Trafikal vedligeholdelsesplanlægger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Har du gode samarbejdsevner? Trives du med planlægning og koordinering – og motiveres du af en hverdag med varierede opgaver?

Her har du muligheden for at få en central rolle, hvor du er med til at planlægge, koordinere og optimere sporspærringer på fjernbanen. Du bliver en vigtig brik i at sikre en effektiv afvikling af vedligeholdelsesarbejde med mindst mulig påvirkning af togtrafikken.

Planlægning af sporspærringer i tæt samarbejde på tværs

Vi arbejder tæt sammen på tværs af både divisioner og vores eget område for at sikre en effektiv og sammenhængende jernbanedrift. Et centralt samarbejde er med sektionen Køreplanskorrigering, hvor vi leverer koordinerede planer for sporspærringer. Det gør dem i stand til at tilpasse køreplanen, så trafikken kan afvikles bedst muligt samtidig med, at vi både bygger nyt og vedligeholder jernbanen.

Dit primære fokusområde er planlægning af vedligeholdelsesspærringer, hvor du optimerer på hele opgaveporteføljen, samtidig med at du koordinerer med andre arbejder samt vores andre samarbejdspartnere.

I forbindelse med planlægningen af sporspærringerne bringer du dine færdigheder indenfor planlægning, trafikafvikling og samarbejde i spil. Du bidrager også i koordineringen med de trafikale projektplanlæggere og køreplanlæggerne. Vi sørger naturligvis for, at du får den nødvendige uddannelse og oplæring

Om dig

Du kan komme fra en række forskellige baggrunde, hvor du har opnået relevant kendskab til f.eks. planlægning og trafikafvikling, og det vil være en fordel, at du har eller har haft en SR/OR uddannelse.

Det vægtes højt, hvis du tidligere har arbejdet med IT-systemer som P-base, TPS, ENK og Office pakken, men det er ikke et krav.

Du har evnen til at arbejde struktureret og være løsningsorienteret. Det er også vigtigt, at du motiveres af en omskiftelig og varieret hverdag og formår at tilpasse planer, når behovet opstår.

Herudover trives du i krydsfeltet mellem forskellige aktører, og du har først og fremmest et klart ønske om at bidrage til jernbanen og den kollektive trafik.

Som person har du let ved at tilegne dig ny viden, og du har gode sociale og kommunikative evner, som du bruger til at opbygge gode relationer med forskellige samarbejdspartnere med til tider forskelligt rettede interesser.

Teamet og din nye arbejdsplads

Du bliver en del af sektionen Kapacitetsdisponering i teamet med vedligeholdelsesplanlæggere. Vi er et team af dygtige medarbejdere, hvoraf 5 er placeret i Ringsted og 5 i Fredericia. Udover trafikale vedligeholdelsesplanlæggere består sektionen også af 6 trafikale projektplanlæggere i Ringsted og 4 i Fredericia.

Dit kommende arbejdssted bliver Ringsted. Du vil blive en del af et arbejdsmiljø, hvor faglighed og udvikling er i højsædet, men hvor vi også vægter humor og en uformel omgangstone. Som medarbejder hos os, vil du få en arbejdsplads med betalt frokostpause og med fokus på fleksibilitet mellem arbejde og privatliv.

Vores kontor er lige ved siden af Ringsted station. Du kan også let parkere, hvis du vælger at komme på arbejde i bil.

Løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Provins.

Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Er du tjenestemand og ansat i Banedanmark, vil du efter en konkret vurdering kunne bevare din tjenestemandsansættelse i stillingen

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere så kontakt sektionschef Bjarne Neermann på tlf. +[xxxxx]For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen i teamet.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Ringsted
  • Torsdag den 16. april 2026

Lignende jobs

  • Teamleder - Hessel HiRE

    Vi søger en teamleder til vores Operations/Re-marketing team hos Hessel HiRE i Roskilde. Hessel HiRE er vores korttids leasing- koncept, der tilbyder leasing af Mercedes-Benz, Renault og XPENG..
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info
  • Director, Global Commercial Partnerships

    Elevate global market presence and drive commercial expansionAs Director, Global Commercial Partnerships at [xxxxx], you will report to the Vice President, Global Commercial Partnerships..
    • Øvrige
    • Holbæk
    Få mere info
  • Vikarstilling: Afsnit for Epilepsi med Handicap sø...

    Er du sygeplejerske, sygeplejestuderende halvvejs gennem din uddannelse eller social og sundhedsassistent og har du lyst til at arbejde på specialistniveau på Danmarks landsdækkende epilepsihospita..
    • Øvrige
    • Dianalund
    Få mere info
  • [xxxxx] roskilde

    Er du klar til at sætte din karriere i gear? Så er det dig, vi mangler i førersædet!
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 19
24. maj 2026 20
23. maj 2026 20
22. maj 2026 20
21. maj 2026 20
20. maj 2026 26
19. maj 2026 26
18. maj 2026 22
17. maj 2026 23
16. maj 2026 23
15. maj 2026 23
14. maj 2026 23
13. maj 2026 23
12. maj 2026 20
11. maj 2026 20
10. maj 2026 21
9. maj 2026 34
8. maj 2026 34
7. maj 2026 33
6. maj 2026 32
5. maj 2026 31
4. maj 2026 32
3. maj 2026 32
2. maj 2026 33
1. maj 2026 33
29. april 2026 31
28. april 2026 31
27. april 2026 31
26. april 2026 31
25. april 2026 32