Teknologisk analytiker inden for IT- og Netværkstrafik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

FE søger et antal medarbejdere til styrkelse af indsatsen rettet mod målopdagelse og måludvikling inden for IP- og netværksindhentning.

Dette er stillingen til dig, der ønsker et spændende arbejde med stor teknisk dybde og udforskning af store datamængder i et unikt miljø, og som vil gøre en forskel for Danmarks sikkerhed.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil blive en del af en teknisk analytisk enhed i afdelingen for elektronisk indhentning (Signals Intelligence, SIGINT). Vores primære opgave er identificere, udvikle og formidle relevante data på FE’s prioriterede mål, herunder at skabe forudsætninger for nye indhentningsmuligheder og nye datagrundlag til styrkelse af det analytiske efterretningsarbejde.

I vores enhed kommer du til at arbejde eksplorativt og dybt med IP- og netværkstrafik på alle niveauer i specialiserede systemer. Du vil i hverdagen arbejde tæt sammen med et hold af dygtige dataanalytikere, udviklere, og netværksspecialister, der på forskellig vis har opbygget en meget stærk it-forståelse, og fortsat udvikler egne specialiseringer på en række områder, f.eks. kommunikationsteknologier, datanetværk, tele- og satellitkommunikation, it-sikkerhed, databaseteknologier, dataprocessering, programmering og Machine Learning.

Du vil have en høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne, og du kommer til at deltage i tværgående projekter med dedikerede og dygtige kollegaer fra tjenesten og i samarbejde med internationale partnere.

Vi tilbyder et motiverende arbejdsmiljø, hvor gode relationer og en uformel stemning vægtes højt, ligesom vi vægter at skabe gode betingelser for din faglige og personlige udvikling.

Du og din baggrund er vigtig
Du er nysgerrig med sans for at finde sammenhænge og relevant information i store og komplekse datamængder. Du har en høj grad af selvmotivation og kan lide ”gravearbejde”, hvor du finder måder at trække relevant data ud og kombinere dem på tværs, så der optræder nye sammenhænge og udviklingsmuligheder. Du har gode evner for og lyst til samarbejde, og formår at omsætte din viden til konkrete resultater til gavn for forretningen.

Du har en høj indlæringsevne og et højt fagligt ambitionsniveau, hvor du med afsæt i din egen faglighed hurtigt kan tilegne dig ny viden om forskellige relevante teknologier og specialiserede metoder, og hvor du kan overskue samspillet mellem flere forskelligartede og komplekse IT-systemer.

Vi lægger meget vægt på dine personlige evner og din tilgang til opgaveløsningen, et solidt fagligt fundament, og evne og vilje til at udbygge denne. Hvis du trives med en høj grad af indflydelse på arbejdsopgavernes retning, indhold og metode, tror vi, at du vil passe særligt godt ind.

Det er ikke afgørende, hvilken formel uddannelse eller erhvervserfaring du har, men vi forventer du har:

  • Meget god it-forståelse, der gør dig i stand til at anvende forskellige komplekse it-systemer og udvikle din viden om relevante it- og kommunikationsteknologier.
  • Evne til at formulere dig klart, både mundtligt og skriftligt, på både dansk og engelsk, herunder også komplekse tekniske problemstillinger.
  • Evne til at kommunikere og samarbejde med andre faggrupper på tværs af organisationen og forstå og omsætte deres behov til en indhentningskontekst.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har:

  • Erfaring med programmering (f.eks. Python, SQL, C++, PySpark, JavaScript).
  • Erfaring med kvalitativ og/eller kvantitativ analyse af store mængder data.
  • Kendskab til kommunikationsteknologier, IP-trafik, datanetværk, tele- og satellitkommunikation.
  • Viden om Machine Learning, Deep learning, Tensorflow eller lignende.
  • Erfaring med analyse af netværkstrafik og datanetværk fra Politiet, Forsvaret, et it-sikkerhedsfirma eller lignende.


Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 10. maj 2026.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted efter ansøgningsfristen og stiler mod en ansættelse fra 1. august 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23255@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi behandler ansøgninger i takt med modtagelsen, og du kan derfor blive udvalgt til en samtale forud for ansøgningsfristen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København Ø
  • Søndag den 10. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 63
24. maj 2026 63
23. maj 2026 64
22. maj 2026 67
21. maj 2026 64
20. maj 2026 64
19. maj 2026 65
18. maj 2026 69
17. maj 2026 74
16. maj 2026 74
15. maj 2026 74
14. maj 2026 75
13. maj 2026 65
12. maj 2026 62
11. maj 2026 66
10. maj 2026 65
9. maj 2026 75
8. maj 2026 69
7. maj 2026 73
6. maj 2026 75
5. maj 2026 72
4. maj 2026 67
3. maj 2026 67
2. maj 2026 68
1. maj 2026 70
29. april 2026 73
28. april 2026 71
27. april 2026 66
26. april 2026 67
25. april 2026 65