Sæt dit præg på Operationscentret - Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivis...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Vil du være med til at udvikle overvågningen af Forsvarets kritiske cyberinfrastruktur? Som IT-overvågningsspecialist bliver du en central del af et stærkt team, der sikrer stabil drift og bidrager direkte til Forsvarets operative opgaveløsning.

Om os
Operationscentret, som hører under Operationsafdelingen i Cyberdivisionen, er ansvarlig for at overvåge Forsvarets komplekse IT-systemer – så vi kan varetage Danmarks interesser - hjemme og i udlandet.

Vi er en sektion med engagerede og dygtige specialister, sagsbehandlere og officerer, som arbejder tæt sammen om at sikre en stabil IT-drift. Cyberdivisionen er en af landets største IT-organisationer, og vi leverer IT-services til mere end 20.000 brugere nationalt og internationalt. Operationsafdelingen spiller en central rolle i opbygningen af Forsvarets IT- og cyberkapaciteter.

Vi har en uformel omgangstone i et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø, med højt til loftet og godt humør. Vi lægger samtidig vægt på et godt arbejdsmiljø med moderne rammer, fleksible arbejdstider og en kultur præget af åbenhed og faglighed.

Om stillingen
Der er tale om en nyoprettet stilling, i en sektion med høj faglighed og hvor du bliver en del af et team bestående af kollegaer, ledere og en sektionschef.

Som overvågningsspecialist arbejder du med at overvåge komplekse IT-systemer, herunder:

  • Overvåge tilstanden af de IT-services, som Cyberdivisionen er ansvarlig for
  • Overvåge og forebygge driftshændelser
  • Fastholde et situationsbillede
  • Deltage i analyse af aktuelle driftshændelser med henblik på at kunne udlede, hvor problemerne stammer fra
  • Arbejde selvstændigt med sager om driftshændelser
  • Samarbejde med Service Managers og fagspecialister med flere, med henblik på at håndtere mere komplekse sager
  • Bidrage til den løbende optimering af overvågning og sags håndtering

Indledningsvist vil stillingen skulle varetages inden for normal arbejdstid, og have væsentligt fokus på udvikling af overvågningskapaciteten. På sigt er den tiltænkt at blive inddraget i en 24/7 vagtturnus.

Du har fast arbejdsplads i Hvidovre, og grundet arbejdets sensitive karakter vil der være begrænset mulighed for hjemmearbejde.

Om dig
Vi forestiller os, du er uddannet IT-supporter eller datateknikker.

Du er samarbejdsorienteret, har indgående forståelse for IT og trives med at arbejde i et dynamisk miljø. Du forstår, hvordan din indsats bidrager til Forsvarets operative opgaver, og du er motiveret af at skabe løsninger, der gør en reel forskel.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med IT-overvågning og incident håndtering fra tidligere, gerne i større organisationer
  • Kender til ITIL, WAN og virtualisering
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber i både skrift og tale

Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder Daniel Emil Petersen på telefon 2178 3125 alternativt fg. Sektionschef Daniella Kleemann Bølcko på Telefon 2099 2491

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 3266 5818.

Ansøgningsfristen er den 6. maj 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler derefter. Vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Hvidovre
  • Onsdag den 06. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 42
24. maj 2026 42
23. maj 2026 41
22. maj 2026 39
21. maj 2026 40
20. maj 2026 39
19. maj 2026 38
18. maj 2026 37
17. maj 2026 37
16. maj 2026 37
15. maj 2026 38
14. maj 2026 39
13. maj 2026 39
12. maj 2026 40
11. maj 2026 39
10. maj 2026 39
9. maj 2026 43
8. maj 2026 43
7. maj 2026 42
6. maj 2026 42
5. maj 2026 42
4. maj 2026 40
3. maj 2026 41
2. maj 2026 38
1. maj 2026 38
29. april 2026 38
28. april 2026 39
27. april 2026 39
26. april 2026 39
25. april 2026 36