Analytiker til drift og udvikling af Danmarks Forskningsportal

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du erfaring med dataanalyse og brugerbehov? Kan du arbejde selvstændigt og samarbejde med andre fagligheder end din egen? Motiveres du af samfundsnytten ved at gøre forskningsdata åbne og tilgængelige? Så kan det være, at du er vores nye kollega.

Vi søger en analytiker, der kan spille en central rolle i både drift og udvikling af Danmarks Forskningsportal, som indsamler og udstiller data om det danske forskningslandskab. Du bliver en del af et område i stærk udvikling, hvor data, kvalitet og nye brugerorienterede løsninger er omdrejningspunktet.

Om stillingen

Stillingen er placeret i Kontoret Forskning, Teknologi og Kultur med 28 medarbejdere, som dækker en række samfundsrelevante statistikker bl.a. om forskning og innovation. Team NORA (National Open Research Analytics), som du bliver en del af, er et produktudviklingsteam bestående af flere fagligheder. Vi er et dedikeret, ambitiøst og samarbejdsorienteret team, der vægter både høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. NORA-teamet er ved årsskiftet blevet en del af Danmarks Statistik, og vi bruger derfor også kræfter på at konsolidere forskningsportalen i samarbejde med kolleger fra andre dele af Danmarks Statistik. Initiativet bag Danmarks Forskningsportal og NORA er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS), som vi har et tæt samarbejde med.

Som analytiker til drift og udvikling af Danmarks Forskningsportal får du en central rolle i arbejdet med portalens data, funktionalitet og videre udvikling. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Kvalitetssikring af løbende dataimport knyttet til drift af forskningsportalens databaser
  • Videreudvikling af portalens søgesystemer, herunder funktionalitet og brugerrejse
  • Oversætte brugerbehov til tekniske løsninger i tæt samarbejde med teamet
  • Design af nye koncepter, efterhånden som portalen beriges med nye datatyper og formål
  • Bidrage til nationalt og internationalt samarbejde, herunder især koordinering med vores rådgivende udvalg, følgegrupper samt det løbende samarbejde med UFS.
  • Lede arbejdsgruppe bestående af brugerrepræsentanter

Kompetencer

Arbejdet omfatter både løbende datadrevet drift og deltagelse i udviklingsprojekter, der styrker portalens dataindhold, funktionalitet, brugervenlighed og analytiske værdi for forskningslandskabet. Erfaring med at vurdere, integrere, kvalitetssikre og berige komplekse datasæt og udvikle nye analysekoncepter er derfor en forudsætning for at kunne lykkes i stillingen. Systemerfaring dækker bl.a. VSCode, GitHub Desktop og Wordpress. Erfaring med bibliometriske indikatorer, citationsdatabaser og nationale/internationaleforskningsdatabaser herunder Scopus, Scival, OpenAlex og PURE er en fordel.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både teamets interne analytikere og IT-udviklere, kolleger på tværs af huset, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, eksterne nationale og globale samarbejdspartnere samt brugerrepræsentanter inden for det danske forskningslandskab. Stærke samarbejdsevner og kommunikationskompetencer i skrift og tale er derfor en forudsætning.

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer i henhold til den relevante overenskomst. Der kan evt. forhandles kvalifikationstillæg til stillingen.

Ansættelsen finder som udgangspunkt sted efter den gældende overenskomst for akademikere indgået mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer.

Ansættelsen vil være på fuld tid og med ansættelse pr. 1. juli 2026 eller snarest herefter.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende chefkonsulent Caroline Grevenkop på tlf. 22 34 37 06 eller e-mail cgc@dst.dk

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Ansøgningsfristen er søndag den 10. maj 2026. Vi forventer at holde første runde samtaler i uge 20 og anden runde samtaler i uge 21.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kort om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder.

Læs mere og se vores film om Danmarks Statistik her

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København Ø
  • Søndag den 10. maj 2026

Lignende jobs

  • Sabbatår eller studiejob (15–20 timer) – arbejde m...

    Fri kontakt
    Hvis du har søgt denne eller en lignende stilling før, er du meget velkommen til at søge igen. Stillingen er redefineret en smule. Er du typen, der elsker, når ting giver mening? Når data er struktureret korrekt, systemer kører stabilt – og små detaljer faktisk gør en stor forskel?
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Restaurant & banquet Manager, Scandic Sluseholmen

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at tage fat, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant & Banquet Manager på Scandic Sluseholmen. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Morgenmedhjælper, deltid, 110t/4uger, Scandic Nørr...

    Fri kontakt
    Har du ro i maven og det fulde overblik? Så tror vi på, at du er vores nye morgenmedhjælper på Scandic Nørreport. Vi ved, at du sætter en ære i at buffeten tager sig godt ud og give gæsterne fantastiske oplevelser.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Vikarstilling: Conference Host, fuldtid - barselsv...

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores barselsviakr som Conference Host på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på gæsteoplevelsen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
6. juni 2026 76
5. juni 2026 78
4. juni 2026 77
3. juni 2026 74
2. juni 2026 70
1. juni 2026 66
31. maj 2026 67
30. maj 2026 64
29. maj 2026 63
28. maj 2026 64
27. maj 2026 64
26. maj 2026 63
25. maj 2026 63
24. maj 2026 63
23. maj 2026 64
22. maj 2026 67
21. maj 2026 64
20. maj 2026 64
19. maj 2026 65
18. maj 2026 69
17. maj 2026 74
16. maj 2026 74
15. maj 2026 74
14. maj 2026 75
13. maj 2026 65
12. maj 2026 62
11. maj 2026 66
10. maj 2026 65
9. maj 2026 75
8. maj 2026 69
7. maj 2026 73