Arkivassistent til Rigsarkivet i Aabenraa - (velegnet som flexjob)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa

Vi søger en arkivassistent, som sætter en ære i at håndtere vores arkivalier i Aabenraa, og som trives med at arbejde 20 timer om ugen. Ansættelsen kan ske på almindelige vilkår eller som fleksjob.

Om Rigsarkivet

Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Jobbet

Som arkivassistent i Rigsarkivet bliver du en del af et team, hvis hovedopgave er at stå for logistikken omkring håndteringen af vores arkivalier. Opgaven vil derfor primært være at finde arkivalierne frem i vores magasiner og bringe dem frem til vores læsesale, eller til andre myndigheder mm. Efter brug, når de kommer retur fra udlån, skal du hjælpe med at sætte dem på rette plads igen.

Derudover skal du være med til at løse forskellige praktiske opgaver i huset, f.eks. opfyldning af kaffemaskiner, håndtering af post og pakker og mange andre små dagligdags opgaver.

Om dig

Vi forventer, at du har en administrativ uddannelse, f.eks. inden for kontorfaget og meget gerne med erfaring indenfor logistik eller arkivverden.

Det er en forudsætning, at du:

  • er god til brug af IT,
  • er i god fysiks form, så du kan løfte vores kasser med arkivalier og køre med vores arkivvogne og
  • har alm. kørekort og er fortrolig med kørsel af varevogne, da vi en gang om ugen udveksler arkivalier med Rigsarkivets øvrige lokationer.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine arbejdsopgaver og være fleksible i forhold til opgavefordelingen.

Vi forventer desuden, at du har en masse gå-på-mod, at du har gode samarbejdsevner, et stort servicegen og gerne giver den en ekstra skalle for at hjælpe en kollega med at komme i mål med opgaverne.

Om os

Du bliver en del af en enhed med høj faglighed, stort engagement og godt humør. Vores hverdag er kendetegnet ved en stærk holdånd og glæden ved, at vi løser problemstillinger sammen. Vi lægger vægt på en høj grad af professionalisme, troværdighed og ansvarlighed i de opgaver, vi løser.

Vi sætter en ære i at passe godt på vores arkivalier, og vi stiller vores viden og faglighed til rådighed.

Vi tilbyder en afvekslende hverdag med en bred kontaktflade både internt og eksternt. Vi har et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø, hvor både faglighed, sammenhold og engagement er i top.

Vi har til huse i Aabenraa, og hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget. Vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. De første uger er der lagt et introduktions-program, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/OAO-S. Arbejdstiden er gennemsnitlig 20 timer om ugen. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.

Ansættelse kan ske som flexjob, hvis du i øvrigt kan opfylde de anførte forudsætninger og forventninger.

Stillingen er placeret i Rigsarkivets enhed Bygninger og Samlinger, og arbejdsstedet er Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.

Jobbet ønskes besat snarest.

Vi indhenter straffeattest og desuden er det en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Din ansøgning

Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er 4. maj 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Henrik Torning på [xxxxx] eller telefon[xxxxx].

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på [xxxxx]

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Aabenraa
  • Mandag den 04. maj 2026

Lignende jobs

  • Forretningsorienteret Laboratorieleder til Eurofin...

    Vil du stå i spidsen for to specialiserede laboratorier i en global koncern med høje ambitioner? Kan du skabe resultater gennem ledelse, drift og udvikling? Om rollen Eurofins Miljø A/S..
    • Øvrige
    • Vejen
    Få mere info
  • Øvrige i Sydjylland

    Do you thrive in a fast-paced environment where your analytical and economic insights directly influence strategic decisions? If you see yourself contributing to the green transition through struct..
    • Øvrige
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Implementeringsspecialist

    For at vores jobdatabase fungerer optimalt, så er det vigtigt, at du accepterer alle cookies på vores hjemmeside. Har du har slået cookies fra – eller kun accepteret de nødvendige, så skal du ind..
    • Øvrige
    • Brørup
    Få mere info
  • Vær med til at opbygge Donortappeholdet i Kolding ...

    Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), OUH, udvider donortappeholdet til også at dække Kolding Sygehus, og vi søger derfor engagerede medicinstuderende til vores team.Arbejdssted:KIA Tappehold,.
    • Øvrige
    • Kolding
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 11
24. maj 2026 11
23. maj 2026 11
22. maj 2026 11
21. maj 2026 11
20. maj 2026 11
19. maj 2026 11
18. maj 2026 11
17. maj 2026 12
16. maj 2026 12
15. maj 2026 13
14. maj 2026 13
13. maj 2026 13
12. maj 2026 12
11. maj 2026 12
10. maj 2026 13
9. maj 2026 15
8. maj 2026 15
7. maj 2026 15
6. maj 2026 13
5. maj 2026 13
4. maj 2026 11
3. maj 2026 12
2. maj 2026 12
1. maj 2026 12
29. april 2026 9
28. april 2026 9
27. april 2026 9
26. april 2026 8
25. april 2026 8