IT-infrastruktur projektleder til NORDIG

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Kommunernes it-infrastruktur og drift skal samles i nye regionale it-serviceorganisationer frem mod 2028. Vi søger to it-infrastruktur projektledere, der sammen med øvrig transitionsorganisation skal drive tekniske projekter sikkert i mål.

Sæt retningen og driv de tekniske projektspor fremad
Som it-infrastruktur projektleder får du en afgørende rolle i etableringen af det tekniske fundament for en af de mest omfangsrige forandringer i kommunal it-historie. Vi ansætter to projektledere, der tilsammen driver NORDIGs tekniske projektspor i mål. NORDIG-programmet består af 11 projektspor, hvor 1-6 er rammesættende for selskabsdannelsen og 7-11 er tekniske og operationelle. Fordelingen af spor aftales nærmere ved ansættelsen ud fra interesser og kompetencer.

Du bliver en del af et nyoprettet team på seks personer, der skal drive transitionen. Teamet består af en programleder og en it-arkitekt - begge er allerede ombord - dig og den anden it-infrastruktur projektleder og så to roller som henholdsvis it-kontraktkoordinatorer og it-sikkerhedskoordinator, der også er under rekruttering.

Din kontaktflade bliver bred ind i alle 11 nordjyske kommuners it-organisationer, du får fordelen af at starte sammen med anden projektleder og skal sammen med denne og Programleder sikre, at afhængigheder kortlægges på tværs, risici håndteres, og at fremdriften er synlig for både IT-infrastrukturspecialister og styregruppe.

Du ansættes i [xxxxx] med personalemæssig reference til [xxxxx]s IT-chef og afrapporterer fagligt til NORDIG-programlederen, der koordinerer til en tværkommunal styregruppe bestående af Kommunaldirektører. Formandskaber og projektdeltagere i de 11 projektspor er på plads og bliver omdrejningspunktet for arbejdet.

Hvem er du?
Du er stærk relationelt og ved, hvordan man skaber tillid på tværs af organisationer med forskellige kulturer og udgangspunkter. Du lytter og involverer — men du er også tydelig, når der skal sættes retning og stilles krav. Du har gennemslagskraft i beslutningsprocesser og er god til at få de rette mennesker i spil på de rigtige tidspunkter. Teknisk kompleksitet skræmmer dig ikke — tværtimod er du dygtig til at omsætte den til klare budskaber, der giver ledelse og teknikere det samme billede.

Vi søger dig, som har:

  • Solid erfaring med projektledelse af komplekse IT-infrastrukturprojekter – kan være fra offentlig IT og digitalisering eller fra leverandørsiden hertil
  • Er vant til at styre projekter gennem hele livscyklussen fra analyse til driftsoverdragelse
  • Har kendskab til ét eller flere centrale infrastrukturområder såsom netværk, server, datacentre, cloud, endpoint management – og kan skabe overblik på tværs af komplekse løsninger
  • Kan drive parallelle projektforløb og holde styr på både detaljer og helhed – herunder synliggøre afhængigheder og eskalere risici til programledelsen i tide
  • Kan navigere i et landskab med mange interessenter og oversætte teknisk kompleksitet til klare, handlingsorienterede beslutningsoplæg til både it-chefer og kommunaldirektører
  • Har certificeringer som [xxxxx] IPMA eller tilsvarende
  • Har ITIL‑kendskab og/eller erfaring med IT Service Management

Vi tilbyder
  • fastansættelse i [xxxxx] med arbejdsopgaver på tværs af alle 11 nordjyske kommuner. Det forventes at ved programmets afslutning overgår din ansættelse til det nyetablerede NORDIG I/S, som får brug for varig projektledelseskapacitet
  • En central position og historisk mulighed for at være med fra start i etableringen af en ny regional it-infrastruktur, der skal styrke it-driftssikkerhed og cybersikkerhed i hele Nordjylland
  • Fokus fra topledelse i de 11 nordjyske kommuner, it-faglighed fra de involverede fagspecialister og en IT-chef kreds i det nordjyske, som ønsker samarbejdet
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemearbejde og frihed under ansvar
  • Et erfarent og tværfagligt team, hvor der er plads til både faglig fordybelse og fælles sparring

Om os
Du bliver en del af Fælles Digitalisering med mere end 80 kolleger. Fælles Digitalisering er forankret i [xxxxx]s Koncernservice under forvaltningen Økonomi og Erhverv og er organiseret i fem enheder: IT Support, IT Infrastruktur, IT Udvikling, Strategi og Digital Udvikling samt Informationssikkerhed.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes straffeattest og referencer inden endelig ansættelse.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Du får base i [xxxxx]:

Fælles Digitalisering (Koncernservice – Økonomi & Erhverv)

Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg

... men vil få mødeaktivitet i de nordjyske kommuner. Der er mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdsformer. Det er nødvendigt, at du har kørekort.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 23. april, 2026.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte:

Programleder Børge Knudsen, tlf. [xxxxx]

It-chef Svend Svenstrup, tlf.: [xxxxx]

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

[xxxxx] opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder

Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. [xxxxx]
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Projektleder
  • Aalborg
  • Mandag den 20. april 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Dato Alle jobs som projektledere
25. maj 2026 11
24. maj 2026 11
23. maj 2026 11
22. maj 2026 11
21. maj 2026 11
20. maj 2026 12
19. maj 2026 12
18. maj 2026 12
17. maj 2026 12
16. maj 2026 12
15. maj 2026 12
14. maj 2026 12
13. maj 2026 12
12. maj 2026 11
11. maj 2026 11
10. maj 2026 11
9. maj 2026 11
8. maj 2026 11
7. maj 2026 11
6. maj 2026 11
5. maj 2026 9
4. maj 2026 9
3. maj 2026 10
2. maj 2026 10
1. maj 2026 10
29. april 2026 11
28. april 2026 11
27. april 2026 12
26. april 2026 12
25. april 2026 12