Jobsearch.dk i dag

Technical Documentation Engineer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hos Seasight Solutions A/S er vi i rivende udvikling – og vi har brug for dig, der har et teknisk mindset og trives med struktur, kvalitet og samarbejde, for at sikre, at dokumentation til vores avancerede produkter er i topklasse.

RINGKØBING: Du bliver en del af Automation- og Design-teamet med ca 25 kompetente kolleger i en uformel organisation med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden og fejrer vores resultater sammen. Derudover kommer du til at arbejde sammen med konstruktører, projektledere og produktionen internt, men er også i dialog med eksterne myndigheder, certificeringsorganer og kunder vedrørende de tekniske krav.

Dine opgaver

Du får succes i rollen, når du formår at skabe struktur og overblik i dokumentationsprocesserne og samtidig sikrer en høj kvalitet i det endelige materiale. Det indebærer, at du leverer komplet og korrekt dokumentation til tiden, så projekterne kan gennemføres uden forsinkelser i forhold til CE-krav.

Du arbejder systematisk og proaktivt med at koordinere input fra relevante stakeholders og sikrer, at alle bidrager med det nødvendige materiale i rette kvalitet. Samtidig er du med til at skabe effektive arbejdsgange, hvor dokumentationen flyder smidigt på tværs af organisationen.

Derudover bidrager du aktivt til at løfte standarden for dokumentation gennem struktur, kvalitetssikring og løbende forbedringer, så Seasight Solutions A/S står stærkt både over for kunder og myndighedskrav.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Sikre komplet og korrekt dokumentation indenfor udvalgte produkter (risikovurderinger, manualer, testcertifikater m.m.)
  • Koordinere dokumentationsprocessen på tværs af stakeholders
  • Kvalitetssikre og godkende materialecertifikater
  • Samle og overlevere slutdokumentation til kunder
  • Der kan opstå behov for begrænset rejseaktivitet

Du får en hverdag med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde – og du kan forvente, at dine opgaver vil udvikle sig i takt med både din egen og virksomhedens vækst.

Dine kvalifikationer

Vi leder ikke bare efter den “faglige ekspert” – men efter en, der både har de tekniske og personlige færdigheder til at kunne lykkes med opgaverne.

  • Du er sandsynligvis uddannet som maskiningeniør, diplomingeniør, teknisk designer/teknisk assistent eller lignende – og/eller har erfaring fra en lignende stilling.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til CE mærkning, Maskinforordningen 2027 og generelt kendskab til maskiner og løfteudstyr.
  • Du er vedholdende og får ting afsluttet - fordi du skal følge op på dokumenter fra flere stakeholders og sikre, at intet falder mellem to stole.
  • Du har stærke samarbejdsevner - fordi du dagligt koordinerer med både interne og eksterne parter.
  • Du har solide IT-kompetencer - fordi du arbejder i flere systemer og skal kunne håndtere dokumentation effektivt (Kendskab til CF Expert og Solid Works er en fordel).
  • Du kommunikerer klart skriftligt på dansk og engelsk - fordi dokumentation og koordinering ofte foregår på tværs af sprog og dokumentationen udarbejdes på engelsk.


Hvorfor Seasight Group?

Fordi du foretrækker at arbejde i en mellemstor, privatejet virksomhed, hvor der er kort fra idé til beslutning og eksekvering.

Vores vigtigste værdi er troværdighed, så vores samarbejdspartnere ved, at vi holder, hvad vi lover og at vores arbejde og produkter gør en forskel – dette fokus ligger også dybt i dit mindset.

Vi stiller krav til din faglighed og dit engagement, derfor kan du også forvente en arbejdsplads med fleksible rammer og med fokus på en god work-life balance i et afslappet arbejdsmiljø, hvor vi holder fælles pauser og lægger vægt på, at der i løbet af arbejdsdagen skal være plads til både effektivitet og fælleshygge i kantinen. Vi vil have MEGET tilfredse medarbejdere!

Dit næste job er måske kun et par klik ude i fremtiden...

Send din ansøgning snarest muligt, vi indkalder løbende til samtaler. Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Design & Technical Department Henrik Sjøstrand på telefon[xxxxx].
Vi glæder os til at læse din ansøgning!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 14.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
26. juni 2026 0
25. juni 2026 0
24. juni 2026 0
23. juni 2026 0
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
26. juni 2026 -210
25. juni 2026 77
24. juni 2026 -74
23. juni 2026 16
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer
26. juni 2026 7413
25. juni 2026 7203
24. juni 2026 7280
23. juni 2026 7206