Til 10KCD søger vi en engageret timelærer, der har lyst til at arbejde tæt på eleverne og spille en vigtig rolle i deres faglige og personlige udvikling.Du skal varetage undervisningen i design, billedkunst og iværksætteri på design-linjen samt valgfag, som du selv vil have medindflydelse på at skabe, og indgå som 2-voksen-støtte i grundfagene dansk, matematik og engelsk. Den faglige bredde er vigtig – men den vigtigste forudsætning er din passion for at flytte unge mennesker i en positiv retning.
Stillingen kræver, at du er omstillingsparat, fleksibel og trives i en hverdag, hvor relationer, nærvær og samarbejde er centrale.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du:
- har solide kompetencer inden for dansk, matematik og engelsk
- har interesse for – og gerne erfaring med – kreative eller praksisnære forløb, fx design
- trives i rollen som 2-voksen og kan støtte eleverne i undervisningen
- møder unge mennesker med engagement, tydelighed og varme
- er fleksibel og klar på en varieret hverdag
Hvad tilbyder vi?Hos 10KCD bliver du en del af:
- en skole med en uhøjtidelig tone og stort fokus på fællesskab
- et dedikeret team, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen
- et miljø, der minder om en efterskole – uden overnatning
- muligheden for at gøre en mærkbar forskel for unge i et vigtigt skoleår
Praktisk infoStillingen forventes at være på 25 ugentlige timer og er tidsbegrænset til perioden fra august til midt i maj (elevernes sidste skoledag).
Løn og øvrige vilkår fastsættes i henhold til gældende organisationsaftale for lærere ansat ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser og kvalifikationer.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anette Liebe
📞
[xxxxx] | ✉️
[xxxxx] 22. april 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Om 10KCD10KCD har omkring 85 elever fordelt på fire klasser. Vi arbejder målrettet på at skabe en hverdag, der minder om en efterskole uden overnatning – med fællesskab, aktiviteter og stærke relationer i centrum.
Adresse: Stadion Allé 5, 8500 Grenaa
10KCD er en del af
[xxxxx]. Læs mere på www.videndjurs.dk
[xxxxx] dækker over paraplyorganisationen for VID Gymnasier & HF og VID Erhvervsuddannelser & VUC, men også 3D College, Game College, Brazil Football College, Kalø Økologisk Landbrugsskole, VID detail samt EUD10 og 10KCD er en del af [xxxxx].Kilde:
[xxxxx]
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Grenaa.
Jobbet er oprettet på vores service den 13.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.