbejdere fordelt over to hovedsæder i henholdsvis Arnum og Kolding. LEDONs legepladser og legeredskaber er nået langt ud over landegrænsen og bringer glæde til børn i over 40 lande.

Ansøg


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Gram.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 30.04.2026
  • Økonomichef
  • Gram

Lignende jobs

  • Økonomiansvarlig

    Quorning Boats er et familieejet selskab, hvor der netop er sat gang i generationsskifte til 3. generation. Passionen for at udvikle og producere Dragonfly bådene er gået i generationer og virksomh..
    • Økonomichef
    • Kolding
    Få mere info
  • Group CFO i global vækstvirksomhed inden for proce...

    Global producent af specialmaskiner til foder- og fødevareindustrien[xxxxx] er en ejerledet, international produktionsvirksomhed, der udvikler og leverer specialiseret procesudstyr til .
    • Økonomichef
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Head of Finance Operations & External Reporting

    Nøglerolle med ansvar for ledelse, udvikling og finansiel styringFor at styrke ledelsen i økonomifunktionen, så den i endnu højere grad understøtter organisationen, leder [xxxxx] efter..
    • Økonomichef
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Udviklingsorienteret regnskabschef på halv tid søg...

    Trives du med at tage ansvaret for regnskabsfunktionen, og har du lyst til at være en del af en international virksomhed? Så er det lige dig, vi søger til denne spændende stilling som Regnskabschef..
    • Økonomichef
    • Vejen
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomichef i Gram

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef i Gram over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef.

Dato Alle jobs som økonomichef
1. maj 2026 1