Danmarks Fængsler søger enhedschef til Brøndbyhus Udslusningsfængsel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby Strand

Har du lyst til at spille en afgørende rolle i overgangen mellem fængsel og frihed? Er du en klar og tydelig leder, der med lige dele empati og gennemslagskraft kan lede et døgnhus med 26 beboere og 15 medarbejdere, hvoraf de fleste er i turnus? Har du lyst til at være med til at udvikle udslusningsindsatsen i hele Østdanmark samtidig med, at du drifter et hus med stort fokus fra omgivelserne og høje faglige krav? Og har du lyst til hver dag at gå hjem med følelsen af at have gjort en positiv forskel for både medarbejdere og beboere?

Så har du nu mulighed for at blive vores næste enhedschef på Brøndbyhus Udslusningsfængsel med tiltrædelse 1. juli 2026.

Ny strafreform
Udslusningsfængslerne har i forbindelse med den seneste strafreform fået en endnu mere fremtrædende rolle i straffuldbyrdelsen. Vi tager primært imod afsonere, der har brug for lidt mere assistance i overgangen fra afsoning i fængsel til frihed. Beboerne afsoner den sidste del af deres straf hos os, mens vi hjælper dem med at få job, uddannelse, familieliv etc. til at fungere igen. Typisk afsoner de 8-10 måneder hos os inden de (prøve)løslades – nogle kortere andre længere tid.

Brøndbyhus har plads til 26 beboere, både mænd og kvinder.

Om stillingen
Som chef for Brøndbyhus Udslusningsfængsel, bliver din opgave at videreføre et velfungerende døgnhus, men samtidig også sætte dit eget præg på hverdagen.

Du skal som enhedschef sikre, at din enhed lever op til sine måltal og samtidig deltage i de tværgående drøftelser af enhedens drift og udvikling i samspil med Kredsens fagkontorer og i ledergruppen.

Du vil få personaleansvar for én enhedsleder og ca. 15 medarbejdere. Brøndbyhus er en mindre arbejdsplads og det er vigtigt, at du som enhedschef indgår fleksibelt i opgaveløsningen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at

  • sikre en stabil og effektiv drift af udslusningsfængslet med fokus på høj faglighed
  • have et skarpt blik for sagsbehandlingen og de pædagogiske og socialfaglige indsatser i beboerarbejdet
  • sikre effektive processer og fælles standarder, der skaber resultater med rette kvalitet og med opgaven i centrum
  • anerkende positiv adfærd og håndtere adfærd, der er uhensigtsmæssig
  • være garant for de rette værdier i din enhed både i forhold til medarbejdere og beboere
  • sikre og optimere organiseringen og driften i egen enhed gennem planlægning, målsætning, ressourcestyring, prioritering og opfølgning
  • har kendskab til og flair for budget- og økonomistyring, tjenestetidsregler og – styring
  • har forståelse for den politiske indvirkning på opgaveløsningen.

Som enhedschef deltager du på lige fod med de andre enhedschefer i ledergruppen for Udslusningsfængsler, fodlænke Øst samt Færøerne og du vil referere til institutionschefen.

Om dig
Vi forventer, at du har en solid ledelseserfaring og erfaring med at lede medarbejder, der med stor selvstændighed løser deres opgaver.

Det er en væsentlig fordel, hvis du har kendskab til Danmarks Fængsler, det er dog ingen betingelse.

Vi forventer ydermere, at du

  • har erfaring med at lede medarbejdere, som arbejder inden for udsatteområdet
  • har en solid ballast inden for det socialfaglige og/eller det socialpædagogiske felt
  • kan sætte tydelige mål og rammer for det faglige arbejde og det gode arbejdsmiljø
  • kan lede gennem ledere med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
  • evner at arbejde i en uforudsigelig hverdag og formår at signalere ro og overskud til hele personalegruppen
  • kan indgå i arbejdet på tværs af de øvrige enheder i institutionen
  • at du har stærke samarbejdsevner og kan byde aktivt ind i ledergruppen, hvor du har evnen til at ”slippe” din enhed, se helheder og udfordre silotænkning
  • har solide kompetencer inden for skriftlig og mundtlig kommunikation og kan arbejde systematisk
  • At du har kørekort, kategori B.

For at opnå succes som enhedschef hos os kræver det, at du

  • har en saglig og faglig tilgang til opgaveløsningen
  • kan handle loyalt over for organisationens fælles behov og kunne træffe loyale beslutninger med balance mellem lokale hensyn og sammenhængskraften på tværs af institutionen og området
  • kan træffe beslutninger med god fornemmelse for hvad der ligger inden for eget handlerum, og hvornår du skal søge sparring eller beslutninger skal træffes af andre i organisationen
  • er detaljeorienteret samtidig med, at du er opmærksom på helheden i opgaveløsningen
  • er opmærksom på egne styrker og svagheder
  • er proaktiv ved implementering af initiativer til forandring.

Vi tilbyder

  • Topmotiveret personale
  • Engagerede og dygtige ledelseskollegaer, hvor der er plads til faglige drøftelser
  • Ledelsessupervision med enhedschefer på tværs af institutionen
  • En institutionsledelse som understøttes af en knivskarp stab
  • Understøttelse af de forskellige fagkontorer i Fængselskreds Øst.

Om Udslusningsfængsler, fodlænke Øst samt Færøerne
Institutionen består af fire udslusningsfængsler, 3 fodlænkeafdelinger, et arresthus og en tilsynsafdeling.

Der er mødedeltagelse på tværs af matriklerne og der må påregnes en vis mødeaktivitet på andre matrikler med en overvægt af møder i Hovedstadsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. juli 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansættelse og lønindplacering afhænger af din faglige baggrund samt den dertil hørende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Stillingen er uden højeste tjenestetid. Du vil endvidere skulle indgå i en bagvagtsordning sammen med dine enhedschefkollegaer, hvoraf hovedparten af opkald kan klares telefonisk.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, hvis du allerede er tjenestemand.

Arbejdsstedet er Brøndbyhus Udslusningsfængsel, Gammel Køge Landevej 793B, 2660 Brøndby Strand.

Søg stillingen
Ønsker du at søge stillingen så send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest tirsdag den 21. april 2026.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 18 og 2. samtalerunde i uge 19, der vil indgå caseopgaver ved anden runde.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Som tjenestemand skal du inden ansøgningsfristens udløb uploade din ansøgning samt anmode din nærmeste leder om at få en bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest mandag den 27. april 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til at, Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte chef for Udslusningsfængsler, Fodlænke Øst samt Færøerne, Rikke Jørgensen på telefon[xxxxx].

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt transport og bevogtning.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby Strand.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Brøndby Strand
  • Tirsdag den 21. april 2026

Lignende jobs

  • Sabbatår eller studiejob (15–20 timer) – arbejde m...

    Fri kontakt
    Hvis du har søgt denne eller en lignende stilling før, er du meget velkommen til at søge igen. Stillingen er redefineret en smule. Er du typen, der elsker, når ting giver mening? Når data er struktureret korrekt, systemer kører stabilt – og små detaljer faktisk gør en stor forskel?
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Group Revenue Manager

    Fri kontakt
    Scandic is the largest hotel operator in the Nordics, with a network of around 280 hotels across six countries, comprising approximately 58,000 hotel rooms in operation and under development.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København V

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Øvrige i Greve

    Fri kontakt
    Om jobbet:
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Brøndby Strand

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Brøndby Strand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
17. maj 2026 1
16. maj 2026 1
15. maj 2026 1
14. maj 2026 1
13. maj 2026 1
12. maj 2026 1
11. maj 2026 1
10. maj 2026 1
9. maj 2026 1
8. maj 2026 1
7. maj 2026 1
6. maj 2026 1
5. maj 2026 1
4. maj 2026 1
3. maj 2026 1
2. maj 2026 1
1. maj 2026 1
29. april 2026 1
28. april 2026 1
27. april 2026 1
26. april 2026 1
25. april 2026 1
24. april 2026 1
23. april 2026 1
22. april 2026 1
21. april 2026 2
20. april 2026 2
19. april 2026 2
18. april 2026 2
17. april 2026 2