Vil du analysere Kinas indflydelse i verden og betydning for Danmark? FE søger analytiker med kinesiskkundskaber og s...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du kendskab til kinesisk sprog og samfund? Har du en solid it-forståelse, evnerne og lysten til at sætte dig ind i nye it-systemer? Har du gode analytiske evner til at kunne finde de helt rigtige og relevante efterretninger, som FE har behov for? Ønsker du at indgå i et dedikeret team, der arbejder med at analysere truslen fra Kina, Kinas strategiske ambitioner, samt voksende indflydelse og betydning for Danmark?

Så er du den nye kollega vi leder efter.

Du vil blive del af en analyseenhed, hvor vi vægter samarbejde, kreativitet og fleksibilitet højt. Vi arbejder i et spændende og fagligt udfordrende miljø, hvor ligeværdighed og forskellige baggrunde er drivkraften i teamet. Vi leder efter en kollega, der trives med detaljeorienteret teknisk analyse suppleret af sproglig forståelse. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde med og prioritere store og komplekse mængder information, at du kan arbejde selvstændigt med dette og samtidig indgå i relationer med en lang række samarbejdspartnere – både interne og eksterne.

Det er ikke afgørende for os, om du er introvert, ekstrovert eller et sted derimellem. Du vil få medindflydelse på teamets arbejdsgang, aktiviteter og de efterretningsanalyser, vi leverer. Vi søger en kollega, der er detaljeorienteret, selvstændig, faglig stærk og ikke mindst nysgerrig på at lære nyt.

Har du mod på at blive en god efterretningsanalytiker?
Dit arbejdsområde vil bestå i at bearbejde, analysere, vurdere og videreformidle materiale af relevans for FE’s prioriteter. Dit Kinakendskab kan ligeså vel komme fra egeninteresse for kinesisk populærkultur såvel som akademiske studier. Det vigtigste er, at du har en god sproglig ballast og er opsat på at videreudvikle dine kinesisk-kundskaber gennem dit arbejde.

Du vil i denne stilling arbejde med indhentning fra FE’s kilder og kapaciteter, og det er derfor vigtigt, at du har god forståelse for IT-systemer og ikke mindst interessen i at assistere dit team i at grave de efterretninger frem, som er af vital betydning for vores virke som efterretningstjeneste og for rigets sikkerhed.

Jobbet er ideelt for dig, som ønsker at få et unikt indblik i Kina og som trives med at arbejde selvstændigt med at grave efter afgørende detaljer. Arbejdsopgaver kan strække sig over uger eller måneder, og det er vigtigt at du kan lide at fordybe dig i komplekse opgaver.

Du og din baggrund er vigtig
Stillingen henvender sig til dig, der kan balancere kravet om at skulle samarbejde tæt, men også kunne arbejde tage initiativ og arbejde selvstændigt. Yderligere ser vi gerne at du kan nikke genkendende til flere af nedenstående:

  • Du har gode samarbejdsevner og trives med både dine egne opgaver og opgaver, hvor du skal samarbejde med andre
  • Du har en akademisk uddannelse
  • Du har gode it-kundskaber og kan arbejde vedholdende, systematisk og fokuseret med store mængder materiale
  • Du har kinesiske sprogfærdigheder og interesserer dig for at anvende sprog i dataanalyse
  • Du er god til at researche og analysere, og kan angribe en problemstilling fra flere vinkler – også når det ikke lykkes de første tre gange
  • Du brænder for at af finde de afgørende brikker i et større analytisk billede, og se sammenhænge mellem detaljer
  • Du er god til at videreformidle din viden og sætter den i spil i forhold teamets samlede analyse
  • Du er god til at kommunikere i skrift og tale – både på dansk og engelsk
  • Og så er du nysgerrig og kreativ og kan tænke med på – og udfordre – opgaveløsningen.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 17. maj 2026 Du bedes også indsende relevante eksamenspapirer. Ansøgere må være indstillede på at gennemføre en sprogtest. Vi stiler mod en ansættelse fra 1. september 2026.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på e-mail: 23269@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København Ø
  • Søndag den 17. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 63
24. maj 2026 63
23. maj 2026 64
22. maj 2026 67
21. maj 2026 64
20. maj 2026 64
19. maj 2026 65
18. maj 2026 69
17. maj 2026 74
16. maj 2026 74
15. maj 2026 74
14. maj 2026 75
13. maj 2026 65
12. maj 2026 62
11. maj 2026 66
10. maj 2026 65
9. maj 2026 75
8. maj 2026 69
7. maj 2026 73
6. maj 2026 75
5. maj 2026 72
4. maj 2026 67
3. maj 2026 67
2. maj 2026 68
1. maj 2026 70
29. april 2026 73
28. april 2026 71
27. april 2026 66
26. april 2026 67
25. april 2026 65