Sommerferieafløser til Plejehjemmet Fjordparken i Hals

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hals

Vil du være med til at give en god dag til beboerne på plejehjemmet og vil du gerne have indblik i eller dygtiggøre dig inden for det social- og sundhedsfaglige område og prøve et fag af, hvor du gør en forskel for andre? Så er det dig, vi søger som ferieafløser.

Om dig:
Du har lyst til at lære det sundhedsfaglige område at kende og måske har feriejobbet som et supplement til din uddannelse, som en del af dit sabbatår eller første skridt mod et brancheskifte.

Hvis du er studerende, kan der være mulighed for at blive ansat i studiejob efterfølgende.

Det vigtigste er, at du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og have et godt overblik i det daglige arbejde med fokus på kerneopgaven, og selvfølgelig kunne skabe en god relation og hverdag for beboerne på plejehjemmet.

Om jobbet som ferieafløser:
Du kommer til at arbejde i perioden fra juni til september 2026.

Du bliver en del af en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du har mulighed for at udvikle egne kompetencer både personligt og fagligt.

Du bliver en del af et fagligt kompetent team, og du har altid en kollega tæt på, men du kommer ind i en ferieperiode, hvor du vil opleve en kombination af fastansatte faguddannede og ferieafløsere.

Du får en introduktion og grundig oplæring efter behov og kompetencer. Du får bl.a. et kursus i forflytning og bliver oplært i dokumentation og andre relevante emner i forbindelse med din opstart.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Personlig pleje f.eks. bad, hjælp til påklædning og toiletbesøg
  • Spisesituationer f.eks. tilrette og anrette mad, hjælpe beboerne med at spise
  • Omsorg og nærvær f.eks. at hjælpe beboerne med at bruge udefaciliteter - en gåtur eller kaffe ude i haven
  • Praktiske opgaver f.eks. oprydning på stuer, rengøring og tøjvask

Du kommer til at indgå i en vagtplan, hvor du vil have blandede vagter – typisk fra kl. 7:00-15:00 og fra kl. 15:00-23:00. Du skal arbejde hver anden weekend, men du har mulighed for at få et individuelt timetal.

Du får overenskomstmæssig løn inkl. aften og weekendtillæg.

Arbejdsstedets adresse: Fjordparken 2, 9370 Hals

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte konstitueret plejehjemsleder Susanne Kjelgaard tlf. [xxxxx]eller assisterende leder Dorte Ebeling tlf. [xxxxx].

Der gennemføres samtaler løbende.

Ansøgningsfrist er den 27. april 2026

Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hals.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Hals
  • Mandag den 27. april 2026

Lignende jobs

  • Shiftleader Front Office, Scandic Aarhus City

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader i receptionen på Scandic Aarhus City. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • Aalborg
    Få mere info
  • Konsulent til Politik og Strategi i Børn og Unge

    Jobbet Organisationsudvikling, planlægning af politiske beslutningsprocesser og facilitering af strategiske lederfora. Har vi din interesse nu? Så kunne du godt være den, vi leder efter.Vi .
    • Øvrige
    • Nørresundby
    Få mere info
  • Faglig leder til Bofællesskabet Sæby

    Har du lyst til at sætte borgeren, fagligheden og arbejdsmiljøet i centrum for dit daglige arbejde som faglig leder, så læs videre her.Bofællesskabet Sæby er en del af Center for Handicap og Ps..
    • Øvrige
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Fritidskonsulent til Center for Kultur og Borgerse...

    Brænder du for at skabe gode rammer for foreningsliv, lokalsamfund, frivillighed og folkeoplysning?Så kan du være den fritidskonsulent, vi søger til Center for Kultur- og Borgerservice i [xxxxx]
    • Øvrige
    • Frederikshavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hals

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hals over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
3. maj 2026 1
2. maj 2026 1
1. maj 2026 1
29. april 2026 1
28. april 2026 1
27. april 2026 2
26. april 2026 2
25. april 2026 2