Vil du kombinere din interesse for bæredygtighed og investering? Har du gode analytiske evner og erfaring med håndtering af ESG-data? Og motiveres du af at finde strukturerede løsninger på komplekse bæredygtighedsproblemstillinger?
Bæredygtighed er en integreret del af
[xxxxx]s investeringsafdeling, og opgaverne spænder bredt fra dataanalyse og implementering af ESG-screeningsmodeller til kvalitative vurderinger. Samtidig har bæredygtighedsteamet ansvaret for at udvikle og forankre
[xxxxx]s overordnede tilgang til bæredygtighed.
Vi er i fuld gang med at konsolidere vores arbejde inden for bæredygtighed med et klart mål om at bidrage til at skabe et attraktivt afkast. Som en del af vores daglige arbejde vil dine opgaver indebære et tæt samarbejde med andre kolleger i teamet, porteføljemanagere, andre afdelinger i huset, og en række eksterne samarbejdspartnere.
[xxxxx] er Danmarks fjerde største kommercielle pensionsselskab med hovedkontor i Nordhavn.
[xxxxx] var det første danske pensionsselskab med en produktlinje med fokus på bæredygtighed og har via sit 100 procent kundeejerskab en unik forretningsmodel, som gør
[xxxxx] til en markant aktør på markedet.
Om jobbetSom ESG Manager vil du referere til afdelingschefen for Bæredygtighed. Arbejdsopgaver i teamet spænder bredt og vi arbejder agilt på tværs af tematikker. Arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- At udvælge, analysere og vurdere ESG-data
- Bidrage til udvikling og implementering af metoder til at monitorere hvorledes [xxxxx]s investeringsportefølje påvirker ESG-forhold og selv påvirkes af bæredygtighedsrisici (herunder f.eks. biodiversitet eller menneskerettigheder)
- At analysere udvalgte selskabers ESG-forhold, som er blevet identificeret via vores kvantitative ESG-monitoreringsmodeller og at gå i dialog med udvalgte selskaber, når det vurderes nødvendigt
- Sikre at processer for ESG-integration i investeringsporteføljen og i [xxxxx] er i tråd med EU’s Bæredygtighedslovgivning og internationale standarder og retningslinjer (f.eks. UNGP og OECD)
- Støtte udarbejdelsen af [xxxxx]s bæredygtighedsrapportering (tidligere CSRD)
- Udarbejdelse af oplæg, analyser og beslutningsgrundlag til [xxxxx]s beslutningstagere, herunder investeringskomite og bestyrelse
- Kommunikere om arbejdet med bæredygtighed både internt og eksternt
- Arbejde med andre aktuelle tematikker som prioriteres højt i Bæredygtighed
Din profil- Du har +3 års erfaring inden for bæredygtighed, ESG, bæredygtige investeringer eller finans
- Du har gode analytiske evner og kan arbejde med komplekse problemstillinger og omsætte dem til konkrete beslutningsoplæg
- Erfaring med at udvælge og analysere ESG-data og er vant til at arbejde med ESG-data værktøjer (fx Excel og Power BI)
- Har erfaring og interesse for integration af bæredygtighed i investeringsprocesser og/eller internt i virksomheder
- Du har erfaring med at arbejde i en funktion med varierende opgaver og evner at navigere sikkert i en dynamisk hverdag, samt trives med at håndtere skiftende prioriteter
- Du er detaljeorienteret, initiativrig og resultatorienteret
- Du er god til at skabe relationer og arbejde på tværs af organisationer og afdelinger
Vi tilbyder- Muligheden for at bidrage til at gøre en forskel for [xxxxx]s mange kunders pensionsopsparinger
- En inspirerende og spændende hverdag med høj faglighed
- Et varieret arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
- En unik mulighed for at få indblik i pensionsbranchen og komme tæt på investeringsområdet
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde
- Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
- Vi ligger tæt på offentlig transport. En kort gåtur fra Orientkaj.
TiltrædelseHurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om [xxxxx]I
[xxxxx] arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.
Hos
[xxxxx] ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af
[xxxxx].