Studentermedhjælper søges til idrætsundervisning ved Københavns fængsler

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København SV

Vil du være med til at styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde i Danmarks fængsler og bruge idræt som et aktivt redskab i den indsats?

Ny strafreform
Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform, hvor der er øget fokus på meningsfuld aktivering og udvikling af indsatte. Her spiller idræt en vigtig rolle i at skabe trivsel, struktur og positive fællesskaber i hverdagen.

Som studentermedhjælper i Københavns fængsler bliver du en del af denne indsats og får mulighed for at gøre en konkret forskel for en målgruppe, der har brug for nye retninger.

Om jobbet
Københavns fængsler søger en idrætsfaglig studentermedhjælper til at varetage idrætsundervisning for indsatte to dage om ugen. Stillingen er på gennemsnitligt 12-15 timer om ugen, med mulighed for at tage ekstra timer, eksempelvis i weekender. Selve idrætsundervisningen udgør aktuelt ca. 4-5 timer ugentligt.

Undervisningen foregår i Vestre Fængsel og i Blegdamsvejens Arrest, som begge er beliggende i København. Undervisningen afvikles for nuværende to dage om ugen i tidsrummet: 08.00-17.00, men arbejdstiden er fleksibel og tilpasses dit studie.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Dine opgaver
Stillingen er tilknyttet Københavns fængslers rusmiddelbehandlingstilbud.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med en anden studentermedhjælper, og I vil i fællesskab stå for idrætsundervisningen for hold på op til 12 indsatte i fængslernes faciliteter, herunder undervisningslokaler, idrætshal og gårdtursarealer. I har løbende sparring i hverdagen, og du bliver klædt godt på til opgaven fra start.

Dine primære opgaver vil være at

  • planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning
  • tilrettelægge motiverende og meningsfulde idrætsforløb
  • bidrage til indsattes trivsel og udvikling gennem fysisk aktivitet.

De indsatte er sikkerhedsgodkendt til deltagelse. Du vil blive fulgt til og fra undervisningen af en fængselsbetjent, og der vil som udgangspunkt være personale til stede under undervisningen i idrætshallen. Ved aktiviteter på gårdtursarealer vil der være elektronisk overvågning. Du bliver introduceret grundigt til alle sikkerhedsmæssige forhold, så du føler dig tryg i rollen.

Idrætsundervisning er et vigtigt supplement til den øvrige rusmiddelbehandling og bidrager positivt til den samlede indsats. Du får derfor et stort ansvar og gode muligheder for at præge indholdet i undervisningen.

Derudover kan dine opgaver også omfatte

  • Kost- og træningsvejledning
  • Udviklingssamtaler
  • Dialog og relationsarbejde med indsatte
  • Administrative og andre ad hoc-opgaver.

På sigt vil du også få mulighed for at udvikle og igangsætte nye aktiviteter, fx målrettet unge eller særligt sårbare indsatte.

Vi forventer, at du

  • er i gang med en idrætsuddannelse og har minimum ét år tilbage
  • gerne har erfaring med undervisning og gerne af marginaliserede målgrupper.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har interesse for at arbejde med kriminelle eller kriminalitetstruede personer
  • har lyst til at arbejde i et arresthus/fængsel
  • er udadvendt, åben og tillidsvækkende
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • er reflekteret i din omgang med mennesker og kan navigere i forskellige persontyper
  • kan planlægge og tilpasse idrætsundervisning til en varieret målgruppe
  • kan sætte tydelige og respektfulde grænser.

Din nye arbejdsplads
Københavns fængsler er Danmarks Fængslers største arrestinstitution for varetægtsfængslede og anholdte. Der er et stort flow af indsatte - cirka 5.000 årligt - hvoraf mange løslades inden for 30 dage eller overføres til afsoning efter dom.

Stillingen er forankret i Sektion 3, som arbejder med socialfaglige indsatser, uddannelse, værksteder, beskæftigelse, rusmiddelbehandling og Facility funktioner. Sektionen har en samlet medarbejdergruppe på cirka 90 engagerede kolleger. Vores fælles mål er at støtte og motivere indsatte til en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelse.

Arbejdsmiljø
Grundlaget for vores arbejde er at hjælpe vores indsatte videre med en samlet pakke af kriminalitetsforebyggende indsatser.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med meget frihed og ansvar, hvor du vil få kolleger, der lægger vægt på faglighed og engagement og som har en humoristisk, uhøjtidelig og åben omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer, med mulighed for tilpasning i eksamensperioder mv.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Københavns fængsler, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse (dokumentation for igangværende idrætsuddannelse) og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest fredag den 15. maj 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at ringe til aktivitetsmedarbejder Amalie Kiefer på tlf. [xxxxx].

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København SV
  • Fredag den 15. maj 2026

Lignende jobs

  • Sabbatår eller studiejob (15–20 timer) – arbejde m...

    Fri kontakt
    Hvis du har søgt denne eller en lignende stilling før, er du meget velkommen til at søge igen. Stillingen er redefineret en smule. Er du typen, der elsker, når ting giver mening? Når data er struktureret korrekt, systemer kører stabilt – og små detaljer faktisk gør en stor forskel?
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Restaurant & banquet Manager, Scandic Sluseholmen

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at tage fat, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant & Banquet Manager på Scandic Sluseholmen. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Morgenmedhjælper, deltid, 110t/4uger, Scandic Nørr...

    Fri kontakt
    Har du ro i maven og det fulde overblik? Så tror vi på, at du er vores nye morgenmedhjælper på Scandic Nørreport. Vi ved, at du sætter en ære i at buffeten tager sig godt ud og give gæsterne fantastiske oplevelser.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Vikarstilling: Conference Host, fuldtid - barselsv...

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores barselsviakr som Conference Host på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på gæsteoplevelsen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
6. juni 2026 20
5. juni 2026 19
4. juni 2026 24
3. juni 2026 22
2. juni 2026 22
1. juni 2026 25
31. maj 2026 26
30. maj 2026 25
29. maj 2026 19
28. maj 2026 22
27. maj 2026 20
26. maj 2026 18
25. maj 2026 13
24. maj 2026 20
23. maj 2026 21
22. maj 2026 16
21. maj 2026 19
20. maj 2026 13
19. maj 2026 16
18. maj 2026 13
17. maj 2026 14
16. maj 2026 13
15. maj 2026 18
14. maj 2026 19
13. maj 2026 19
12. maj 2026 15
11. maj 2026 14
10. maj 2026 15
9. maj 2026 18
8. maj 2026 18
7. maj 2026 18