Jobsearch.dk i dag

Studerende til USE Center på Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København N

Er du en person, der gerne gør sig umage, tager initiativ og trives med at koordinere på tværs af mennesker, enheder og opgaver i en hyperkompleks organisation? Så er du vores nye studerende (HK) i USE Center på Institut for Naturfagenes Didaktik (IND).

Du kommer til at arbejde tæt sammen med centerkoordinatoren og være en vigtig brik i centerets daglige administrative drift. Ansættelsen er gennemsnitlig 12 timer pr. uge med tiltrædelse 1. juli 2026 eller hurtigst muligt derefter, og vi tager selvfølgelig hensyn til dine eksamensperioder. Ansættelsen løber frem til projektets afslutning den 31. december 2029, med mulighed for eventuel forlængelse.

Arbejdsopgaver

  • Bistå centerkoordinatoren i planlægningen af møder i tilknytning til centeret, fx bestilling af lokaler og forplejning, administrering af tilmeldinger og opfølgning på deltagere.
  • Hjælpe centerets øvrige ansatte med en række forskelligartede opgaver i forbindelse med centerets konferencer, seminarer, workshops og sociale events – fx dialog med eventbureauer, koordinering mellem centerets partnere (KU, SDU og AU), kommunikation med deltagere og oplægsholdere samt assisterende opgaver i forbindelse med arrangementerne.
  • Sekretariatsopgaver i tilknytning til USE Center, herunder mødeindkaldelse, kalenderkoordinering og lokalebooking.
  • Intern kommunikation via og vedligeholdelse af centerets Slack-gruppe, fx deling af nyheder, eksterne konferencer og artikler samt opsamling af relevante indlæg.
  • Færdiggørelse og gennemlæsning af tekster efter anvisninger fra centerkoordinatoren, fx opsummeringer fra events eller opslag på Slack.
  • Mindre webredigeringsopgaver på use.ku.dk i samarbejde med centerets kommunikationsmedarbejder.
  • Ad hoc administrative opgaver alt efter dine kompetencer.

Vi søger en kollega, der:

  • Gør sig umage – for os er dette den vigtigste egenskab. Du behøver ikke kende vores systemer i forvejen eller have indsigt i centerets faglige indhold, men du sætter en ære i, at du gør dig umage.
  • Handler og tager beslutninger, også i situationer, hvor dine sparringspartnere ikke er tilgængelige. Du spørger gerne og om muligt, men venter ikke passivt, hvis en opgave kræver handling – vi foretrækker, at du gør noget frem for ingenting.
  • Er tryg ved at begå fejl og se dem som en del af læringen. Fejl er ikke et problem – dem håndterer vi som læring og løser dem i fællesskab.
  • Ikke er bange for at tage kontakt. En del af opgaverne handler om koordinering med eksterne, centerets partnere og kollegaer på instituttet, og du skal kunne håndtere mange kontaktflader.
  • Studerer på en videregående uddannelse – hvilken er underordnet.
  • Kommunikerer tydeligt, både på dansk og engelsk og både i skrift og tale.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job hvor du selv får lov til at præge opgaverne.
  • En tæt og uformel samarbejdsrelation med centerkoordinatoren, der sætter rammerne og igangsætter opgaver, mens du fører dem i mål.
  • Engagerede kolleger, som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder – herunder kurser og kollegasparring.

Om os

Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og er Danmarks største naturfagsdidaktiske enhed. IND’s forskningsområde er naturvidenskabernes didaktik, videnskabsteori, videnskabsfilosofi, digital uddannelse og universitetspædagogik, og instituttet underviser i fagdidaktik, videnskabsteori og formidling på fakultetets BSc og MSc-uddannelser. Gennem forskning, undervisning, udvikling og formidling arbejder IND på at øge kvaliteten i naturfagsundervisningen på alle niveauer med hovedvægt på universitets- og gymnasialt niveau.

USE Center (Novo Nordisk Foundation Center for University Science Education) er et nationalt center forankret ved IND som hub i et hub-and-spokes samarbejde med Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Centeret har til formål at styrke universitetsnaturfagsuddannelser gennem forskning, kompetenceudvikling og praksisnære indsatser.

Du bliver som studerende (HK) administrativt en del af instituttets sekretariat, men opgavemæssigt tilknyttet USE Center. Begge har til huse i Niels Bohr Bygningen på Nørrebro, og du vil have din daglige gang der. Læs mere på use.ku.dk og ind.ku.dk.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 12 timer om ugen i gennemsnit med tiltrædelse 1. juli 2026 eller snarest derefter. Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer- Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter, og it-medarbejdere (HK/STAT) med indplacering som studerende efter anciennitet med en timeløn på kr. 142,97 (november 2025 niveau) . Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest d. 17. maj 2026.

Ansættelsessamtaler vil finde sted den 20. - 21. maj 2026.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til centerkoordinator Lars Klingenberg, lklingenberg@ind.ku.dk, tlf.: 35 32 14 60.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København N
  • Søndag den 17. maj 2026

Lignende jobs

Øvrige (studiejob) i København V
Øvrige søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
Område København V
Type Øvrige
Åbn
Øvrige (studiejob) i København V
Øvrige søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
Område København V
Type Øvrige
Åbn
Restaurant & banquet Manager, Scandic Sluseholmen
Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at tage fat, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant & Banquet Manager på Scandic Sluseholmen. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
Område København
Type Øvrige
Åbn
Sabbatår eller studiejob (15–20 timer) – arbejde m...
Hvis du har søgt denne eller en lignende stilling før, er du meget velkommen til at søge igen. Stillingen er redefineret en smule. Er du typen, der elsker, når ting giver mening? Når data er struktureret korrekt, systemer kører stabilt – og små detaljer faktisk gør en stor forskel?
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Åbn

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
14. juni 2026 20
13. juni 2026 30
12. juni 2026 30
11. juni 2026 29
10. juni 2026 29
9. juni 2026 29
8. juni 2026 26
7. juni 2026 28
6. juni 2026 28
5. juni 2026 27
4. juni 2026 26
3. juni 2026 26
2. juni 2026 28
1. juni 2026 28
31. maj 2026 28
30. maj 2026 29
29. maj 2026 29
28. maj 2026 27
27. maj 2026 27
26. maj 2026 26
25. maj 2026 24
24. maj 2026 26
23. maj 2026 26
22. maj 2026 27
21. maj 2026 27
20. maj 2026 26
19. maj 2026 24
18. maj 2026 24
17. maj 2026 25
16. maj 2026 25
15. maj 2026 26