Jobsearch.dk i dag

Ny medarbejder med flair for maskiner søges til ETK i Karup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Er du praktisk anlagt, teknisk stærk og har du et godt servicegen – og vil du samtidig have et job med både spændende driftsopgaver og varierende opgaver i felten?
Vil du være en del af Forsvarets udvikling, hvor vi skaber de bedste rammer for skydende enheder gennem drift og vedligeholdelse af vores skydebaner og terræner? Så er dette måske stillingen for dig.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, med medarbejdere fordelt over hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for Forsvarets operative enheder og øvrige myndigheder. Vores opgaver spænder fra bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer til arealpleje, reparation af skydebaner, fremstilling af skiver og koordinering af underleverandører på større og mindre projekter.

Mange af opgaverne løses gennem vores 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi håndterer alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsdrift. Du bliver en del af Etablissementspartnerelement Skyde- og Øvelsesområder, der har specialopgaver knyttet til Forsvarets skyde- og øvelsesterræner.

Om stillingen

Du bliver en af Karup Skyde- og Øvelsesområders lokale repræsentanter og kontaktperson for brugerne. Du opbygger et dybdegående lokalkendskab til etablissementet, der gør, at du kan yde en optimal service for vores skydende enheder i Karup Skyde- og Øvelsesområder.

Stillingen har særligt fokus på drift og vedligeholdelse af maskiner og materiel, som er afgørende for vores opgaveløsning.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Vedligeholdelse og lettere reparation af maskiner og teknisk materiel
  • Arealpleje af skyde- og øvelsesområder
  • Fremstilling og vedligeholdelse af skydebaner og skydebaneudstyr
  • Simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer
  • Modtagelse af varer samt tilsyn og kvalitetssikring af eksterne leverandørers arbejde

  • Deltage i brandberedskab

Du må være indstillet på, at opgaverne kan være meget forskelligartede og afvige fra ovenstående, så du skal kunne skabe overblik og struktur i opgaveløsningen

Du skal forvente, at der i perioder vil være en del skæve arbejdstider i form af aften- og weekendarbejde, som vil generere merarbejde til afspadsering.

Om dig

Vi forstiller os, at du har en baggrund indenfor det tekniske eller maskinfaglige. Du har en praktisk tilgang til arbejdet og trives med drift, betjening og vedligeholdelse af maskiner, men det vigtigste er, at du kan håndtere maskiner sikkert og effektivt i praksis.

Du arbejder struktureret, tager ansvar og formår både at arbejde selvstændigt og indgå i et godt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.

Du er serviceminded, løsningsorienteret og bidrager til en positiv hverdag. Samtidig er du fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider og har en professionel tilgang til dine opgaver.

Erfaring med entreprenørmaskiner er en fordel, men ikke et krav.

Det er et krav, at du har kørekort til bil i kategori B, med fordel hvis du har kørekort BE.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Basislønnen som uddannet ejendomsserviceteknikker er 28.365,15kr. pr. måned. Har du ikke en relevant faglig uddannelse, sker ansættelsen som specialarbejder med en basisløn på 25.732,00 kr. pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup Skyde- og Øvelsesområder, Herningvej 30 7470 Karup J

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Henriette Kristine Rodkjær, på telefon[xxxxx]eller Ejendomsserviceteknikker Markus Schemhaus, på telefon[xxxxx]Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 27. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 3. august 2026

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Hjørring
  • Onsdag den 27. maj 2026

Lignende jobs

Kun for betalingsbrugere.
Social- og sundhedsassistenter og social- og sundh...
[xxxxx] er 1. leverandør i Brønderslev Kommune. Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår d..
Område Nordjylland
Type Øvrige
Åbn
Kun for betalingsbrugere.
[xxxxx] er 1. leverandør i Frederikshavn Kommune
Er du klar til at hjælpe os med at gøre en forskel? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt..
Område Nordjylland
Type Øvrige
Åbn
Kun for betalingsbrugere.
Rengøringsmedhjælper vikar søges til vagter i Aalb...
Som Rengøringsmedhjælper hos [xxxxx] kommer du til at gøre rent hos borgere, som er visiteret til praktisk hjælp i eget hjem. Du vil blive tilknyttet som vikar og blive tilbudt rengøringsopg..
Område Nordjylland
Type Øvrige
Åbn
Kun for betalingsbrugere.
Er du vores nye nattevagt ?
Botilbuddet Tornhøjgaard er et botilbud i Aalborg Øst for voksne med udviklingshæmning og fysiske/psykiske funktionsnedsættelser. Der bor 32 borgere i egne lejligheder med adgang til fællesarealer .
Område Aalborg Øst
Type Øvrige
Åbn

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
15. juni 2026 28
14. juni 2026 28
13. juni 2026 30
12. juni 2026 30
11. juni 2026 27
10. juni 2026 26
9. juni 2026 29
8. juni 2026 29
7. juni 2026 30
6. juni 2026 30
5. juni 2026 30
4. juni 2026 26
3. juni 2026 26
2. juni 2026 24
1. juni 2026 23
31. maj 2026 23
30. maj 2026 23
29. maj 2026 24
28. maj 2026 23
27. maj 2026 23
26. maj 2026 23
25. maj 2026 24
24. maj 2026 25
23. maj 2026 25
22. maj 2026 25
21. maj 2026 26
20. maj 2026 26
19. maj 2026 26
18. maj 2026 26
17. maj 2026 27
16. maj 2026 27