(Sjælland eller Midtjylland, Danmark)Er du en erfaren ingeniør med stærke kompetencer inden for fagprojektledelse, og har du solid erfaring med bro- og/eller tunnelprojekter?
Vi søger en engageret konsulent – Fagprojektleder Bygværker til en større offentlig bygherre, hvor du vil spille en central rolle i planlægning, projektering, udbud og gennemførelse af komplekse anlægsprojekter.
Om stillingenSom konsulent – Fagprojektleder Bygværker vil du være ansvarlig for fagprojektledelse og/eller fagansvar for bygværker på ét eller flere større anlægsprojekter. Du blir tæt integreret i bygherrens organisation og arbejder på tværs af interne projektledere, øvrige fagansvarlige samt eksterne rådgivere og entreprenører.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
Fagprojektledelse af bygværkerAnsvar for fagprojektledelse eller fagansvar for broer og tunneller på både større og mindre anlægsprojekter, herunder projekter i skitse-, projekterings- og udførelsesfase.
Teknisk udbuds- og rådgiverbistandBidrag til udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsmateriale til rådgiver- og entrepriseudbud, herunder totalentrepriser, i overensstemmelse med gældende standarder og regelsæt.
Kvalificering og review af designløsningerScreening og kommentering af tegninger, skitser, designnotater og beslutningsoplæg fra eksterne rådgivere samt deltagelse i design- og fagmøder.
Tværfaglig koordinering og grænsefladestyringSikring af sammenhæng mellem bygværker og tilgrænsende fagdiscipliner som fx geoteknik, anlægslogistik, miljø, arbejdsmiljø og tekniske installationer.
Risikostyring, økonomi og tidsplanerLøbende vurdering af projektrisici, anlægsoverslag og tidsplaner samt udarbejdelse af faglige vurderinger og anbefalinger til projektledelsen.
Du får mulighed for at arbejde både strategisk og operationelt og bidrage til komplekse projekter med stor samfundsmæssig betydning i et fagligt stærkt miljø.
Din profilVi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:
- Uddannet ingeniør (lang eller mellemlang videregående uddannelse)
- Minimum 2 års erfaring som fagprojektleder, teknisk projektleder eller tilsvarende
- Minimum 5 års erfaring med bro- og/eller tunnelprojekter fra planlægning, projektering og/eller udførelse
- Solid forståelse for anlægsprojekters tekniske, økonomiske og juridiske forhold
- Erfaring med kvalitetsstyring, tidsstyring og økonomistyring
- Stærk i relevante værktøjer og metoder, fx:
- FEM-analyser af broer
- 3D-modellering og BIM
- Erfaring med projekt- og dokumenthåndteringssystemer (fx ProjectWise eller tilsvarende)
- Evne til at arbejde selvstændigt, tage fagligt ansvar og samarbejde på tværs af organisationer
- Dansk og engelsk på højt, teknisk niveau, både skriftligt og mundtligt
Hvad vi tilbyder- En langvarig konsulentopgave hos en større offentlig bygherre
- Arbejde med komplekse og teknisk krævende anlægsprojekter
- Et professionelt og tværfagligt arbejdsmiljø med høje faglige standarder
- Mulighed for fleksibilitet, herunder begrænset hjemmearbejde efter aftale
- Konkurrencedygtig aflønning baseret på erfaring og kompetencer
- Mulighed for forlængelse af opgaven
Opstart: ASAP
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Kort om os – Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente projektledere. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt- og programledelse – både ved spidsbelastninger, strategiske projekter og midlertidige ressourcemangler.
Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher og har et stærkt netværk af dygtige projektledere, der sikrer, at vores kunder får den rette ekspertise til deres behov. Hos
[xxxxx] værdsætter vi faglighed, engagement og stærke relationer. Vi tror på, at succesfulde projekter ikke kun handler om struktur og styring – men også om mennesker, kommunikation og samarbejde.
Er du den rette kandidat?Upload dit CV direkte via vores ATS-system.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Julia Fitzhugh
på +[xxxxx].
Kilde:
[xxxxx]