Datatilsynet søger et antal juridiske studentermedhjælpere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Valby

Vil du arbejde i et stærkt fagligt miljø i krydsfeltet mellem databeskyttelsesret, forvaltningsret og den teknologiske udvikling. Så er en stilling i Datatilsynet måske noget for dig.

Nu har du chancen for at søge en stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et spændende tværfagligt miljø, hvor høj kvalitet og udsyn vægtes højt. Meget af det, som du vil lære i jobbet, vil kunne bidrage til at kvalificere dig til fremtidens arbejdsmarked i et stærkt digitaliseret samfund.

Om stillingerne

Lige nu søger vi et antal juridiske studentermedhjælpere.

Sammen med dygtige, engagerede og sjove kolleger vil du være med til at løfte opgaver af stor samfundsmæssig betydning på et udfordrende og vigtigt område. Jobbet vil samtidig give dig et godt indblik i arbejdet som fuldmægtig i Datatilsynet.

Du får mulighed for at aftale en fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid, som er forenelig med dine studier, eksaminer mm.

Du vil løbende blive oplært i de opgaver, du skal varetage. Opgaverne vil afhænge af dine kvalifikationer og vil udvikle sig med den erfaring, som du får gennem arbejdet. Arbejdet er varieret og består bl.a. i dagsaktuelle opgaver og

  • Vejledning af borgere, virksomheder og offentlige myndigheder inden for det databeskyttelsesretlige område, herunder på telefonvagten
  • Konkret juridisk sagsbehandling af klagesager og forespørgsler
  • Informationssøgning
  • Behandling af tilladelsesanmodninger mv.
  • Behandling af aktindsigtsanmodninger mv.
  • Offentliggørelse af domme og tilladelser på Datatilsynets hjemmeside
  • Forefaldende opgaver


Om dig

Du er jurastuderende med mindst 1-2 års gennemførte studier og med gode resultater.

Du interesserer dig for offentligretlige fag, databeskyttelse, den teknologiske udvikling og har gerne konkret erfaring hermed og mod på at blive udfordret fagligt og personligt.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan lide at rådgive, er glad for at tale med mennesker og er god til at formidle rettigheder og pligter på en forståelig måde mundtligt og skriftligt
  • Er serviceminded og har gode samarbejdsevner
  • Er selvstændig og opsøgende i din tilgang til opgaverne og i kontakten til dine kolleger
  • Har gå-på-mod, engagement og lyst til at indgå i et godt socialt fællesskab og
  • Er struktureret i din tilgang og god til at prioritere blandt opgaverne

Det vil være en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring og gerne erfaring med intern eller ekstern vejledning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse 1. september eller snarest muligt derefter.

Ansættelsesområdet er Datatilsynet.

Dit arbejdssted bliver Carl Jacobsens Vej 35 i Valby ved København Syd station.

Din ugentlige arbejdstid vil udgøre gennemsnitligt 15 timer. Løn- og ansættelsesvilkår følger Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisation – det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Det er en betingelse for ansættelsen, at du er aktiv studerende.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver samtykke til, at Datatilsynet må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Endvidere er det en forudsætning, at du vil kunne blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansøgning

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Vi glæder os til senest mandag 25. maj at modtage din ansøgning med CV, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere elektronisk via rekrutteringssystemet.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 23 og uge 25

Hvis du går videre i processen, indhenter vi referencer fra eventuelle tidligere arbejdsgivere.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte fuldmægtig og studenterkoordinator Tóra í Stórustovu på tlf. 29 49 33 17.

Om Datatilsynet

Datatilsynet er den centrale, uafhængige tilsynsmyndighed på databeskyttelsesområdet. Vi fører tilsyn med overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

I Datatilsynet arbejder vi hver dag på at sikre en ansvarlig anvendelse af borgernes data i et digitaliseret samfund. Det gør vi ved at rådgive og vejlede borgere, myndigheder og virksomheder om databeskyttelsesreglerne. Vi fører samtidig tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Vi behandler klagesager og gennemfører tilsyn med myndigheder og virksomheder, ligesom vi også deltager i internationalt arbejde, bl.a. i EU. Siden 2021 har vi også haft ansvaret for Den Nationale Whistleblowerordning. Siden 1. januar 2025 har Datatilsynet endvidere fået det organisatoriske ansvar for Tilsynet med Efterretningstjenesterne”.

Datatilsynet består af ca. 70 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter, dataspecialister, kontorfunktionærer og studentermedhjælpere m.fl.).

Vi har et stærkt og uhøjtideligt fagligt og socialt fællesskab, hvor du kan sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere.

www.datatilsynet.dk/karriere kan du læse mere om Datatilsynet som arbejdsplads.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 27.04.2026
  • Øvrige
  • Valby
  • Mandag den 25. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 24
24. maj 2026 24
23. maj 2026 25
22. maj 2026 23
21. maj 2026 20
20. maj 2026 15
19. maj 2026 18
18. maj 2026 17
17. maj 2026 21
16. maj 2026 20
15. maj 2026 22
14. maj 2026 21
13. maj 2026 20
12. maj 2026 20
11. maj 2026 20
10. maj 2026 17
9. maj 2026 19
8. maj 2026 20
7. maj 2026 21
6. maj 2026 19
5. maj 2026 18
4. maj 2026 18
3. maj 2026 18
2. maj 2026 16
1. maj 2026 16
29. april 2026 19
28. april 2026 17
27. april 2026 16
26. april 2026 17
25. april 2026 16