Bliv instruktør og vær med til at gøre hovedstaden tryggere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

I [xxxxx] arbejder vi hver dag for at skabe mere tryghed i vores otte ejerkommuner.

Det gør vi blandt andet gennem høj faglighed, uddannelse og rådgivning, der gør en reel forskel for medarbejdere, institutioner og virksomheder. Når vi underviser, træner og rådgiver, gør vi det, fordi god forebyggelse redder liv.

Behovet for forebyggelse vokser i takt med, at risikobilledet ændrer sig. Vores afdeling for Forebyggelse og Rådgivning leder derfor efter to instruktører, der brænder for at gøre en forskel, og som vil være med til at styrke robustheden i vores ejerkommuner og virksomheder. Du bliver en del af et stærkt instruktørteam, hvor samarbejde, faglighed og engagement er drivkraften.

Dine arbejdsopgaver


Som instruktør bliver du en af dem, der gør forebyggelse konkret og nærværende. Du underviser, træner og inspirerer - og du er med til at sikre, at medarbejdere i alle vores ejerkommuner ved, hvordan de forebygger og handler, når det gælder.

Du kommer blandt andet til at:

  • undervise i grundlæggende førstehjælp og sikre, at deltagerne tør handle i pressede situationer
  • lære andre at håndtere elementær brandbekæmpelse – fra teori til praksis
  • gennemføre brand- og evakueringsøvelser, der styrker sikkerheden i hverdagen
  • afvikle specialforløb og foredrag (fx PLOV og beredskabsforedrag)
  • undervise på længere uddannelsesforløb som hjælperøgdykker, Voksenpædagogisk basisuddannelse, førstehjælpsinstruktør eller beredskabsleder
  • bidrage til kursusadministration og sikre, at vores forløb kører smidigt
  • udvikle og opdatere kursusmateriale, så det altid er aktuelt og relevant

Din baggrund og dig som person


Vi forventer, at du er typen, der får energi af at undervise og skabe udvikling hos andre. Du har stor beredskabsfaglig erfaring og en naturlig evne til at formidle viden på en måde, der både motiverer og skaber tryghed. Du trives i en hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med kollegaer.

Vi forestiller os, at du har:

  • relevant erfaring fra beredskabsområdet, politi eller forsvaret
  • dokumenteret uddannelse og undervisningserfaring inden for førstehjælp og brandbekæmpelse
  • Voksenpædagogisk basisuddannelse eller tilsvarende
  • kendskab til beredskabsplaner og beredskabsledelse
  • kørekort kategori B
  • gode IT-kompetencer


Vi tilbyder


Hos os får du en hverdag, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd. Du bliver en del af et team, der brænder for forebyggelse og som løfter i flok.

Du får:

  • en hverdag med stor variation og tæt kontakt til både kunder, undervisere og kollegaer
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • fleksibilitet og indflydelse på dine opgaver og din rolle
  • en social arbejdsplads med fælles arrangementer og aktiv personaleforening
  • en familievenlig kultur, hvor vi passer på hinanden


Løn- og ansættelsesvilkår


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Løn, pension og øvrige vilkår følger gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA og principperne i Ny Løn.

Arbejdsstedet vil først og fremmest være på Frederiksberg Brandstation tæt på metroen. Afhængig af dine opgaver, vil du også til tider skulle arbejde fra andre af [xxxxx]s lokationer i Storkøbenhavn.


Ansøgning


Lyder stillingen og [xxxxx] som et match for dig, så send os en motiveret ansøgning, CV samt dokumentation for relevante uddannelser og kurser senest den 17. maj 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 29. maj og 2. samtaler 4. juni 2026.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. områdeleder Nikolaj Gehl Winther på [xxxxx] eller på tlf.: [xxxxx]

Om [xxxxx]


[xxxxx] er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

[xxxxx] tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.

[xxxxx] ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 27.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 27.04.2026
  • Øvrige
  • København
  • Søndag den 17. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i København.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 1837
24. maj 2026 1870
23. maj 2026 1877
22. maj 2026 1867
21. maj 2026 1852
20. maj 2026 1839
19. maj 2026 1809
18. maj 2026 1819
17. maj 2026 1837
16. maj 2026 1835
15. maj 2026 1868
14. maj 2026 1872
13. maj 2026 1850
12. maj 2026 1815
11. maj 2026 1791
10. maj 2026 1765
9. maj 2026 1857
8. maj 2026 1849
7. maj 2026 1832
6. maj 2026 1782
5. maj 2026 1761
4. maj 2026 1715
3. maj 2026 1720
2. maj 2026 1696
1. maj 2026 1711
29. april 2026 1709
28. april 2026 1693
27. april 2026 1670
26. april 2026 1667
25. april 2026 1664