Har du interesse i at analysere landbrugsregnskaber? Og kunne du tænke dig en central rolle i kvalitetssikringen af [xxxxx]-koncernens kreditindstillinger? Så er det måske dig, vi leder efter.[xxxxx]-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som regnskabsanalytiker.
Dit kommende job Du får en dagligdag med spændende og krævende arbejdsopgaver, som alle tager udgangspunkt i udarbejdelsen af regnskabsanalyser på
[xxxxx]-koncernens landbrugskunder som en vigtig del af kreditvurderingen af de største kunder. Du udarbejder analyser af kundernes regnskaber og er en vigtig sparringspartner for dine kolleger i afdelingen og for kunderådgiverne.
Vi forventer, at du:
- er analytisk dygtig og formår at balancere detaljeringsgrad og tidseffektivitet,
- er i stand til at formidle din viden klart og præcist samt bidrage med årsagsforklaringer og udtrykke en klar holdning til kundens risikoprofil,
- er en teamplayer, der er villig til at gå et ekstra skridt for at bidrage til teamet samt indgå i samarbejdsrelationer med vores samarbejdspartnere,
- formår at favne bredt og tage ansvar for faglige afklaringer relateret til regnskab og kreditvurdering,
- har interesse for at anvende generativ AI i det analytiske arbejde,
- har interesse for at arbejde med landbrugskunder.
Er det dig, vi leder efter? Du er motiveret af regnskabsanalyse og har opnået et højt niveau af faglighed inden for regnskabsforståelse gennem din erhvervserfaring og en relevant kandidatuddannelse i økonomi. Du har flere års erfaring med analyse af virksomhedsregnskaber, udarbejdelse af kreditindstillinger eller lignende. Du har en analytisk tilgang og formår at kombinere din teoretiske viden med en praktisk "hands-on"-indstilling. Desuden finder du det spændende at skulle sætte dig ind i nye kunder og koncerner og få yderligere indsigt i landbrugsbranchen. Det er en fordel at have indsigt i dansk landbrug, men ikke et krav.
Vi sætter en ære i vidensdeling og faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere bliver en vigtig del af din hverdag hos os. Det er en fordel, hvis du ønsker at udvikle dig og derfor løbende holder dig opdateret med viden om regnskabsregler, økonomi og brancher. Hertil vil brugen af generativ AI blive en naturlig del af din hverdag, hvorfor det er en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med teknologien.
Du finder det spændende at dykke ned i virksomheder og koncerner for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for rådgiverne i Regionalbankerne og vores kolleger i kreditafdelingen. Vi arbejder målrettet med optimering af vores produkter og processer. Har du interesse i den retning og samtidig flair for selvstændigt at drive en udviklingsopgave, er det en fordel, men ikke et krav.
Din nye arbejdsplads Virksomhedsanalyse er en afdeling i Kredit med ansvar for at udføre komplekse virksomhedsanalyser på større erhvervs- og landbrugskunder. Vores analyser anvendes i forbindelse med udarbejdelse af kreditindstillinger til central bevilling i Kredit og eventuelt Kreditkomitéen. Du er således med til at sikre kvaliteten af kreditindstillingen via dialog og sparring med vores kundeansvarlige samt kolleger i kreditafdelingen og får en nøglerolle i at understøtte
[xxxxx]-koncernens fortsatte vækst uden at gå på kompromis med risikostyringen.
I Aalborg bliver du en del af et ungt og velfungerende team på 20 analytikere med to teamledere, samt et team af 37 studentermedhjælpere. Vi har et højt fagligt miljø og stort fokus på både personlig og karrieremæssig udvikling. Der er desuden stort fokus på holdånd, og miljøet i afdelingen er kendetegnet ved højt humør og en uformel omgangstone.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, John Refsgaard på tlf.
[xxxxx]eller senioranalytiker, Alexander Matthew Kirkedal på tlf.
[xxxxx], hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@
[xxxxx].dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.