Vikarstilling: Vi søger en regnskabsassistent som barselsvikar for en af vores dygtige kollegaer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi søger en regnskabsassistent (barselsvikar) med styr på tal, it-systemer og godt humør


En af vores dygtige regnskabsassistenter er i lykkelige omstændigheder og går på barsel til sommer. Derfor får vi brug for en regnskabsassistent som et par ekstra hænder i 12 måneder fra 1. juni 2026.

Vi søger dig, der smiler, når bankafstemningen går op i første hug. Du elsker orden i bilagene og struktur i systemerne. En dag med både udlæg, bankposteringer og fakturahåndtering lyder lige som noget for dig.

Vores bogholderi har afdeling i Haslev, hvor du vil få din primære gang. Et par gange om måneden vil du arbejde fra en af vores andre adresser (Køge eller Brøndby) med formålet at hilse på dine øvrige kollegaer og komme lidt rundt i organisationen.

Bliv regnskabsassistent hos FLD – hvem er vi?


Vi er en nytænkende, mellemstor el- og VVS-installatør med ca. 270 ansatte fordelt på 4 afdelinger på Sjælland. Du bliver en del af en dedikeret økonomiafdeling, der værdsætter faglighed, god energi og en uhøjtidelig tone i hverdagen. Hos os finder du plads til både fordybelse, sparring og et godt grin. Som barselsvikar bliver du en vigtig del af et team, som har stor betydning for hele organisationen.

Dine arbejdsopgaver som regnskabsassistent


Du får ansvaret for en række centrale opgaver i bogholderiet, bl.a.:
– Daglig bogføring af bankposteringer
– Bankafstemninger, der giver ro i maven
– Håndtering og bogføring af udlæg
– Behandling af fakturaer
– Momsafstemning
– Kontrol af lønsedler og timeregistrering
– Ad hoc-opgaver, hvor din nysgerrighed og it-styrke kommer i spil

Hvem er du – vores nye kollega i bogholderiet?


Vi forestiller os, at du er regnskabsuddannet og har mindst 2 års erfaring med lignende opgaver. Derudover trives du med at have travlt i perioder, men stadig har overskuddet til at smile undervejs.

Derudover håber vi, at du:
– Er omstillingsparat og kan navigere i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
– Er positiv, rummelig og god til mennesker
– Er nysgerrig på nye metoder og systemer, så vi konstant kan forbedre os
– Har gode it-kompetencer og ikke bliver skræmt af nye funktioner eller smarte genveje
– Gerne har erfaring med Navision (ikke et krav, men klart en fordel)

Vi tilbyder dig:
– Et arbejde med stor faglig variation
– En arbejdsplads med plads til initiativ, samarbejde og humor
– Et team, der hjælper hinanden og holder energien oppe
– En mulighed for at sætte dit præg på processer og arbejdsgange
– En arbejdsplads i Haslev, som er centralt placeret og med kort vej til både kaffe, kollegaer og kalenderopgaver

Lyder det som et match?
Mærker du en lille begejstring boble, når du læser dette opslag? Så håber vi, at du sender os din ansøgning snarest og senest 20. april. Vi indkalder løbende til samtale.

Opstart: 1. juni 2026.

Send din ansøgning + CV til CFO, Jesper Holmgreen Hansen på [xxxxx] Vi glæder os til at lære dig at kende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 31.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Regnskabsmedarbejder

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
25. maj 2026 374
24. maj 2026 381
23. maj 2026 382
22. maj 2026 375
21. maj 2026 374
20. maj 2026 372
19. maj 2026 365
18. maj 2026 360
17. maj 2026 359
16. maj 2026 360
15. maj 2026 360
14. maj 2026 364
13. maj 2026 358
12. maj 2026 343
11. maj 2026 333
10. maj 2026 345
9. maj 2026 375
8. maj 2026 368
7. maj 2026 357
6. maj 2026 357
5. maj 2026 346
4. maj 2026 343
3. maj 2026 343
2. maj 2026 342
1. maj 2026 342
29. april 2026 342
28. april 2026 343
27. april 2026 329
26. april 2026 330
25. april 2026 329