Bliv en del af vores nye mobiludviklingsteam i Cyberdivisionen i Hvidovre

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Forsvaret opretter et dedikeret mobiludviklingsteam med ansvar for at designe, udvikle, idriftsætte og forvalte koncernens mobile applikationer. Det er en sjælden mulighed for at være med fra dag ét. Du er med til at definere arkitekturen, vælge teknologierne og sætte retningen for et område, der kun bliver større.

Vi søger fire profiler på tværs af erfaring og specialer. Uanset om du er ny i faget eller er en teknisk tung profil, så har vi en plads til dig. Teamet vokser, og du får flere kollegaer med tiden.

Om os

Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og arbejder for at sikre en effektiv og stabil it-drift samt yde it-support til koncernens ansatte – både nationalt og internationalt. Vi understøtter udvikling, vedligeholdelse og administration af it-løsninger på tværs af hele koncernen, herunder både administrative og operative systemer. Samtidig styrker vi cyberforsvaret og beskytter koncernens it-systemer og data mod digitale angreb og misbrug, ligesom vi varetager forvaltningen af it-systemer og data i den samlede it-systemportefølje.

Cyberdivisionen er i disse år i rivende udvikling og tilbyder en arbejdsplads præget af høj faglighed og et stærkt formål – hvor man ved, at noget er værd at kæmpe for.

De aktuelle stillinger er forankret i afdelingen Systemer i Cyberdivisionens Teknologi Center, nærmere bestemt i sektionen for Apps og Sikker Mobil Kommunikation. Her er kompetencecenteret organiseret som et selvstændigt team med ansvar for et sikkert mobilt kommunikationssystem, der anvendes af Forsvaret, Beredskabet samt en række ministerier og styrelser. Sektionen driver desuden sit eget datacenter, og hverdagen er kendetegnet ved stor variation, komplekse opgaver og en bred berøringsflade, der rækker langt ud over Forsvarsministeriets koncern.

Om stillingerne

Som vores nye kollega og en del af teamet, kommer du overordnet til at arbejde med følgende:

  • Udvikle og vedligeholde mobile applikationer med iOS som primær platform og Android efter behov
  • Designe og bygge backend, API’er og infrastruktur
  • Sikre et højt sikkerhedsniveau i alle lag fra klient til server
  • Opsætte og vedligeholde CI/CD, monitorering og driftsmiljøer
  • Afklare, undersøge og anvende nye teknologier, herunder cloud og AI
  • Opsamle og oversætte brugerbehov til konkrete tekniske løsninger
  • Forvalte en portefølje af mobile applikationer

Vi har et stærkt fokus på sikkerhed. Vores foretrukne driftmiljø er on-premise, men vi arbejder også med cloud og AI, hvor det giver værdi. Du skal trives med at bygge løsninger, hvor sikkerhed er en grundpræmis.

Fire roller, ét team

Vi besætter som sagt flere stillinger samtidigt, og du har mulighed for at påvirke dit eget jobindhold – afhængigt af dine kvalifikationer og erfaringer.

Herunder finder du de fire roller. Brug dem som pejlemærker. Det afgørende er dit fundament, ikke en specifik teknologisk profil.

Senior mobiludvikler og tech lead

5+ års erfaring

Teknisk ansvarlig for mobilapplikationsudvikling. Du definerer app-arkitektur, sætter den faglige retning og sikrer høj kodekvalitet på tværs af teams. Som tech lead er du også den naturlige bro til forretningen: Du fører dialog om behov og prioritering og oversætter forretningens ønsker til krav, som teamet kan handle på.

Vi forventer:

  • Solid erfaring med iOS (Swift, SwiftUI eller UIKit) og moderne app-arkitektur
  • Erfaring med RESTful API’er og/eller GraphQL, asynkrone kald og fejlhåndtering
  • Forståelse af sikker datahåndtering på enheden (Keychain, kryptering, certifikater)
  • Erfaring med unit tests, code review og App Store-publicering
  • Evne til at kommunikere med forretningen om behov, krav og prioritering


Senior backend-udvikler og arkitekt

5+ års erfaring

Den tekniske rygrad i teamet. Du er ansvarlig for serverarkitekturen: API-design autentificering og infrastruktur. Du sætter standarden for sikkerhed i hele løsningen og er sparringspartner på drift og skalerbarhed. Derudover koordinerer du med interne/eksterne udviklere og leverandører på backend og infrastruktur.

Vi forventer, men er ikke begrænsende for ansøgning:

  • Solid erfaring med mindst ét moderne backend-framework (Python, Node.js, Go, C#/.NET, Java eller Kotlin)
  • Erfaring med velstrukturerede, versionerede RESTful API’er
  • Erfaring med relationelle og NoSQL-databaser (PostgresSQL, MongoDB, Redis el.lign.)
  • Stærk forståelse af applikationssikkerhed: OAuth 2.0, JWT, kryptering, OWASP Top 10
  • Erfaring med cloud (AWS, Azure eller GCP) og containerisering (Docker)
  • Erfaring med logging, monitorering, alarmer og disaster recovery

Mobiludvikler

0-3 års erfaring

Du arbejder tæt med tech lead på features, UI og tests. Du får mulighed for at vokse ind i iOS-udvikling og på sigt tage ansvar for Android også.

Vi forventer:

  • Uddannelse eller dokumenteret erfaring inden for softwareudvikling
  • Kendskab til app-udvikling, enten iOS (swift), Android (Kotlin) eller cross-platform
  • Sans for brugervenligt design og grundlæggende forståelse af UX
  • Erfaring med Git, code reviews og agil metode

Backend og DevOps-udvikler

0-3 års erfaring

Du støtter senior backend-udvikleren med API-udvikling, tests og driftsopgaver. Over tid tager du gradvist mere ansvar for CI/CD, deployment og monitorering.

Vi forventer:

  • Uddannelse eller dokumenteret erfaring inden for softwareudvikling
  • Kendskab til mindst ét backend-sprog (Python, Javascript/Typescript, Go, Java el.lign.)
  • Grundlæggende erfaring med SQL og datamodellering
  • Kendskab til eller stærk interesse for CI/CD, Docker og cloud

Om dig:

  • Du har en relevant IT-uddannelse som f.eks. bachelor, diplom eller kandidat indenfor it-området, men du kan også være softwareingeniør eller datamatiker
  • Initiativ og evnen til at arbejde selvstændigt, men samtidig indgå i en gruppe af specialister
  • Kendskab til og gerne erfaring med administration og vedligeholdelse af applikationer
  • Nysgerrighed, er løsningsorienteret og har lyst til at være en del af et team, hvor pålidelighed, sikkerhed og innovation går hånd i hånd

Ansættelsesvilkår:
Vi gør opmærksom på at stillingen er slået op som civil og militær.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Major Flemming Næsby Blach på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 5. maj 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Hvidovre
  • Tirsdag den 05. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 42
24. maj 2026 42
23. maj 2026 41
22. maj 2026 39
21. maj 2026 40
20. maj 2026 39
19. maj 2026 38
18. maj 2026 37
17. maj 2026 37
16. maj 2026 37
15. maj 2026 38
14. maj 2026 39
13. maj 2026 39
12. maj 2026 40
11. maj 2026 39
10. maj 2026 39
9. maj 2026 43
8. maj 2026 43
7. maj 2026 42
6. maj 2026 42
5. maj 2026 42
4. maj 2026 40
3. maj 2026 41
2. maj 2026 38
1. maj 2026 38
29. april 2026 38
28. april 2026 39
27. april 2026 39
26. april 2026 39
25. april 2026 36